MRF 2021.83
Planklagenævnets afgørelse af 9. april 2021 (j.nr. 19/06608)
Ikke medhold i klage over, at terrænregulering med tilførsel af 81.000 m3 jord på 9,5 ha landbrugsareal i et område med risiko for oversvømmelser ikke krævede landzonetilladelse, da det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at det ansøgte var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften.
Roskilde Kommune modtog en anmeldelse om terrænregulering af et landbrugsareal, hvoraf fremgik, at det forventedes, at der skulle tilkøres ca. 81.000 m3 jord til et areal på ca. 9,5 ha, og at der gennemsnitligt ville blive fyldt ca. 0,85 m jord på landbrugsarealet. Formålet med terrænreguleringen var bl.a. at forbedre afvandingen af arealet. Kommunen traf den 18. juli 2019 afgørelse om, at terrænreguleringen ikke krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, idet kommunen vurderede, at der ikke var tale om ændret anvendelse af arealet, og at terrænreguleringen havde til formål at forbedre et vanskeligt dyrkbart område. Terrænreguleringen skulle foregå i en periode fra august 2019 til ultimo 2020 og var inddelt i tre etaper, der hver forventedes at vare ca. tre måneder. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at terrænreguleringen var en ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse. Planklagenævnet (formanden) bemærkede, at en terrænregulering kan udløse krav om landzonetilladelse, hvis der med terrænreguleringen sker en ændret anvendelse af arealet. Nævnet fandt, at det i tilstrækkelig grad var sandsynliggjort, at det ansøgte var nødvendigt for forbedring af landbrugsdriften, og at der ikke var grund til at betvivle, at det var hensigten, at arealet efter terrænreguleringen på ny ville blive anvendt jordbrugsmæssigt. Der var derfor ikke tale om ændret anvendelse af arealet, der krævede landzonetilladelse. Nævnet lagde bl.a. vægt på oplysningerne om, at jorddriften ville blive genoptaget efter ca. tre måneder, og at en gennemsnitlig hævning af terrænet med 0,85 m, enkelte steder med 1,5 m, ikke kunne anses for at være en voldsom regulering af højden i forhold til markens øvrige koter og ikke oversteg, hvad der var nødvendigt for at forbedre landbrugsdriften. Nævnet lagde endvidere vægt på oplysninger om, at arealerne lå inden for et område, hvor der var risiko for oversvømmelser, og at arealerne i perioder var vandlidende. Nævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen. Nævnet bemærkede afslutningsvis, at nævnet ikke havde taget stilling til, om det ansøgte krævede tilladelse efter anden lovgivning.