MRF 2021.127
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. marts 2021 (j.nr. 18/02216)
Ophævet og hjemvist Landbrugsstyrelsens nedsættelse af landbrugsstøtte ved overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav, da de faktiske omstændigheder, som var lagt til grund for nedsættelse, ikke fremgik tilstrækkeligt klart af begrundelsen for afgørelsen.
Landbrugsstyrelsen konstaterede ved kontrolbesøg på et landbrug den 10. august 2017 overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 2.15, delkrav 1 og 2, 3.2, delkrav 3, 3.27, delkrav 2, 3.29, delkrav 1, 3.30, delkrav 1, samt 3.37, delkrav 1. Efter at have hørt landbrugeren, der bestred en række af Landbrugsstyrelsens oplysninger og proportionaliteten i styrelsens karakterfastsættelse, traf Landbrugsstyrelsen den 2. januar 2018 afgørelse om nedsættelse af landbrugsstøtten for 2017 på ca. 1,3 mio. kr. med 4 % som følge af overtrædelsen af krydsoverensstemmelseskravene. Afgørelsen blev påklaget af landbrugeren, der bl.a. gjorde gældende, at kontrollørerne ved kontrolbesøget ikke var konstruktive i deres kontrolmetoder, at landbrugerens forseelser var sanktioneret uforholdsmæssigt hårdt, og at landbrugerens høringssvar skulle have været inddraget i sagsbehandlingen. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at behandle, hvorvidt afgørelsen var i overensstemmelse med forvaltningslovens begrundelseskrav. Nævnet vurderede, at de faktiske omstændigheder, som Landbrugsstyrelsen havde lagt til grund for klagers overtrædelse af krydsoverensstemmelseskrav 3.27, delkrav 2, 3.29, delkrav 1, og 3.30, delkrav 1, ikke fremgik tilstrækkeligt klart af afgørelsen, hvorfor begrundelsen var mangelfuld, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Nævnet vurderede endvidere, at begrundelsesmanglerne var konkret væsentlige. Det var nævnets opfattelse, at den mangelfulde begrundelse udgjorde en risiko for rigtigheden af afgørelsens resultat, da manglerne bl.a. udelukkede nævnets mulighed for at efterprøve klagepunktet om, hvorvidt den fastsatte sanktion på 4 % støttenedsættelse var proportional med de konstaterede overtrædelser. På denne baggrund ophævede nævnet Landbrugsstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt herefter anledning til at anføre en række forhold, som Landbrugsstyrelsen skulle tage i betragtning i forbindelse med en fornyet behandling af sagen.
Kommentar: Afgørelsen understreger vigtigheden af, at begrundelsespligten i forvaltningslovens § 24 er opfyldt ved skønsmæssige afgørelser, hvor der nødvendigvis må foretages en afvejning. Det er således ikke nok, at forvaltningsmyndigheden anfører, at der er sket en konkret vurdering. Det skal fremgå, hvilke faktiske forhold forvaltningsmyndigheden har lagt vægt på i afvejningen, da det ellers ikke er muligt for rekursmyndigheden at prøve rigtigheden af afgørelsen. Dette gælder i særlig grad, hvor der er fastsat en karakterskala for sanktioner, hvor afgørelsen skal oplyse, hvilke faktiske omstændigheder, der har ført til, at overtrædelsen er vurderet til netop denne karakter. Til illustration af, hvordan begrundelsespligten kan opfyldes ved krydsoverensstemmelse, kan henvises til U 2015.1892 Ø og den i dommen gengivne begrundelse.