MRF 2021.248
Planklagenævnets afgørelse af 24. august 2021, j.nr. 21/03425
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af kommuneplantillæg for et solcelleanlæg ved Rødby Fjord, da planområdet overvejende bestod af intensivt drevne landbrugsarealer, der ikke havde særlig værdi for bilag I-fugle- eller trækfuglearter, hvorfor det ikke i miljøvurderingen var nødvendigt at vurdere, om realiseringen af planen vil medføre forringelser af levestederne for arterne.
Lolland Kommune vedtog i august 2020 endeligt kommuneplantillæg nr. 15 til kommuneplan 2017-2029 og lokalplan nr. 360-119, Samling af solcelleanlæg ved Rødby Fjord, med tilhørende miljøvurdering. Planområdet var beliggende i landzone på flere ikke sammenhængende marker, og planerne muliggjorde opførelse af et samlet ca. 266 ha stort solcelleanlæg til strømproduktion. Det fremgik af sagens oplysninger, at hverken lokalplanområdet eller andre områder i nærheden heraf var udlagt som fuglebeskyttelsesområde efter fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4. Kommunen havde vurderet, at der ikke fandtes kendte eller vigtige yngleområder for beskyttede fuglearter inden for planområdet, og at solcelleanlæg ikke ville være en hindring for ynglende fugle, idet de ville kunne yngle uforstyrret mellem og under solpanelerne. Miljøvurderingen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling, der bl.a. anførte, at der i området fandtes flere ynglende fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I samt trækfuglearter, og at koncentrationen af solcelleanlæg ville resultere i en stor forringelse af biodiversiteten. Planklagenævnet (formanden) lagde indledningsvis til grund, at der i forbindelse med en miljøvurdering af en plan, som følge af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4, 2. pkt., efter omstændighederne skal inddrages, om realiseringen af planen vil medføre sådanne forringelser af levestederne for en given bilag I-fugleart eller trækfugleart, at det kan påvirke arten på bestandsniveau. Nævnet fandt imidlertid ikke anledning til at tilsidesætte kommunens afgrænsning af, at miljørapporten ikke skulle indeholde en sådan vurdering, da planområdet langt overvejende bestod af intensivt drevne landbrugsarealer, der som udgangspunkt ikke havde særlig værdi for arterne i forhold til ikke-dyrkede naturarealer, og da der i området var andre og store landbrugsarealer, som arterne kunne anvende til fouragering mv. Nævnet lagde derudover vægt på, at projektområdet efter etablering af solcelleanlæggene fortsat kunne have en vis værdi for fuglelivet, og at der var ca. 7,4 km til nærmeste fuglebeskyttelsesområde. For så vidt angik klagepunktet om påvirkningen af biodiversiteten lagde nævnet til grund, at der var klaget over, at miljøvurderingslovens minimumskrav til en miljøvurdering ikke var opfyldt i forhold til økologiske forbindelser. Nævnet konstaterede, at økologiske forbindelser var beskrevet i miljørapporten, hvori det bl.a. fremgik, de økologiske forbindelser i form af spredningskorridorer skulle sikre, at bestanden af planter og dyr uhindret kunne spredes i landskabet og udveksle tilstrækkeligt med individer og gener, til at fastholde en sund udvikling, og at solcelleanlæggene kunne bevirke mere varieret vegetation end tidligere. Nævnet fremhævede endvidere, at der både i miljørapporten og i lokalplanen var beskrevet afværgeforanstaltninger, der skulle sikre de økologiske forbindelser. Nævnet fandt derfor, at miljøvurderingen opfyldte miljøvurderingslovens minimumskrav. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.