MRF 2021.277
Vestre Landsrets kendelse af 29. juni 2021, 10. afd., sag BS-10848/2021-VLR
(Mogens Heinsen, Linda Hangaard og Mathias Staugaard Nielsen (kst.))
A ApS og B ApS (adv. Mogens Olesen for begge) mod C ApS og D ApS (adv. Jacob Fenger for begge)
Verserende retssag om tilskødning af to udviklingsejendomme kunne på anmodning fra sagsøger tinglyses på ejendommene, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3. Ikke en fejl, at sagsøgte ikke var blevet gjort bekendt med anmodningen.
I oktober 2019 indgik fire selskaber en aftale om udvikling af to ejendomme i Viborg, der var ejet af det ene af de fire selskaber, D ApS. Parterne blev efterfølgende uenige om det fortsatte samarbejde og ønskede at ophæve aftalen med henvisning til modpartens misligholdelse. Tvisten førte til en retssag, hvorunder sagsøgerne, A ApS og B ApS, nedlagde påstand om bl.a., at D ApS skulle tilpligtes at tilskøde de to ejendomme til B ApS mod betaling af ca. 12 mio. kr. Sagsøgerne anmodede samtidig byretten om at tinglyse en meddelelse om retssagen på ejendommene, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3, idet de sagsøgte angiveligt var i færd med at sælge ejendommene, hvorved sagsøgernes mulighed for at opnå fuld restitution ville blive forhindret. Byretten traf kendelse om at tinglyse meddelelse om retssagen på ejendommen, uden at de sagsøgte blev gjort bekendt med anmodningen. De sagsøgte kærede kendelsen til landsretten, der udtalte, at påstanden om tilskødning af ejendommene vedrørte en fast ejendom, jf. tinglysningslovens § 12, stk. 3. Landsretten bemærkede, at det følger af retspraksis, at retten kan tillade tinglysning af meddelelse om en igangværende retssag på fast ejendom, uden at sagsøgte i sagen forinden har haft mulighed for at ytre sig, hvorfor byretten ikke havde begået en rettergangsfejl. Under skriftvekslingen havde C ApS og D ApS bekræftet, at de to ejendomme blev overdraget fra D ApS til nogle andre selskaber fem dage efter retssagens anlæg, uden at handlerne dog var tinglyst. På den baggrund fandt landsretten, at der bestod en reel risiko for, at påstanden om tilskødning ville blive umuliggjort, såfremt ejendommene blev videresolgt til tredjemand. A ApS og B ApS havde derfor en retlig interesse i tinglysning af meddelelse om den igangværende retssag, ligesom det ikke på forhånd kunne anses for uantageligt, at A ApS og B ApS ville få medhold i påstanden. Byretten kendelse om tinglysning af meddelelsen blev derfor stadfæstet.
Kommentar: Se også MRF 2021.289 V, hvor en stævning, der var tinglyst på en ejendom, ikke fandtes at være til hinder for tinglysning af Geodatastyrelsens registreringsmeddelelse om udstykning af ejendommen som led i et større ejendomsprojekt, jf. tinglysningslovens § 21, stk. 3.