MRF 2021.16
Planklagenævnets afgørelse af 18. januar 2021, j.nr. 20/13368
Afvisning af klage som for sent indgivet, selvom klageren samme dag som meddelelsen af påbuddet fejlagtigt havde indgivet klage til Byggeklageenheden, som først efter to måneder oversendte klagen til Planklagenævnet.
Den 27. november 2019 meddelte Aarhus Kommune påbud om lovliggørelse af terrænregulering mod naboskel efter planlovens § 51 med henvisning til, at terrænreguleringen var foretaget i strid med en lokalplan. Kommunens afgørelse var vedlagt en standardklagevejledning, hvor der både indgik klagevejledning efter ”planloven”, ”byggeloven og bygningsreglementet” og ”vejlovene”. Adressaten for påbuddet påklagede samme dag, som afgørelsen blev meddelt, påbuddet via e-mail til Byggeklageenheden ved Nævnenes Hus, der den 20. februar 2020 afviste at behandle klagen og i den forbindelse oversendte klagen til Planklagenævnet. Planklagenævnet (formanden) udtalte, at klagefristen var udløbet den 27. december 2019, og at nævnet først havde modtaget klagen den 20. februar 2020. Nævnet bemærkede, at det følger af praksis om forvaltningslovens § 7, stk. 2, at en klagefrist normalt må anses for overholdt, hvis en rettidig klage ved en undskyldelig fejltagelse er indgivet til en urigtig myndighed, som har pligt til at videresende klagen, og således at klagen først efter fristens udløb modtages af rette myndighed. Nævnet fandt, at selvom påbuddet var ledsaget af tre klagevejledninger, uden det var specificeret, hvilken af disse klageren skulle benytte sig af, fremgik det klart af påbuddet, at det ikke vedrørte byggelovgivningen eller vejlovgivningen, men en lokalplan. Nævnet fandt derfor, at der ikke var tale om, at klagen ved en undskyldelig fejltagelse var indgivet til en forkert klageinstans, hvorfor klagen først kunne anses for indgivet til Planklagenævnet ved Byggeklageenhedens oversendelse den 20. februar 2020. Da der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde, at nævnet så bort fra fristoverskridelsen på næsten to måneder, blev klagen afvist.
Kommentar: Planklagenævnets fortolkning af klagefristen forekommer tvivlsom. Når en kommune i en klagevejledning ikke ulejliger sig med at anføre den relevante klagevejledning, men vælger at vedlægge en standardformular, der anfører tre mulige klageinstanser, forekommer det problematisk at pålægge en borger at finde ud af, hvilken klageinstans der er den korrekte. Selv om Folketingets Ombudsmand i FOB-2020-23 konkluderede, at en fremsendelse af klage til fejlagtig myndighed ikke har frigørende virkning for klagefristen, var dette med den klare forudsætning, at der var givet korrekt og fyldestgørende klagevejledning, hvilket vanskeligt kan hævdes at være tilfældet i denne sag.