MRF 2021.227
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. august 2021, j.nr. 20/08312 og 20/08315
Tilladelser til indvinding af 100.000 m3 henholdsvis 400.000 m3 grundvand ophævet og hjemvist, da påvirkningen af vandløb skulle vurderes i forhold til de biologiske kvalitetselementer og ikke alene i forhold til fysiske og kemiske forhold.
Tønder Kommune meddelte i juni 2020 i medfør af vandforsyningslovens § 20 to tilladelser til indvinding af grundvand fra tre boringer placeret ca. 350-550 meter nord for vandløbet Fiskbæk, ca. 1 km vest for Lebæk, ca. 1,4-1,5 km fra Febro Bæk og ca. 2,2 km fra Tydebæk. I den ene afgørelse var der meddelt tilladelse til indvinding af 100.000 m3 grundvand pr. år til markvanding og virksomhedsdrift fra boring DGU nr. 150.9D. Der måtte højst indvindes 80 m3 pr. time, og der kunne vandes et areal på ca. 102,4 ha. Det fremgik af afgørelsen, at boringen, der var udført i 1943, var 40 meter dyb, og at der ikke havde været indvundet vand fra boringen siden 2016. I borerapporten var der ikke yderligere data vedrørende indvindingsdybde eller gennemborede jordlag, men kommunen vurderede ud fra borerapporter fra nærliggende boringer, at boringen var filtersat under et lerlag på 5-10 meters tykkelse. Den anden afgørelse omfattede tilladelse til indvinding af 400.000 m3 grundvand pr. år til industriprocesvand og drikkevandsforsyning fra boringerne DGU nr. 150.1215 og 150.1221. Der måtte højst indvindes 69 m3 pr. time pr. boring. Det fremgik af afgørelsen, at boringerne var udført i henholdsvis 2015 og 2016, at de var 180 meter dybe, at vandet blev hentet fra henholdsvis 160-180 meter og 162-180 meter under terræn, og at de var filtersat under henholdsvis 25 og 37 meters lerlag. Kommunen havde bl.a. vurderet, at selvom miljømålet efter vandområdeplanen for dele af Fiskbæk, Lebæk og Tydebæk ikke var opnået, havde den tilladte indvinding ikke betydning for vandløbskvaliteten i Fiskbæk. Vurderingen var foretaget med udgangspunkt i tilstanden vurderet på baggrund af smådyr, idet den manglende målopfyldelse for fisk og vandløbsplanter ifølge kommunen ikke var påvirket af vandindvindingen, men af andre fysiske og kemiske forhold i vandløbet, herunder spærringer og manglende gyde- og opvækstpladser samt forurening. Afgørelserne blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der bl.a. anførte, at vurderingen af påvirkningen af områdets vandløb var mangelfuld, at det ikke var korrekt, at fisk ikke ville blive påvirket af vandindvindingen, og at der ikke var anvendt BAT til at begrænse vandforbruget. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at den økologiske tilstand for Fiskbæk, Lebæk og Tydebæk ikke opfyldte målet om god økologisk tilstand i Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Nævnet fandt, at kommunens afgørelse ikke var truffet på baggrund af den nyeste viden, for så vidt angik påvirkning af kvalitetselementerne smådyr, vandplanter og fisk i de berørte vandløb ved den øgede indvinding af grundvand. Nævnet lagde herved vægt på, at den nyeste viden om påvirkning af de biologiske kvalitetselementer, og dermed påvirkning af vandløbets miljøtilstand, havde vist, at en række vandføringsvariabler og dertil knyttede modeller på tilfredsstillende vis beskrev påvirkningen af de biologiske kvalitetselementer som følge af indvindingen af grundvand. Nævnet fandt derfor, at der ikke alene kunne lægges fysiske og kemiske forhold til grund i vurderingen af påvirkningen af vandløbene, men at vurderingen måtte ske med inddragelse af viden om indvindingens påvirkning af de biologiske kvalitetselementer. Nævnet bemærkede, at BAT-princippet i forbindelse med vurdering af virksomhedens anvendelse af vandressourcer var reguleret i miljøbeskyttelsesloven og derfor ikke var et hensyn, der kunne varetages i forbindelse med meddelelse af en vandindvindingstilladelse efter vandforsyningsloven. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelserne og hjemviste sagerne til fornyet behandling.