MRF 2021.218/2
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2021, j.nr. 20/03809 og 20/03875
Ophævet miljøgodkendelse til udvidelse af større kvægbrug fra 260 dyreenheder til 1.879 dyreenheder med henvisning til den landskabelige påvirkning og den tidligere husdyrbruglovs § 22, idet det blev lagt til grund, at udvidelsen ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt. Dissens.
Efter ansøgning fra L i juli 2017 meddelte Esbjerg Kommune i februar 2020 miljøgodkendelse til udvidelse af L’s kvægbrug på 260,9 dyreenheder (DE) til et kvægbrug med 1.879,4 DE omfattende 1.140 malkekøer, 275 kvier/stude, 325 småkalve og 3.900 tyrekalve med bl.a. nye stalde, to nye gyllebeholdere og forskellige andre bygningsanlæg. Kvægbruget var beliggende Gredstedbro ved Holsted Bakkeø, der i kommuneplanen fra 2018 var udlagt som værdifuldt landbrugsområde, men samtidig var udpeget som karakterområde med vidt udsyn. Miljøgodkendelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at miljøgodkendelsen burde ophæves som følge af byggeriets landskabelige påvirkning i et større uforstyrret landskab, på et geografisk højtplaceret sted (en bakketop), idet byggeriet ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt. Miljø- og Fødevareklagenævnet lagde indledningsvis til grund, at da L’s ansøgning om udvidelsen var indgivet den 27. juli 2017, skulle sagen afgøres efter den frem til 1. august 2017 gældende husdyrbruglovs §§ 12, 19 og 22 (ophævet ved lov nr. 2017/204) i henhold til overgangsreglen i lov 2017/204. Herefter lagde nævnet til grund, at det af forarbejderne til den tidligere § 22 om landskabelige hensyn fremgår, at reglen skal fortolkes i overensstemmelse med planlovens §§ 35 og 36. Nævnet tilsluttede sig herefter Esbjerg Kommunes vurdering af, at udvidelsen ikke var erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom med bemærkning om, at ”der er tale om et efter danske forhold meget stort dyrehold i kvæg, et meget stort bebyggelsesareal, og at de nye bygninger kan karakteriseres som meget store landbrugsbygninger med industrielkarakter”, hvorved nævnet henviste til dets tidligere praksis i bl.a. MAD 2018.63 Mfk. Herefter fremhævede nævnet, at de ansøgte landbrugsbygninger skulle placeres i et område, der i kommuneplanen var udlagt som uforstyrret landskab, der søges friholdt fra større anlæg og bygninger, herunder store landbrugsbyggerier. Uanset Esbjerg Kommune i miljøgodkendelsen havde vurderet, at byggeriet kunne indpasses i landskabet, fandt et flertal i Miljø- og Fødevareklagenævnet (6 mod 2), at det ansøgte byggeri ikke var foreneligt med de landskabelige værdier. Flertallet lagde med henvisning til besigtigelse og de meget lange indkig fra øst og syd mod ejendommen vægt på, ”at projektområdet, som følge af udpegningen som større uforstyrret landskab, der udgør de visuelt mest uberørte dele af det åbne land, skal søgtes friholdt for større bygninger og anlæg, herunder store landbrugsbyggerier. Flertallet har endvidere lagt vægt på, at det ansøgte byggeri vil bryde den eksisterende bebyggelsesstruktur i området, idet der ikke i forvejen ligger store bygninger på ejendommen eller i nærområdet, og at en realisering af projektet vil, på grund af terrænforholdene, forudsætte en vis terrænregulering”. Mindretallet mente derimod, at miljøgodkendelsen kunne stadfæstes og anførte bl.a., ”at området er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde, der kan rumme store husdyrbrug, at området i forvejen er præget af mellemstore bygninger, og at Esbjerg Kommune har foretaget en grundig vurdering af, at landskabet er tilpas robust til at rumme det ansøgte projekt. Det er mindretallets vurdering, at en ændring af kommunens afgørelse til et afslag af det ansøgte projekt vil være en stramning af nævnets praksis” med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2014 (MAD 2014.461 – NoMO nr. 149). Med henvisning til flertallets votum blev miljøgodkendelsen af udvidelsen herefter ophævet.
Kommentar: Afgørelsen forekommer at være en ændring af tidligere praksis i klagenævnet. I den af mindretallet anførte afgørelse fra 2014 (MAD 2014.461 Nmk) stadfæstede nævnet med dissens miljøgodkendelse til udvidelse af kvægproduktion fra 858 til 2.855 DE i et område udpeget som uforstyrret landskab, da der konkret var taget tilstrækkeligt hensyn til de landskabelige værdier. På linje hermed kan nævnes MAD 2017.308 Nmk, hvor miljøgodkendelse til større svinebrug på 1.130 DE blev stadfæstet med supplerende vilkår, der bl.a. varetog de landskabsmæssige hensyn. Selv om det må medgives flertallet, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2018.63 Mfk ophævede miljøgodkendelse til et større svinebrug med henvisning til landskabelig påvirkning, er der dog den vigtige forskel, at der i MAD 2018.63 Mfk var tale om, at bygningerne ikke skulle placeres ved de eksisterende bygninger. Det centrale spørgsmål var (og er) imidlertid, i hvilken grad kommunen henholdsvis Miljø- og Fødevareklagenævnet har kompetence til at prøve, hvilken størrelse kvæg- og svinebrug der er erhvervsmæssig nødvendig.