MRF 2021.364
Planklagenævnets afgørelse af 13. december 2021, j.nr. 20/10365
Ophævet screeningsafgørelse om, at lokalplan og kommuneplantillæg for boligområde ikke skulle miljøvurderes, da der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af risikoen for oversvømmelse i forhold til beliggenhed tæt på mose og sø, de terrænmæssige forhold og den betydelige bebyggelse- og befæstelsesgrad i lokalplanområdet.
Gribskov Kommune traf i juni 2020 screeningsafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg, der muliggjorde etableringen af et boligområde med tæt/lav og åben/lav boligbebyggelse. Planområdet lå i Helsinge by omgivet af bymæssig bebyggelse og et naturområde med en mindre sø og en mose, som var beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Afgørelsen blev påklaget af en beboer uden for planområdet, der bl.a. anførte, at der skete en stor påvirkning af naboers udsigt, at terrænregulering op til 1 meter kunne forårsage forurening af den nærliggende sø, og at der var fare for oversvømmelse af det nye lokalplanområde. Det anførtes endvidere, at byggeriet var af en helt anden type end det som fandtes i forvejen, og at denne type boliger ikke var en mangelvare. Planklagenævnet (formanden) fandt i forhold til forringelse af udsigt, at der muligvis kunne ske en vis påvirkning af udsigtsmuligheder, men at planerne under alle omstændigheder ikke medførte så væsentlige forringelser af udsigten, at det udløste miljøvurderingspligt. I den forbindelse bemærkede nævnet med henvisning til sag C-420/11, Leth, der angik VVM-direktivet, at en miljøvurdering af en plan ikke skal belyse planens indvirkning på formueværdien af materielle goder. Nævnet fandt endvidere ikke, at det var sandsynligt, at der kunne ske væsentlig påvirkning af miljøet som følge af spredning af jordforurening, da ejendommen hverken var registreret som forurenet på vidensniveau 1 eller 2, ligesom der ikke forelå konkrete oplysninger om tidligere aktiviteter på grunden, som gjorde det sandsynligt, at der skulle forekomme en sådan forurening. Nævnet fandt imidlertid, at kommunen ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkning i forhold til risikoen for oversvømmelse i lyset af den særlige beliggenhed tæt op til mose og sø, de terrænmæssige forhold og den betydelige bebyggelse- og befæstelsesgrad i lokalplanområdet. Nævnet lagde vægt på, at kommunen i miljøscreeningen havde taget udgangspunkt i, at der var 30-40 meter til beskyttet natur, men at der befandt sig en mose betydelig tættere på lokalplanområdet. Desuden viste et kort over ”100 års-hændelse i 2050” en risiko for oversvømmelse af arealer, der var påtænkt bebygget, ligesom der var flere tilfælde af ekstremregn end tidligere, hvilket kommunen ikke havde inddraget. Kommunen havde heller ikke inddraget, at fældning af træer, øget bebyggelse og befæstelse af arealet ved ekstremregn kunne medføre mere overfladevand på arealet. Grundvandsstand var heller ikke inddraget. Nævnet fandt på denne baggrund ikke, at der fremgik tilstrækkelige oplysninger af screeningsskemaet eller sagens oplysninger i øvrigt til at kunne udelukke, at der var en sådan risiko for skader på den nye bebyggelse som følge af oversvømmelse, at det kunne udløse miljøvurderingspligt. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at klagepunktet om boligtype ikke vedrørte retlige forhold og derfor lå uden for nævnets prøvelseskompetence, og at nævnet i lyset af afgørelsens resultat ikke havde behandlet klagepunkter i forhold til flagermus og pilotering. Nævnet bemærkede dog, at der i en sag som den foreliggende, hvor der var planlagt for et konkret byggeri, og hvor konsekvenserne i forhold til fældning af træer var kendt, ikke kunne ske udsættelse af en vurdering af risikoen for beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- og rastelokaliteter for flagermus. Endelig bemærkede nævnet, at selvom planen ikke tog højde for eller regulerede eventuel pilotering, skulle kommunen inddrage dette i den nye miljøscreening, hvis det var sandsynligt, at der ville være behov for pilotering, og hvis en sådan kunne have betydning for miljøet eller materielle goder. Planklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og konstaterede, at lokalplanen og kommuneplantillægget.