MRF 2021.170
Planklagenævnets afgørelse af 25. juni 2021 (j.nr. 20/05489, 20/05490, 20/5491, 20/06605, 20/07477 og 20/07926)
Ophævet lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllepark 700 meter fra Natura 2000-område for bl.a. trækfugle, da påvirkningen af taigasædgæs ikke var tilstrækkeligt belyst, idet habitatvurderingen var baseret på erfaringer med andre typer af gæs og ikke forholdt sig til taigasædgæssenes særlige stedtrofasthed og flyvemønstre.
Viborg Kommune vedtog i marts 2020 endeligt kommuneplantillæg nr. 29 og lokalplan nr. 512, Vindmølleområde syd for Vinge. Lokalplanen muliggjorde opstilling af 8 vindmøller hver med en totalhøjde på 150 meter. Planområdet er beliggende ca. 700 meter fra det nærmeste Natura 2000-områder N33, Tjele Langsø og Vinge Møllebæk, som omfattede habitatområde H33 og fuglebeskyttelsesområde F16, der som udpegningsgrundlag bl.a. omfatter sædgås og herunder taigasædgås. Det fremgår af Natura 2000-planen for området, at området er udlagt som bl.a. levesteder for en levedygtig bestand af taigasædgæs på nationalt og/eller internationalt niveau, og at tilstanden og det samlede areal af levestederne i området skal sikres eller øges med egnede raste- og fødesøgningssteder for arten. I forbindelse med planvedtagelsen havde kommunen udarbejdet en miljørapport, som omfattede en habitatvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2. Ifølge habitatvurderingen medførte vindmøllerne ikke fortrængning af rastende fugle i selve Natura 2000-området, men vindmøllerne kunne medføre fortrængning fra fødesøgningsområder uden for Natura 2000-området. Det fremgik endvidere, at der for den lokale bestand af taigasædgæs var fastsat en PBR-værdi på 79, forudsat stabil bestand. Der var beregnet en gennemsnitlig øget dødelighed forårsaget af kollisioner på ca. 6 taigasædgæs pr. år for alle 8 vindmøller, hvilket ifølge miljørapporten udgjorde en påvirkning af bestanden på maksimalt 8 % af den beregnede PBR-værdi for den lokale bestand af taigasædgæs. Kommunen havde på denne baggrund vurderet, at vindmølleprojektet ikke ville have en negativ påvirkning på den lokale/regionale bestand af taigasædgæs i Natura 2000-området. Planvedtagelsen blev påklaget af Danmarks Ornitologiske Forening, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling samt to beboere i området, der bl.a. anførte, at kommunen ikke havde overholdt fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirektivet, Natura 2000-handleplanen og den internationale bevaringsplan i regi af FN/AEWA4 for taigasædgås. Klagerne henviste til, at møllerne var placeret i et vigtigt fourageringsområde for taigasædgæs og på tværs af en trækkorridor mellem Tjele Langsø og Nørreådalen, hvorfor der var problemer i forhold til fortrængning og kollisionsrisiko. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at ifølge videnskabelige data er taigasædgæs mere sky og konservative end andre typer af gæs. Da kommunens vurdering af vindmøllernes påvirkning af taigasædgæssene var baseret på erfaringer med andre typer af gæs, havde kommunen ikke forholdt sig konkret til taigasædgæssenes stedtrofasthed, og hvilken indflydelse dette havde på muligheden for, at gæssene vil finde andre steder at fouragere. Nævnet fandt endvidere, at kommunen ikke havde tilvejebragt konkrete oplysninger om egnetheden af andre marker i området som fourageringsområder i relation til uforstyrrethed og gode oversigtsforhold. Nævnet fandt derfor ikke, at kommunen havde tilvejebragt det fornødne grundlag til uden rimelig tvivl at kunne fastslå, at opstillingen af vindmøllerne ikke ville have skadelige virkninger for taigasædgæssene som krævet efter § 3 i planhabitatbekendtgørelsen (2016/1383). Nævnet lagde hertil vægt på, at der ifølge miljørapporten var tale om et vigtigt fourageringsområde for taigasædgæs, som reduceredes med 60 ha, hvilket udgjorde 20 % af området. Der var således tale om et større område, både absolut og relativt. Det forhold, at der fra 1. november 2019 til 31. maj 2020 ikke var indberettet taigasædgæs inden for eller i nærheden af lokalplanområdet i DOF-basen, kunne ikke tillægges større betydning. Nævnet begrundede dette med, at der var tale om en enkelt vinter, og at der kan forekomme betydelige udsving som følge af udsving i temperaturer fra år til år i forhold til individer, ligesom registreringer i DOF-basen var baseret på frivillige indberetninger. Hvad angik kollisionsrisikoen, bemærkede nævnet, at det fremgik af notat fra DCE fra marts 2020, at flere daglige passager af møllerækken ville føre til en proportional øgning af kollisionsfrekvensen, og at det havde været muligt at kvantificere denne parameter ved hjælp af DCE’s GPS-studier af taigasædgæssene. Nævnet fandt, at kommunen skulle have haft inddraget de konkrete, foreliggende videnskabelige oplysninger om taigasædgæssenes flyvemønstre, og at kommunen ikke uden at inddrage disse uden rimelig tvivl kunne fastslå, at vindmøllerne ikke ville have skade Natura 2000-området. Nævnet fandt herefter, at der ikke var tilvejebragt det fornødne grundlag til ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl at kunne fastslå, at opstilling af vindmøllerne ikke ville have skadelige virkninger for Natura 2000-områdets integritet og ophævede på denne baggrund lokalplanen og kommuneplantillægget. Nævnet undlod at tage stilling til, om projektets barriereeffekt for trækfugle vil hindre en tilladelse efter planhabitatbekendtgørelsens § 3 (og habitatdirektivets art. 6, stk. 3), men bemærkede, at hvis skadelige virkninger på Natura 2000-området ikke kunne udelukkes, vil projektet alligevel kunne tillades efter habitatdirektivets art. 6, stk. 4, hvis betingelserne i denne regel var opfyldt.
Kommentar: Ophævelsen af plangrundlaget for vindmølleparken er begrundet med, at Planklagenævnet finder habitatvurderingen efter planhabitatbekendtgørelsens § 3 mangelfuld mht. taigasædgæs, uden at nævnet udtalte sig om, hvorvidt vurderingen af projektets barriereeffekt for trækfugle var tilstrækkelig, hvilket i alle tilfælde er en betingelse for, at anvende undtagelsen i habitatdirektivets art. 6, stk. 4. Da kommunerne tydeligvis har problemer med at anvende reglerne i planhabitatbekendtgørelsen, ville det have været hjælpsomt for kommunen (og projektherren), om Planklagenævnet havde tydeliggjort, hvad der skal lægges vægt på i relation til vindmøllernes barriereeffekt, der efter sagens oplysninger kan være et andet problem ved projektet.