MRF 2021.197
EU-Domstolens vicepræsidents kendelse af 20. september 2021, sag C-121/21 R, Tjekkiet mod Polen
Polen idømt daglige tvangsbøder à 500.000 euro for ikke at efterkomme EU-Domstolens kendelse fra maj 2021 (MRF 2021.196) om opsættende virkning af et traktatbrudssøgsmål vedrørende minedrift, hvis koncession var blevet forlænget med seks år uden forudgående VVM-procedure.
Ved EU-Domstolens vicepræsidents kendelse af 21. maj 2021 blev Polen påbudt straks at indstille driften af en åben brunkulsmine i den polske by Turów beliggende nær grænsen til Tjekkiet og Tyskland, indtil der blev afsagt endelig dom i sag C-121/21 (MRF 2021.196). Det midlertidige påbud (opsættende virkning) blev nedlagt inden for rammerne af et traktatbrudssøgsmål mod Polen, der var anlagt af Tjekkiet i medfør af TEUF artikel 259, som angår lovligheden af en seksårig forlængelse af koncessionen til Turów-minen, der blev tildelt uden en forudgående VVM-procedure. Da både virksomheden PGE, der driver minen, og den polske premierminister i kølvandet på Domstolens kendelse af 21. maj 2021 havde udtalt, at minedriften ikke ville ophøre som heraf, anmodede Tjekkiet (støttet af Kommissionen) Domstolen om at idømme Polen daglige tvangsbøder à 5 mio. euro, som skulle betales til EU’s budget. Polen anførte heroverfor, at en indstilling af minedriften ville udgøre en risiko for menneskers liv og sundhed, den offentlige sikkerhed og miljøet, og at daglige tvangsbøder à 5 mio. euro ville være åbenbart uproportionale. EU-Domstolen (vicepræsidenten) konstaterede, at det fremgik utvetydigt af sagens oplysninger, at Polen ikke efterlevede kendelsen af 21. maj 2021, hvorfor det var nødvendigt at styrke påbuddets effektive virkning ved at pålægge Polen tvangsbøder. Med hensyn til tvangsbødens størrelse fandt Domstolen det rimeligt og proportionalt at pålægge Polen daglige tvangsbøder à 500.000 euro (svarende til ca. 3,7 mio. DKK) fra den 20. september 2021, og indtil Polen efterkom kendelsen af 21. maj 2021. Tvangsbøderne skulle indbetales til Kommissionen. Domstolen afslog samtidig Polens selvstændige anmodning om at ophæve kendelsen af 21. maj 2021, idet der ikke forelå ændrede forhold, jf. artikel 163 i Domstolens procesreglement.
Kommentar: EU-Domstolens vicepræsidents kendelse af 21. maj 2021 i sag C-121/21 R er trykt i MRF 2021.196 med yderligere omtale af og kommentar til sagen, hvortil der henvises.