MRF 2021.55
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. februar 2021, j.nr. 20/07542
Stadfæstet afslag på dispensation fra klitfredningslinjen til midlertidig opsætning af yderligere pallekasser til opsamling af marint affald i sommerhalvåret, da der ikke var tale om særlige forhold, der kunne gå forud for hensynet til beskyttelsen af kystlandskabet.
Hold Danmark Rent ansøgte på vegne af Frederikshavn Kommune i november 2018 om dispensation til opsætning af 21 pallekasser, der var lavet af genbrugstræ og målte 100 x 120 x 90 cm, inden for klitfredningslinjen ved Skagen til opsamling af marint affald. En del af strækningen var beliggende i Natura 2000-område nr. 2, Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Kystdirektoratet meddelte i august 2019 dispensation til opsætning af kasserne. Kystdirektoratet meddelte herefter den 8. juni 2020 afslag på dispensation fra klitfredningslinjen til midlertidig opsætning af yderligere 19 pallekasser til opsamling af marint affald, men meddelte samtidig dispensation til midlertidig opsætning af i alt 22 pallekasser. Heri var indeholdt de oprindelige 21 pallekasser, der var meddelt dispensation til i august 2019. Afgørelsen af 8. juni 2020 blev påklaget af Frederikshavn Kommune, der bl.a. anførte, at kommunen kun ønskede pallekasserne opstillet i sommerhalvåret, at de 22 pallekasser, der var dispenseret til, lå i tilknytning til stier eller nedkørsler til stranden, at der var behov for yderligere pallekasser, der vil blive placeret med en afstand på 500-1.000 m, og at henkastet affald ville påvirke landskabet mere end pallekasser. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at der efter naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, ikke må foretages ændringer i tilstanden af klitfredede arealer, og at der kun i særlige tilfælde kan meddeles dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1. Af klitfredningsbekendtgørelsens § 1, stk. 1, fremgår tillige, at det ud over forbuddene i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 1, på klitfredede arealer bl.a. ikke er tilladt at opstille faste indretninger samt foretage gravearbejde. Der kan dog gøres undtagelse fra forbuddet, jf. bekendtgørelsens § 4. Nævnet fandt, at der ikke var tale om et særligt tilfælde, der kunne begrunde en dispensation til yderligere opsætning af pallekasser inden for klitfredningslinjen, idet nævnet lagde vægt på, at pallekasserne med deres beliggenhed på et åbent areal helt ud til kysten, og uden tilknytning til andet eksisterende anlæg i umiddelbar nærhed havde en markant fremtræden i kystlandskabet. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der i forbindelse med tømningen af kasserne kunne forekomme kørsel i det klitfredede areal, som vil medføre en væsentlig påvirkning af kystlandskabet, og at praksis på området er restriktiv, hvormed en dispensation til det ansøgte kunne få en utilsigtet præcedensvirkning i tilsvarende sager. Det af Frederikshavn Kommune anførte om, at pallekasserne tjente en samfundsmæssig interesse, kunne derfor ikke gå forud for de modstående hensyn til beskyttelsen af kystlandskabet, hvorfor nævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse.
Kommentar: Det fremgår ikke af afgørelsen, om Frederikshavn Kommune i forbindelse med ansøgningen om forøgelsen af pallekasser til affald mere indgående har godtgjort, at det tidligere antal var utilstrækkeligt, men som en fast badegæst ved danske kyster, er det vanskeligt at forstå, at henkastet affald på stranden skulle være bedre for natur og landskab end affaldsstativer. I forlængelse heraf burde Miljø- og Fødevareklagenævnet af egen drift have inddraget affaldsdirektivets (2008/98) art. 9(1)(k), hvorefter medlemsstaterne som ”minimum [skal] identificere de produkter, der udgør hovedkilderne til henkastet affald, navnlig i naturen og havmiljøet, og træffe passende foranstaltninger til at forebygge og nedbringe mængden af henkastet affald fra sådanne produkter”.