MRF 2021.234
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. september 2021, j.nr. 18/05569
Afgørelse om at fastholde en registrering af beskyttet overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3 stadfæstet, bl.a. fordi arealerne i en længere årrække både før og efter naturbeskyttelseslovens ikrafttræden var blevet drevet ekstensivt med græsning.
Assens Kommune traf i maj 2017 afgørelse om at fastholde registreringen af to nærmere angivne områder på E’s ejendommen som beskyttet overdrev efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 4. Der blev samtidig varslet påbud om fysisk retablering af de beskyttede arealer ved at fjerne hegn, grisehold samt læskur og ved at ophøre med afbrænding. De to områder omfattede delarealerne 3b, 4b og 4c. Delareal 3b udgjorde ca. 1.300 m2 og indgik i en overdrevsregistrering, der dækkede ca. 0,5 ha. Delareal 4b udgjorde ca. 3.800 m2 og delareal 4c ca. 150 m2, og begge disse arealer indgik i en overdrevsregistrering, der dækkede ca. 3 ha. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at de tre delarealer, ikke opfyldte kriterierne for at være beskyttet overdrev, da delarealerne løbende havde været omlagt og indgået i markdriften. Hertil kom, at delareal 4b bl.a. i 2007 var blevet besigtiget af Fyns Amt, hvor de registrerede arter indikerede, at der var sået kulturgræsser på arealet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte vurderingen af, at arealerne opfyldte kriterierne for at være beskyttet overdrev. Nævnet lagde herved vægt på, at der i forbindelse med adskillige besigtigelser i perioden 1997-2010 var konstateret overdrevsvegetation på arealerne, hvoraf en betydelig del af de registrerede plantearter var angivet som naturtypiske arter i DCE’s registreringsskemaer vedrørende overdrev. I forhold til de registrerede kulturgræsser ved besigtigelsen af areal 4b i 2007 bemærkede nævnet, at der ved besigtigelsen blev registreret over 100 plantearter på arealet, og at amtet på baggrund heraf betegnede naturtypen som et overdrev. Nævnet fandt dels, at en betydelig del af de registrerede arter var typiske for biologiske overdrev, dels at en relativt begrænset del af arterne, herunder visse kulturgræsser, indikerede en vis naturforringende kulturpåvirkning af overdrevet. Nævnet vurderede imidlertid, at forekomsten af enkelte arter af kulturgræsser ikke medførte, at arealet i 2017 ikke havde karakter af beskyttet overdrev. Nævnet fandt endvidere, at delarealerne i en længere årrække op til naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992 og efterfølgende frem til 2016 generelt var blevet drevet ekstensivt med græsning/slæt eller uden egentlig drift. Det bemærkedes, at det forhold, at der jævnligt var sket græsning/taget slæt på de omhandlede arealer, netop fremmede udviklingen af overdrevets flora og fauna. Nævnet fandt herudover ikke, at areal 4b og 4c havde været omlagt ad flere omgange i perioden 1992-2016, da arealerne på luftfotos fra denne periode generelt fremstod uden dyrkningsspor og som naturarealer, da de bl.a. havde større farvevariation end de omkringliggende dyrkede marker. Nævnet fandt i øvrigt, at størrelseskriteriet for de tre arealer var opfyldt, da areal 4c i sig selv oversteg 2.500 m2, og da arealerne 3b og 4c, som hver for sig var mindre end 2.500 m2, lå i sammenhæng med beskyttet overdrev, hvorved det samlede areal af beskyttet natur var over 2.500 m2 som påkrævet efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2. Endelig fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at afbrænding og udsætning af frilandsgrise i beskyttede arealer udgjorde dispensationskrævende ændringer, og da der ikke var meddelt dispensation hertil, var der tale om ulovlige forhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede herefter afgørelsen.