MRF 2021.190
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juni 2021 (j.nr. 20/13040)
Afslag på anmodning om ikke at tillægge klage over påbud om oprensning af jord- og grundvandsforurening opsættende virkning, da forureningen ikke gav anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt genoprettelige miljøproblemer.
Vejen Kommune udførte i juli 2013 tilsyn på en ejendom efter udskiftning af en utæt olietank. Ved tilsynet blev det konstateret, at jorden ved olietanken var forurenet med olie. Den daværende ejer (S) fik herefter i september 2014 gennemført en forureningsundersøgelse, men det fremgår ikke af afgørelsen, om dette skete på baggrund af et undersøgelsespåbud. Forureningsundersøgelsen viste, at olieforureningen udgjorde en risiko over for grundvandsressourcen i området. Kommunen meddelte herefter i september 2020 påbud efter jordforureningsloven til S om at fjerne forureningen med frist til at påbegynde oprensningen den 1. april 2021. S påklagede i oktober påbuddet og gjorde gældende, at S ikke var rette påbudsadressat, at kommunen ikke havde dokumenteret kilden til eller tidspunktet for forureningen, og at påbuddet var i modstrid med proportionalitetsprincippet. Den 10. marts 2021 anmodede K, der havde overtaget ejendommen, om, at Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den opsættende virkning af klagen efter jordforureningslovens § 79. K begrundede anmodningen med, at der var tale om en akut og farlig grundvandstruende forurening, der kunne have store sundheds- og miljømæssige konsekvenser, ligesom ejendommens aktuelle anvendelse og potentielle udviklingsmuligheder var stærkt indskrænkede som følge af det uopfyldte påbud. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at der var fastsat en frist for at efterkomme påbuddet, hvorfor der ikke var tale om et påbud, der skulle efterkommes straks, ligesom det ikke fremgik af påbuddet, at en klage herover ikke skulle have opsættende virkning. Nævnet fandt, at der ikke forelå sådanne særlige konkrete forhold, der kunne begrunde en fravigelse af udgangspunktet om, at en klage over et oprensningspåbud har opsættende virkning. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke var oplysninger i sagen om, at olieforureningen gav anledning til akut sundhedsfare eller væsentlige og vanskeligt genopretteligt miljøproblemer, mens klagesagen behandledes. Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte herefter afslag på anmodningen.
Kommentar: Det er rimelig oplagt, at klagenævnet under de givne omstændigheder var nødt til at fastholde opsættende virkning af klagen, da kommunen først meddelte påbuddet seks år, efter forureningsundersøgelsen forelå. Men klagenævnets oplysninger om sagen er uheldigt mangelfulde. Det burde således som minimum fremgå, om kommunens påbud var meddelt efter jordforureningslovens § 41 eller § 48, og hvornår den nye ejer overtog ejendommen. Sagen er i øvrigt et af mange eksempler på, at sager om jordforurening ofte varer mange år – i dette tilfælde er det foreløbigt gået 8 år, siden forureningen blev opdaget, og uden at forureningen er fjernet.