MRF 2021.114

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. marts 2021 (j.nr. 20/10318)

Ikke opsættende virkning af klage over afgørelse om, at der ikke skulle udarbejdes en miljøvurdering af bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021, da klager over afgørelser efter miljøvurderingslovens § 10 ikke kan tillægges opsættende virkning med hjemmel i miljøvurderingslovens § 53 eller på andet retligt grundlag.

Landbrugsstyrelsen traf den 20. juli 2020 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at der ikke var miljøvurderingspligt for bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2020/2021. Landbrugsstyrelsen havde på baggrund af screeningen vurderet, at bekendtgørelsen ikke kunne forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, og at bekendtgørelsen derfor ikke skulle miljøvurderes efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 3. Styrelsen havde desuden vurderet, at den målrettede kvælstofregulering indgik som et indsatsområde i de danske vandområdeplaner for indsatsperioden 2015-2021 og således bidrog til, at den samlede indsats, der var forudsat i vandrammedirektivet, blev opnået. Det fremgik endvidere, at styrelsen havde vurderet, at planen enten havde en begrænset positiv effekt på vandmiljøet, eller ikke havde betydning eller indvirkning, og at styrelsen havde lagt vægt på, at der i screeningen ikke var vurderet negative effekter af planen. Afgørelsen blev påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet af flere landmænd, der anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, hvilket Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) udskilte til særskilt behandling. Klager anførte navnlig, at bekendtgørelsen var omfattet af SMV-direktivets krav om obligatorisk miljøvurdering, da den fastlægger rammer for arealanvendelsen og tilladelser for projekter omfattet af VVM-direktivet og dermed miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, fordi bekendtgørelsen var udstedt af en statslig myndighed. Nævnet lagde til grund, at miljøvurderingslovens § 53 om opsættende virkning af klage ikke nævner screeningsafgørelser af planer efter miljøvurderingslovens § 10. Nævnet fandt herefter, at klagen over Landbrugsstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 ikke kunne tillægges opsættende virkning med hjemmel i miljøvurderingslovens § 53 eller på andet retligt grundlag. Nævnet lagde vægt på, at miljøvurderingslovens § 53 efter sin ordlyd og forarbejder indeholder en udtømmende angivelse af de tilfælde, hvor en klage vil kunne tillægges opsættende virkning efter miljøvurderingsloven, og at sektorlovgivningen i form af gødskningsloven ikke indeholdt nogen klageadgang i det konkrete tilfælde. Anmodningen om opsættende virkning blev derfor afvist.

Link til afgørelsen.