MRF 2021.217
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. juni 2021, j.nr. 19/03170
Ophævet screeningafgørelse om, at ændring af miljøgodkendelsens støjniveau ved afholdelse af koncerter i Tivoli ikke var VVM-pligtig, da der ikke var foretaget en kumulativ vurdering af den eksisterende overskridelse af støjgrænserne og projektets merbelastning. Tivolis særlige betydning som attraktion udgjorde ikke et lovligt screeningskriterium efter miljøvurderingsloven.
Københavns Kommune traf i februar 2018 i medfør af miljøvurderingslovens § 21 screeningafgørelse om, at ændring af støjniveau ved afholdelse af store koncerter i Tivoli ikke var omfattet af krav om miljøvurdering og VVM-tilladelse. Projektet omfattede en ændring af støjniveauet på 7 dB(A) for 20 koncerter årligt. Der forelå forud for afgørelsen en tilladelse til at afholde 26 årlige koncerter med et støjniveau på 91 dB(A) målt ved mixerpult og 60 dB(A) målt ved den mest udsatte beboelse. Med den ansøgte ændring blev den tilladte støjgrænse øget til 98 dB(A) målt ved mixerpult og 67 dB(A) ved den mest udsatte beboelse for 20 af de 26 koncerter. Det fremgik af afgørelsen, at der allerede ved den eksisterende aktivitet forelå en væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser, men at projektets merbelastning for omgivelserne var forholdsvis begrænset. Kommunen havde på denne baggrund vurderet, at projektet ikke ville have en væsentlig indvirkning på miljøet. Kommunen havde endvidere henvist til Tivolis helt særlig betydning som en af landets vigtigste attraktioner. Afgørelsen blev påklaget af en andelsboligforening og en beboer, der bl.a. anførte, at der var tale om et projekt i VVM-direktivets forstand, som derfor i sig selv krævede miljøvurdering, at vurderingen af støjpåvirkningen var utilstrækkelig, og at der manglede en inddragelse af kumulative forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at projekt var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 12.e om forlystelsesparker og lign., jf. pkt. 13.a om ændringer eller udvidelser af projekter. Nævnet fandt, at hensynet til Tivolis særlige betydning som en af landets vigtigste attraktioner ikke udgjorde et sagligt screeningskriterium i henhold til miljøvurderingslovens bilag 6, pkt. 2.a, som alene vedrører områdets miljømæssige sårbarhed. Derimod kan Tivolis særlige betydning indgå som et lovligt kriterium for de i miljøgodkendelsen fastsatte støjvilkår. Kommunens screeningsafgørelse led derfor af en væsentlig retlig mangel. For så vidt angik støjpåvirkningen fandt nævnet, at overskridelse af de vejledende grænseværdier som udgangspunkt måtte vurderes som en væsentlig påvirkning i sig selv, men at overskridelsen dog i det enkelte tilfælde skal vurderes i forhold til screeningens øvrige parametre, som f.eks. hyppighed og varighed. Nævnet konstaterede, at kommunen i overensstemmelse hermed havde henvist til, at merbelastningen for omgivelserne var begrænset, og at påvirkningen fra koncerter var af kortvarig karakter. Kommunen havde imidlertid også lagt vægt på, at støjbidraget fra den nuværende aktivitet allerede væsentligt overskred de vejledende støjgrænser. Da der ikke var foretaget en vurdering af merbelastningen og den eksisterende overskridelse som en kumulativ påvirkning, fandt nævnet, at afgørelsen byggede på en fejlagtig anvendelse af miljøvurderingslovens screeningskriterier, idet den væsentlige overskridelse af støjgrænserne fra den eksisterende aktivitet var et forhold, som efter en konkret vurdering ville kunne tale for miljøvurderingspligt, men ikke imod. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund screeningafgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.