MRF 2021.6
Planklagenævnets afgørelse af 8. januar 2021, j.nr. 20/00421 og 20/00422
Ikke grundlag for at tilsidesætte kommuneplantillæg og lokalplan, da kravet om forudgående offentlighed var opfyldt, og kommunen ikke havde inddraget usaglige hensyn ved håndtering af indsigelser mod planforslaget.
Hørsholm Kommune købte i oktober 2015 en ejendom, der indtil 2011 havde været brugt til hospitalsområde. Kommunen rev i 2017 bygningerne på ejendommen ned for at give plads til kommende byudvikling, og vedtog i december 2017 en udviklingsplan for området. Borgerne havde i 2016, forud for vedtagelsen af udviklingsplanen, haft mulighed for at komme med idéer og forslag til områdets udvikling via en hjemmeside lavet til formålet. Borgerne var endvidere blevet inddraget ved orienteringsmøder afholdt af kommunen. Udviklingsplanen for området dannede efterfølgende baggrund for kommunens udbud og salg af parceller på ejendommen. Hørsholm Kommune vedtog den 28. oktober 2019 kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park, efter, at planerne havde været i høring fra den 3. juni 2019 til den 12. august 2019. Planerne skulle muliggøre, at der i området PH Park kunne opføres boliger og etableres et rekreativt offentligt område. Kommunens vedtagelse af kommuneplantillæg nr. 5 og lokalplan nr. 170, Boligområde PH Park blev påklaget af en grundejerforening. Klageren anførte bl.a., at kommunen efter planlovens § 13, stk. 2 skulle have tilvejebragt en lokalplan før nedrivningen af den eksisterende bebyggelse på ejendommen i 2017, at kommunen skulle have gennemført en planlægningsproces inden kommunens udbud og salg af parceller på ejendommen, at klagerens indsigelser mod planforslaget ikke var blevet inddraget, og at kommunen havde inddraget usaglige hensyn ved vedtagelsen af lokalplanen med henvisning til udtalelser fra byrådsmedlemmer. Klageren gjorde endvidere gældende, at kommunen skulle have foretaget en miljøscreening efter miljøvurderingsloven, hvilket Planklagenævnet afviste den 5. oktober 2020 (j.nr. 20/07911), da klagefristen var overskredet. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at nævnet alene har kompetence til at tage stilling til afgørelser, der er påklaget. Nævnet afviste på den baggrund at tage stilling til, om nedrivning af den eksisterende bebyggelse på ejendommen i 2017 var lokalplanpligtig efter planlovens § 13, stk. 2. Vedrørende klagepunktet om manglende forudgående offentlighed bemærkede nævnet, at planlovens § 23 c om foroffentlighed alene vedrører forslag til ændring af en kommuneplan. Nævnet bemærkede endvidere, at der ikke i planloven er krav om, at der skal foretages en individuel høring af klageren eller andre, inden der bliver foretaget udbud. Nævnet henviste til den i 2016 gennemførte foroffentlighedsfase, og fandt ikke anledning til at efterprøve om der med kommuneplantillægget var sket en sådan ændring, at det udløste krav om foroffentlighed. Vedrørende kommunens håndtering af indsigelser til planforsalget fandt nævnet, at klagerens indsigelse var blevet inddraget i behandlingen af planforslaget. Indsigelserne var bl.a. gengivet i kommunens notat om indsigelser mod planforslaget, og notatet var med som bilag til dagsordenen til kommunalbestyrelsens vedtagelse af lokalplan i oktober 2019. Nævnet afviste, at der er krav om, at en kommune skal gennemføre en planlægningsproces, inden der gennemføres et udbud af den eller de ejendomme, som planlægningen omfatter. Vedrørende usaglige hensyn ved håndtering af indsigelser lagde nævnet til grund, at kommunens manglende imødekommelse af indsigelser ikke skyldtes kommunaløkonomiske eller andre usaglige hensyn. Udtalelser fra byrådsmedlemmer kan være af politisk karakter og er ikke nødvendigvis er af retlig betydning, hvorefter nævnet fandt, at kommunen havde forholdt sig sagligt til alle indsigelserne til planforslaget. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.