MRF 2021.66
Planklagenævnets afgørelse af 11. marts 2021 (j.nr. 18/09765)
Ikke grundlag for at tilsidesætte screeningsafgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af lokalplanforslag og kommuneplantillæg for etageboligbyggeri, da der var tale om et mindre område på lokalt plan, der ikke kunne antages at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Svendborg Kommune traf i oktober 2018 afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af forslag til lokalplan nr. 634 med kommuneplantillæg. Lokalplanen udlagde et område til etageboligbyggeri med 55 boliger og to fælleshuse og omfattede et areal på ca. 9.350 m2 beliggende i byzone. Området lå endvidere i kystnærhedszonen og var omfattet af en skovbyggelinje. Af screeningsskemaet fremgik, at kommunen ikke havde kendskab til forekomster af bilag IV-arter i lokalplanområdet, og at der var foretaget en besigtigelse af området i juni 2018, hvorefter det var vurderet, at planområdet ikke blev benyttet som yngle- eller rasteområde for bilag IV-arter. Afgørelsen blev påklaget af en beboer i området, der bl.a. anførte, at habitatreglerne ikke var overholdt, da der var bilag IV-arter (flagermus) i planområdet. Klager gjorde endvidere gældende, at fældning af træer i området ville medføre risiko for oversvømmelser, at byggeriet ville medføre væsentlige skygge- og indkigsgener for de eksisterende boliger i området, og at lokalplanen ville medføre en væsentlig øget trafikmængde. Planklagenævnet (formanden) tog stilling til, (1) om reglerne om bilag IV-arter var overholdt, (2) om planen var omfattet af reglerne om obligatorisk miljøvurderingspligt, og (3) om kommunen havde inddraget de nødvendige kriterier i forbindelse med den konkrete vurdering. Vedr. påvirkningen af flagermus lagde nævnet til grund, at det af planhabitatbekendtgørelsen § 7, stk. 2 og 3, fremgår, at et planforslag ikke kan vedtages, hvis gennemførelse af planen kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, og at vurderingen heraf skal fremgå af redegørelsen til planforslaget. Nævnet bemærkede, at omfanget af en nærmere undersøgelse af, hvorvidt et område er et naturligt udbredelsesområde for en beskyttet bilag IV-art, ikke er lovreguleret, og at det samme gør sig gældende for omfanget af en myndigheds forpligtelse til at foretage konkrete undersøgelser af bilag IV-arters forekomst. Nævnet bemærkede, at kravene til forvaltningens sagsoplysning angår tilvejebringelsen af et fyldestgørende grundlag for afgørelsen. Nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig undersøgelse og vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter, idet nævnet lagde vægt på, at kommunen havde foretaget en besigtigelse af planområdet i juni 2018. Nævnet tog herefter stilling til, om planen var omfattet reglerne om obligatorisk miljøvurderingspligt. Nævnet lagde til grund, at planerne enten var omfattet af miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, eller af § 8, stk. 2, nr. 2, jf. § 8, stk. 1, nr. 3, og at der under alle omstændigheder var tale om planer, der fastlagde anvendelsen af et mindre område og/eller alene indeholdt mindre ændringer i en sådan plan, hvorfor miljøvurderingspligten afhang af en screening efter kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens faglige vurdering af, at der ikke var tale om en så væsentlig påvirkning af miljøet, at der var pligt til at udarbejde en miljøvurdering, navnlig henset til at kommunen bl.a. havde forholdt sig de eksisterende kloakforhold i området, at de boliger, der ville kunne opføres op til de eksisterende boliger i området højst måtte opføres i en højde på 12 meter og områdets karakter. Nævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen over kommunens screeningafgørelse.