MRF 2021.335
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. november 2021, j.nr. 20/14115
Ophævet ekspropriation af et areal til opretholdelse af volumen i et regnvandsbassin i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej, da ejendommens ejer ikke efter spildevandsplanen kunne forvente at skulle afgive areal, hvilket er i modstrid med kravet om hjemmel i lov i grundlovens § 73.
Aalborg Kommune traf i september 2020 i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 58 afgørelse om ekspropriation af en del af E’s ejendom til opretholdelse af volumen i et regnvandsbassin i forbindelse med etablering af en ny adgangsvej som en del af Plusbus-projektet i Aalborg. Ejendommen var beliggende i den sydøstlige del af Aalborg i byens universitetsområde. På den østlige halvdel af ejendommen lå to bygninger, der anvendtes af Aalborg Universitet, mens den vestlige halvdel af ejendommen blev benyttes som parkeringsplads. Den eneste adgangsvej til ejendommen var via en øst-vestgående vej syd for ejendommen. På en ejendom umiddelbart vest for E’s ejendom lå regnvandsbassinet, og på den anden side af denne ejendom løb en nord-sydgående vej. Samtidig med afgørelsen blev eksproprieret et areal på ca. 101 m2 af ejendommen, hvor regnvandsbassinet var beliggende, for at anlægge den nye adgangsvej, der skulle gå hen over denne ejendom. For at opretholde kapaciteten i regnvandsbassinet eksproprierede kommunen ca. 14 m2 af E’s ejendom, idet arealet skulle lægges til den tilbageværende del af bassinet. Af den på afgørelsestidspunktet gældende spildevandsplan fremgik, at planlagte nye spildevandsanlæg, i det omfang de kunne forventes at medføre ekspropriation, var anført på spildevandplanens kortvisning, men at det kun var muligt at angive en omtrentlig placering, så ejendomme, der lå tæt på de viste nye anlæg, ligeledes kunne forvente at blive berørt heraf. Ekspropriationen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at ekspropriationen ikke var proportional, da den hindrede E’s fremtidige udnyttelse af ejendommen, og at ekspropriationens lovlighed var tvivlsom, da den kunne være sket på en for E mindre indgribende måde. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at kravet i grundlovens § 73 om hjemmel i lov i et tilfælde som det foreliggende indebærer, at ekspropriationens formål skal være i overensstemmelse med den gældende spildevandsplan. Det fremgår endvidere spildevandsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 10, at spildevandsplanen skal indeholde oplysninger om, hvilke ejendomme der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelsen af projekter, så berørte grundejere kan danne sig et overblik over, hvilke konsekvenser spildevandsplanen vil have for deres ejendomme. Nævnet fandt, at der ikke i kommunens spildevandsplan var oplysninger som medførte, at E kunne forvente at skulle afgive areal eller få pålagt en servitut eller anden rådighedsindskrænkning som følge af etablering af et regnvandsbassin. Spildevandsplanen indeholdt alene oplysninger om det allerede eksisterende regnvandsbassin, men der var ingen oplysninger om en planlagt udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin eller etablering af et nyt i spildevandsplanens tekst eller kortmateriale. Nævnet bemærkede, at der var et ikon i kortmateriale for planlagte bassiner, og eftersom ikonet ikke fremgik af kortmaterialet omkring E’s ejendom, måtte det modsætningsvist sluttes, at der ikke var planer om udvidelse af det eksisterende regnvandsbassin eller etablering af et nyt. Denne forståelse bestyrkedes af, at ikonet for planlagte bassiner fremgik andre steder på kortmaterialet. Nævnet fandt på denne baggrund, at lovlighedskravet ikke var opfyldt. Nævnet fremhævede, at ekspropriation er et indgreb i en grundlovssikret rettighed, og at det derfor skal fremgå tydeligt af kommunens spildevandsplan, at en ejendom kan forventes at være omfattet af et projekt efter planen, samt hvad projektet kan medføre af servitutter eller rådighedsindskrænkninger. Afgørelsen led derfor af en væsentlig retlig mangel og var dermed ugyldig, hvorfor ekspropriationen blev ophævet.
Kommentar: Afgørelsen er på linje med klagenævnets ophævelse af en ekspropriation i MRF 2021.124 Mfk og understreger, at formålet med ekspropriationen ikke blot skal være hjemlet i loven, når ekspropriation sker på grundlag af en spildevandsplan, men at muligheden for ekspropriation også skal fremgå tilstrækkeligt tydeligt af planen. Denne fortolkning af grundlovens § 73 må anses på linje med Højesterets dom i U 2018.3711 H. Det fremgår ikke af afgørelsen, om udvidelsen af regnvandsbassinet på E’s ejendom var sket, men hvis dette må være tilfældet, kan der opstå et selvstændigt problem i relation til lovliggørelse og erstatning. Se herom Haugsted: TfM 2020.149.