MRF 2021.69
Planklagenævnets afgørelse af 16. marts 2021 (j.nr. 20/00726)
Landzonetilladelse til en ca. 700 m2 udstykning af en ejendom inden for landsbyafgrænsningen stadfæstet, da udstykningen var i overensstemmelse med kommuneplanen, og den fremtidige anvendelse som bolig kunne sikres mod støjgener.
E, hvis ejendom var beliggende i landzone, ansøgte i december 2019 om at udstykke ca. 700 m2 af sin ejendom, hvorefter restejendommen ville udgøre 791 m2. Ejendommen var beliggende i et relativt tæt bebygget område med boliger, der fremstod som et samlet boligområde. Ejendommen var i kommuneplan 2017 for Randers Kommune omfattet af rammeområde 3.08.BE.2, der udlagde anvendelsen i området til blandet bolig og erhverv og beliggende inden for landsbyafgrænsningen, hvor det af retningslinjerne fremgik, at bebyggelse i landsbyer skulle ske inden for landsbyafgrænsningen. Området var endvidere udpeget som støjbelastede arealer, og det fremgik af kommuneplanretningslinjerne, at støjbelastede arealer kan udlægges til støjfølsom anvendelse, hvis den fremtidige anvendelse sikres mod støjgener. Randers Kommune meddelte den 8. januar 2020 landzonetilladelse til det ansøgte, da udstykningen og en eventuel opførelse af en bolig ikke var i konflikt med kommuneplanens udpegninger, hvis det var muligt ved afskærmning eller støjdæmpning at overholde de vejledende støjkrav. Afgørelsen blev påklaget en nabo, der bl.a. anførte, at det ansøgte stred imod landzonebestemmelserne og kunne medføre en uheldig påvirkning af nærmiljøet, og at det ansøgte ville have negative økonomiske konsekvenser for naboens ejendom, da udsigten helt eller delvist vil forsvinde. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvis, at forringelse af ejendomsværdien af en naboejendom som følge af en landzonetilladelse ikke er et hensyn, som kan varetages efter landzonereglerne, men hvis en reduceret ejendomsværdi må antages at være en følge af urimelige nabogener, indgår sådanne nabogener i vurdering af, om der kan gives landzonetilladelse. Henset til størrelsen på udstykningen og til, at ejendommen var beliggende i et område med relativt tæt boligbebyggelse, som fremstod som et samlet boligområde, fandt nævnet ikke, at en udstykning med henblik på opførelse af en bolig burde afvises på grund af nabohensyn eller nærmiljøet. Udstykningen var i overensstemmelse med de planlægningsmæssige hensyn i området, navnlig fordi arealet var beliggende inden for landsbyafgrænsningen i kommuneplanen. Nævnet fandt, at udstykningen ikke ville stride mod kommuneplanens retningslinjer om støj, da kommunen konkret havde forholdt sig til, at den fremtidige anvendelse af ejendommen som bolig kunne sikres mod støjgener, ligesom nævnet lagde til grund, at kommunen i forbindelse med en eventuel senere tilladelse til boligbyggeri på grunden ville stille de fornødne krav om sikring mod støjgener. Planklagenævnet fandt på denne baggrund, at der kunne gives landzonetilladelse til det ansøgte, og stadfæstede herefter kommunens afgørelse.