MRF 2021.372
Planklagenævnets afgørelse af 22. december 2021, j.nr. 19/07888 og 19/07893
Ophævet tillæg til udviklingsstrategi efter planlovens § 23 a for omplacering af sommerhusområder, da der ikke var foretaget en væsentlighedsvurdering af mulig påvirkning af nærliggende Natura 2000-område, hvorfor screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at tillægget ikke var miljøvurderingspligtigt, ligeledes blev ophævet.
Frederikshavn Kommune traf i august 2019 screeningafgørelse om, at der ikke skulle gennemføres en miljøvurdering af et tillæg til udviklingsstrategi 2015-2019, Omplacering af sommerhusområder inden for kystnærhedszonen. Planen vedrørte udtagning af to arealer som sommerhusområder samt udlægning af tre nye sommerhusområder. Tillægget blev, med hjemmel i planlovens § 23 a, vedtaget med henblik på, at de nye sommerhusområder kunne blive optaget i et kommende landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Sagen vedrørte ét af de tre arealer, der ønskedes udlagt i sommerhusområde. Planområdet udgjorde 12,4 ha, var beliggende i landzone inden for kystnærhedszonen og bestod primært af dyrket mark. Nærmeste Natura 2000-område, Råbjerg Mile og Hulsig Hede, lå ca. 200 meter vest for planområdet. Screeningafgørelsen og planvedtagelsen blev påklaget af en grundejerforening og en beboer i området, der bl.a. anførte, at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af påvirkning af bilag IV-arten flagermus og forstyrrelse af fuglelivet i Natura 2000-området, og at 80-90 sommerhuse ville være en yderligere belastning og nedslidende for områdets naturtyper. Planklagenævnet konstaterede indledningsvis, at der ikke var foretaget en egentlig vurdering af påvirkning af bilag IV-arter eller Natura 2000-området, idet det alene fremgik af tillægget, at området anvendtes til landbrugsformål, hvorfor byggeriet kun ville have en meget begrænset påvirkning af dyre- og plantelivet. For så vidt angik bilag IV-arter fandt nævnet dog ikke, at den manglende vurdering udgjorde en retlig mangel, som i sig selv medførte planens ugyldighed, da tillægget omfattede en dyrket mark. For så vidt angik Natura 2000-området, var der registreret et ikke ubetydeligt antal observationer af traner i Hulsig-området, herunder vest og nord for lokalplanområdet. Nævnet fandt, at da traner bl.a. fouragerer på dyrkede marker, kunne det efter omstændighederne skade fuglebeskyttelsesområdets integritet, hvis større arealer med dyrkede marker i nærheden af fuglebeskyttelsesområdet overgik til sommerhusområde. Nævnet kunne ikke udelukke, at det ville være muligt for tranerne at opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af deres naturlige levesteder ved at fouragere på andre arealer inden for eller uden for fuglebeskyttelsesområdet. Dette var imidlertid ikke nærmere belyst i miljøscreeningen, ligesom det i øvrigt ikke fremgik, at der var sket en væsentlighedsvurdering. Nævnet fandt derfor, at tillægget led af en væsentlig retlig mangel, da en habitatvurdering af Natura 2000-området vil medføre, at miljøvurdering og offentlig høring var obligatorisk, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Screeningafgørelsen efter miljøvurderingslovens § 10 led derfor også af en væsentlig retlig mangel. Det fremgik endvidere, at arealet forventedes at kunne rumme 80-90 nye sommerhusgrunde. Af forslaget til landsplandirektiv 2021 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen fremgik imidlertid, at der måtte udstykkes op til 35 sommerhusgrunde. Nævnet fandt, at dette måtte indgå i nævnets vurdering i en situation som den foreliggende, hvor staten fastlagde antallet af sommerhuse i et landsplandirektiv, og hvor staten i et forslag til landsplandirektiv havde tilkendegivet, at staten havde i sinde at fastlægge et lavere antal sommerhusgrunde end det, der fremgik af den påklagede planstrategi. I lyset af at det måtte forventes, at der alene ville blive mulighed for udstykning af 35 sommerhusgrunde, fandt nævnet, at kommunens vurdering var tilstrækkelig i forhold til en miljøscreening på det nuværende planlægningsstadie. Planklagenævnet ophævede på denne baggrund screeningsafgørelsen samt tillægget.
Kommentar: Afgørelsen illustrerer på sin egen måde, at planlovens regler om kommuneplanstrategi har tilføjet endnu en retsakt i planlægningsprocessen, som er omfattet af miljøvurderingsloven og planhabitatbekendtgørelsens regler om miljøvurdering – se tilsvarende MRF 2021.363 Pkn. De afsluttende bemærkninger vedrørende forslag til landsplandirektivet forekommer problematiske. Når et landsplandirektiv ikke er vedtaget, er det ikke Planklagenævnets opgave at gisne om, hvorvidt et forslag hertil må forventes vedtaget. Hertil kommer det selvstændige aspekt, at landsplandirektivet for nye sommerhusområder i alle tilfælde er omfattet af obligatorisk miljøvurdering. Men det må medgives nævnet, at Frederikshavn Kommunes tillæg til kommuneplanstrategi ikke kan realiseres, hvis det er i modstrid med landsplandirektivet.