MRF 2021.189

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juni 2021 (j.nr. 18/04955)

Ophævet og hjemvist kommunes miljøgodkendelse til udvidelse af fjerkræbrug efter den dagældende husdyrbruglovs § 12 pga. manglende beskrivelse af alternative løsninger og kommunens manglende vurdering heraf, jf. husdyrbruglovens § 24.

Skanderborg Kommune meddelte den 26. januar 2018 miljøgodkendelse til udvidelse af et husdyrbrug med økologisk ægproduktion. Godkendelsen var meddelt i henhold til dagældende § 12 i husdyrbrugloven på baggrund af en ansøgning indsendt til kommunen i april 2016. Godkendelsen omfattede en udvidelse fra 12.000 økologiske æglæggende høns, svarende til 67,1 dyreenheder (DE), til 42.000 stipladser, svarende til 236,5 DE. I forbindelse med udvidelsen ville der bl.a. blive etableret nye staldbygninger, fodersiloer og gødningscontainere, der skulle opføres uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. Kommunen havde i afgørelsen bemærket, at fjerkræfarmer og kommunen havde overvejet andre placeringer af de nye bygninger, men at den valgte placering var den bedst mulige i forhold til de landskabelige interesser i området. Godkendelsen blev påklaget af en nabo, der bl.a. gjorde gældende, at udvidelsen af husdyrbruget ville medføre lugt-, støj- og støvgener, og at det var uklart, om der i forbindelse med miljøgodkendelsen havde været overvejet alternative placeringer af de ansøgte bygninger. Miljø- og Fødevareklagenævnet tillagde den 11. april 2018 klagen opsættende virkning i medfør af husdyrbruglovens § 81, stk. 3. I hovedsagen begrænsede Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) prøvelsen til alene at vedrøre vurderingen af alternative løsninger. Efter den dagældende husdyrgodkendelsesbekendtgørelse § 6, stk. 3, jf. stk. 2, skulle en ansøgning omfattet af husdyrbruglovens § 12, stk. 2, indeholde de oplysninger, der fremgik af bekendtgørelsens bilag 2, punkt N, og dermed en beskrivelse af væsentlige alternative muligheder, som bygherren havde overvejet, samt 0-alternativet. Ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens § 12, stk. 2, skulle kommunen vurdere de væsentlige mulige alternative løsninger, f.eks. en anden placering, udseende, en anden sammensætning af husdyrholdet eller andre adgangsforhold, jf. husdyrbruglovens § 24, stk. 1, da godkendelse af anlæg omfattet af husdyrbruglovens § 12, stk. 1, skal VVM-vurderes, jf. VVM-direktivets art. 4, stk. 1. Bestemmelsen i husdyrbruglovens § 24 skulle implementere kravene i VVM-direktivet og dermed sikre, at der forud for meddelelsen af miljøgodkendelsen var foretaget en tilstrækkelig miljøvurdering af det ansøgte projekt. Nævnet bemærkede, at den påklagede afgørelse ikke indeholdt en opstilling eller beskrivelse af alternative løsninger, herunder 0-alternativet, til den ansøgte udvidelse, og at kommunen ikke i afgørelsen havde foretaget en vurdering af de væsentlige mulige alternative løsninger i forbindelse med vurderingen af ansøgningen. Nævnet fandt, at den manglende beskrivelse af alternative løsninger og kommunens manglende vurdering heraf, jf. husdyrbruglovens § 24, stk. 1, var en væsentlig retlig mangel, hvorfor nævnet ophævede miljøgodkendelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Link til afgørelsen.