MRF 2021.1
Planklagenævnets afgørelse af 4. januar 2021, j.nr. 20/02555
Landzonetilladelse til etablering af ridebane stadfæstet, men landzonetilladelse til etablering af 6 meter høje lysmaster ændret til afslag, da anlægget ville medføre en ikke ubetydelig visuel påvirkning af omgivelserne.
E, hvis 9,9 ha landbrugsejendom var beliggende i landzone, ansøgte om landzonetilladelse til etablering af en privat ridebane samt opførelse af seks lysmaster i en højde af 6 m med skrå nedadpegende lyskegler. Ejendommen var beliggende ud til en landevej, hvortil der grænsede en delvis afskærmende linje af træer. De nærmeste nabobebyggelser, der lå i en afstand af henholdsvis 100 m og 180 m fra ejendommens bygninger, var ligeledes afskærmet af en linje med træer og buske på ejendommens østlige side. Ejendommen lå uden for kommuneplanens rammer i et område, der var udpeget som skovrejsningsområde. Vejle Kommune meddelte i december 2019 landzonetilladelse til det ansøgte med henvisning til, at lysmasterne var nødvendige for udøvelse af rekreativaktiviteter på ejendommen, ligesom masternes placering ikke ville være til gene for omgivelserne. I tilladelsen blev der bl.a. stillet vilkår om, at belysningsanlægget kun måtte være tændt fra mørkets frembrud indtil kl. 21. Tilladelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling (DN), der bl.a. anførte, at lysmasterne ville udgøre et forstyrrende element i landskabsoplevelsen og skabe lysforurening, at lysmasterne ikke var nødvendige for ejendommens drift, og at ridebanen var til privat brug. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at E havde ansøgt om landzonetilladelse til opførelse af lysmaster i en højde af 6 m, og at nævnet hermed ikke tog stilling til, om der kunne etableres anden form for belysning. Nævnet fastslog indledningsvis, at der på ejendommen var registreret tre heste, hvorfor der efter miljøaktivitetsbekendtgørelsen § 7 ikke var tale om et erhvervsmæssigt dyrehold. Husdyrbrugloven fandt derfor ikke anvendelse, jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, hvorefter forholdet skulle vurderes efter planlovens landzoneregler. Nævnet fandt, at etablering af ridebaner udgør en ændret anvendelse, der kræver landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1. Nævnet bemærkede, at der i forbindelse med en tilladelse til etablering af ridebane skal ske en vurdering af den landskabelige påvirkning, hvori størrelsen af anlægget og eventuelle udpegninger i området skal tages i betragtning, men fandt ikke, at særlige naturmæssige- eller landskabelige hensyn talte herimod. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at hestehold hører naturligt til i en landzone, og at der ved ridebanens placering forelå tilstrækkelig afskærmning og afstand til landevejen og naboejendommene. For så vidt angik opførelsen af lysanlægget, bemærkede nævnet, at begrebet ”bebyggelse” efter landzonebestemmelserne som udgangspunkt skal forstås som efter § 2 i byggeloven, hvorfor etablering af lysmaster på ridebanen kræver landzonetilladelse. Nævnet fandt, at en tilladelse til det ansøgte ville stride mod landzonebestemmelsernes formål, hvor nævnet lagde vægt på, at de seks lysmaster ville blive opført i en højde på 6 m, at der var tale om privat brug, og at lysanlæg kan medføre væsentlige gener for omgivelserne, og at lysmasterne ville medføre en ikke ubetydelig visuel påvirkning af omgivelserne. Det forhold, at der i tilladelsen var stillet vilkår om, at lyset kun er tændt fra mørkets frembrud indtil kl. 21, ændrede ikke herpå. Planklagenævnet stadfæstede herefter den del kommunens afgørelse, der vedrørte landzonetilladelse til etableringen af ridebanen, men ophævede landzonetilladelse til opførelse af seks lysmaster.