MRF 2021.328
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. november 2021, j.nr. 20/06623 og 20/06627
Dispensation til opførelse af tre punkthuse inden for søbeskyttelseslinjen ændret til et afslag, da det ansøgte ville medføre en markant ændring af områdets karakter og en væsentlig fortætning af bebyggelsen, hvilket ville påvirke den landskabelige oplevelse af sølandskabet negativt. Dissens.
Silkeborg Kommune meddelte i november 2019 i medfør af naturbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, jf. § 65, stk. 1, dispensation til opførelse af tre punkthuse med tilhørende anlæg inden for søbeskyttelseslinjen. Området, der var beliggende i centrum af Silkeborg, var omfattet af en lokalplan, der udlagde området til boligformål samt grønt område. Lokalplanområdet var mod syd afgrænset af Silkeborg Langsø og var i sin helhed omfattet af søbeskyttelseslinjen. Det ansøgte projekt omfattede 25 lejligheder fordelt på tre punkthuse i 3, 4 og 5 etager med en maksimal bygningshøjde på henholdsvis 13, 16,5 og 20 meter. Byggeriet var udformet således, at de enkelte punkthuse forskød sig en halv etage omkring opgangen placeret på en ca. 1,8 meter høj beplantet jordvold. Det fremgik af sagens oplysninger, at Naturklagenævnet i 2003 og Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2018 havde ophævet kommunens dispensation fra søbeskyttelseslinjen til opførelse af henholdsvis fire punkthuse med 4-5 etager og tre punkthuse på 3, 5 og 7 etager. Det fremgik endvidere, at Naturstyrelsen i forbindelse med de to klagesager havde afvist at ophæve søbeskyttelseslinjen inden for lokalplanområdet. Kommunens dispensation fra november 2019 blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og af F1, der bl.a. anførte, at Miljø og Fødevareklagenævnet i 2018 havde meddelt afslag til et næsten identisk projekt på samme areal, og at hensynene bag søbeskyttelseslinjen var blevet tilsidesat. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede indledningsvis, at det ansøgte med hensyn til placering og udformning var identisk med det projekt, som nævnet tog stilling til i sin afgørelse i 2018, bortset fra en reduceret bygningshøjde på de to østligst placerede punkthuse. Flertallet (5 mod 2) fandt, at der ikke forelå tilstrækkeligt tungtvejende forhold, der kunne begrunde en dispensation til det ansøgte, da det ville ændre karakteren af området markant og medføre en væsentlig fortætning af bebyggelsen, hvilket ville påvirke den landskabelige oplevelse af sølandskabet negativt. Flertallet lagde desuden vægt på, at indsynet til og udsynet fra søen ville blive påvirket af det ansøgte, og at en dispensation ville medføre en væsentlig tilsidesættelse af de landskabelige hensyn, der varetages med søbeskyttelseslinjen. Flertallet lagde endelig vægt på, at inddragelse af et ubebygget areal ville kunne få negative konsekvenser for søens funktion som levested for planter og dyr i området, at en dispensation ville kunne skabe uønsket præcedensvirkning for fremtidige lignende sager, idet reduktionen af bygningshøjden på to af punkthusene i forhold til den tidligere ansøgning ikke i sig selv kunne føre til et andet resultat, og at det ikke kunne tillægges afgørende vægt, at det ansøgte byggeri var i overensstemmelse med lokalplanen. Mindretallet fandt derimod, at der forelå et sådant særligt tilfælde, at der kunne meddeles dispensation, da det ansøgte var tilpasset i forhold til tidligere projekter, og da projektet var mindre omfattende end tidligere. Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrede på denne baggrund afgørelsen til et afslag.