MRF 2021.49
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2021, j.nr. 20/00602
Ophævet og hjemvist kommunes afslag på ansøgning om lempelse i krav til egenkontrol af spildevand, da der ikke var foretaget en konkret vurdering af, om der var fremkommet væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger af betydning for sagen, som kunne berettige kommunen til at omgøre Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse.
Rødovre Kommune meddelte den 3. februar 2006 påbud til en virksomhed efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om vilkår for tilslutning af spildevand fra en vaskehal mv. til det offentlige kloaksystem. I tilslutningstilladelsen var bl.a. fastsat et vilkår om prøvetagning, hvor der til dokumentation for overholdelse af kravværdierne i tilslutningstilladelsen, skulle udtages seks prøver i kontrolperioden, som var det første år efter meddelelsen af tilladelsen. Afgørelsen blev påklaget til Natur- og Miljøklagenævnet, der i oktober 2011 stadfæstede afgørelsen med visse ændringer af vilkår, herunder, at et krav om to årlige prøver ville være i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2006 om tilslutning af industrispildevand til offentlige spildevandsanlæg og ændrede på denne baggrund vilkåret i tilslutningstilladelsen. Virksomheden ansøgte den 23. september 2019 om ændring af vilkåret vedrørende prøvetagning, så kravet om to årlige stikprøver bortfaldt. Kommunen afslog den 30. oktober 2019 ansøgningen efter miljøbeskyttelseslovens § 30, stk. 1 med henvisning til Natur- og Miljøklagenævnets tidligere afgørelse, som kommunen ikke har kompetence til at omgøre, da klagenævnet er en overordnet myndighed. Kommunen afslag i 2019 blev påklaget af virksomhedens ejer, der bl.a. anførte, at egenkontrolvilkåret om to årlige prøvetagninger som indsat af Natur- og Miljøklagenævnet ved afgørelse af 14. oktober 2011 burde bortfalde, da vilkåret var i strid med proportionalitetsprincippet, og var miljømæssigt unødvendigt, bekosteligt og administrativt tungt at udføre uden nogen miljømæssig grund. Virksomheden anmodede samtidig Miljø- og Fødevareklagenævnet om at tage stilling til, hvorvidt klagen skulle tillægges opsættende virkning. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at det ikke var relevant at træffe afgørelse om opsættende virkning efter miljøbeskyttelseslovens § 96, stk. 1, da der ikke forelå en tilladelse eller godkendelse, der ville kunne tages i brug eller udnyttes, mens klagesagen verserede, og fandt herefter alene anledning til at efterprøve, om kommunen havde kompetence til at ændre Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 14. oktober 2011. Nævnet lagde til grund, at Natur- og Miljøklagenævnet ved afgørelse af 14. oktober 2011 havde taget stilling til tilslutningstilladelsen og fastsat et krav om to årlige spildevandsprøver. Nævnet lagde endvidere til grund, at der fremgik nye faktiske oplysninger af den påklagede afgørelse, hvorefter de seneste fire ordinære spildevandsprøver havde vist, at værdierne for alle analyserede parametre overholdte kravværdierne i den gældende tilslutningstilladelse. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af, om der med ansøgningen var fremkommet væsentlige nye faktiske eller retlige oplysninger af betydning for sagen, siden Natur- og Miljøklagenævnet traf afgørelse, og om disse ændringer kunne gøre kommunen berettiget til at omgøre nævnets afgørelse. Kommunens afslag led derfor af en væsentlig retlig mangel, hvorfor afslaget blev ophævet og sagen hjemvist.