MRF 2021.57
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. februar 2021, j.nr. 18/04784
Stadfæstet kommunes afgørelse om registrering af beskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, da søen ikke havde været af temporær karakter, dækkede et areal på mere end 100 m2, og på tidspunktet for dens opfyldningen havde et for søer naturligt og karakteristisk dyre- og planteliv.
E anmodede i juni 2017 Faxe Kommune om at bekræfte, at kommunen havde annulleret registreringen af en beskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens § 3 på E’s ejendom og givet tilladelse til jordflytning, idet Landbrugsstyrelsen ved et kontrolbesøg havde observeret, at arealet var under opfyldning i strid med reglerne om krydsoverensstemmelse. Faxe Kommune traf herefter den 14. september 2017 afgørelse om, at den nedlagte sø på ejendommen opfyldte kriterierne for at være en beskyttet sø efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1, på tidspunktet for dens nedlæggelse. Kommunen bemærkede, at der ikke tidligere var meddelt dispensation til at nedlægge søen, og at det ved en gennemgang af luftfotos var vurderet, at der havde ligget en sø med åbent vandspejl på arealet siden 1989. Ved kommunens besigtigelse af arealet var kun en lille del af søen tilbage, som havde karakteristiske vand- og sumpplanter. Søen havde efter kommunens opfattelse haft et vandspejl, som dækkede mere end 100 m2 og i tilknytning hertil en bredzone af ukendt størrelse, hvilket understøttedes af forekomsten af sumpplanter. Afgørelsen blev påklaget af E, der bl.a. anførte, at der aldrig havde været en sø på det omhandlede areal, hvor der alene havde været temporære våde områder, der var tørret ud i sommerperioder. E afviste derfor, at der ikke havde udviklet sig et for søer naturligt dyre- og planteliv i tilknytning til arealet, da jorden havde været landbrugsmæssigt dyrket, hvormed betingelserne i naturbeskyttelseslovens § 3, ikke var opfyldte. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) bemærkede, at nævnet normalt tillægger luftfotos betydelig vægt, når der træffes afgørelse om, at et areal er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3, hvis fotomaterialet på en overbevisende måde sandsynliggør, at der er tale om en beskyttet naturtype. På baggrund af de pågældende luftfotos, terrænopmålinger, oplysningerne om arealets jordbundsforhold samt den af kommunen observerede vegetation, lagde nævnet til grund, at det var overvejende sandsynligt, at der i lavningen generelt var vand. Nævnet afviste derfor, at søen havde været af temporær karakter. Nævnet fandt ud fra luftfotos ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af søens størrelse og lagde til grund, at den beskyttede sø dækkede et areal på mere end 100 m2, idet beregning af arealet både omfatter udstrækningen af den sammenhængende åbne vandflade og tilstødende vådområde med vegetation. Nævnet fandt endvidere, at der i søen på tidspunktet for opfyldningen forekom et for søer naturligt og karakteristisk dyre- og planteliv med henvisning til søens alder, de observerede vand- og sumpplanter og den generelle tilstedeværelse af vand i en længere årrække. Nævnet stadfæstede herefter kommunens afgørelse.
Kommentar: Det fremgår af afgørelsen, at sagen var foranlediget af en henvendelse fra Landbrugsstyrelsen, der under et kontrolbesøg havde meddelt, at overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3 er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse (KO). Hermed sigtes til EU’s forordning 1306/2013 om krydsoverensstemmelse, hvorefter overtrædelse af bl.a. bestemte EU-miljøregler medfører, at landmanden skal tilbagebetale landbrugsstøtte. Naturbeskyttelseslovens § 3 er ikke en EU-regel, men bestemmelsen er anført som KO-belagt i bekendtgørelse 2020/1861 om krydsoverensstemmelse pkt. 1.23. Hertil må anføres, at Landbrugsstyrelsen i 2010 har præciseret, at krydsoverensstemmelsesreglerne for overtrædelse af naturbeskyttelseslovens § 3 ikke gælder uden for Natura 2000-områder, medmindre § 3 området må anses for et levested for vilde fugle omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 3. Se: https://lbst.dk/nyheder/nyhed/nyhed/landbrugsstyrelsen-praeciserer-krydsoverensstemmelses-krav-til-naturbeskyttelse-uden-for-natura-2000/. Da der er tale om tilbagebetaling af EU-støtte, er det alene overtrædelse af EU-regler, der kan udløse KO-sanktioner, hvorfor denne begrænsning af KO-sanktioner må tiltrædes, hvilket dog blev forbigået af i Landbrugsstyrelsens bemærkninger i Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. marts 2020 i sag 19/07617. Det må i øvrigt bemærkes, at i det omfang søer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 skal anses for en gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivets art. 3, vil det være nødvendigt at supplere naturbeskyttelseslovens § 3 med en særlig beskyttelsesordning for at opfylde de krav, som stilles til medlemsstaterne for at opfylde fuglebeskyttelsesdirektivets art. 3, jf. senest sag C-473/19 (MRF 2021.35).