MRF 2021.205
Vestre Landsrets dom af 3. marts 2021, 15. afd., sag BS-7025/2019-VLR og BS-4964/2019-VLR
(Jens Røn, Olav D. Larsen og Rikke Holm Simonsen (kst.))
A (adv. Simon Mejlholm) mod B og C (adv. Nikolaj Schmidt Nielsen, for begge)
Ikke hævd på vejret for ubebygget grund til privat fællesvej, da færdslen på vejen ikke havde været til den ubebyggede grund. Da der var nødvendig forbindelse med offentlig vej, var betingelserne for stiftelse af vejret i medfør af vejrettighedslovens § 2, stk. 2, ikke opfyldt.
Sagen angik, hvorvidt ejeren, A, af en ubebygget grund havde vejret til en privat fællesvej, der forløb over to ejendomme ejet af B og C. A havde i 2013 erhvervet den ubebyggede grund fra et dødsbo. Grunden havde aldrig været bebygget, men havde historisk været samnoteret med en anden matrikel (matr.nr. 6k). På B’s ejendom var tinglyst en servitut fra 1919, der bl.a. tillagde C vejret over B’s ejendom. Til støtte for sin vejret til den private fællesvej gjorde A gældende, (1) at A havde vejret i medfør af servitutten fra 1919, (2) at A havde vundet hævd til færdsel på vejen ved råden i 20 år eller i alderstid, og (3) at A i medfør af vejrettighedslovens § 2 havde ret til at bruge den private fællesvej. Byretten fandt, at servitutten fra 1919 ikke vedrørte en vejret for A’s ejendom over B’s og C’s ejendomme, og at A heller ikke i øvrigt på aftaleretligt grundlag havde opnået vejret. For så vidt angik anbringendet om hævd fandt byretten, at den private fællesvej havde været anvendt som adgangsvej for beboerne på matr.nr. 6k i mere end 50 år, men at færdslen ikke havde været til A’s ubebyggede matrikel, der var beliggende ved siden af matr.nr. 6k. Uanset at ejeren af matr.nr. 6k også i perioden havde været ejer af A’s matrikel, fandt retten ikke, at en eventuel hævdvunden vejret for matr.nr. 6k kunne udstrækkes til også at omfatte A’s ejendom. Efter vejrettighedslovens § 2, stk. 2, kan der mod erstatning stiftes en vejret for en ejendom, der mangler den nødvendige forbindelse med en offentlig vej, når det viser sig ugørligt ved frivillig overenskomst på rimelige vilkår at erhverve fornøden adgang. Byretten fandt, at A’s ejendom havde adgang til offentlig vej via en anden vej, og at udstykningslovens vejadgangskrav ikke forudsatte en ret til kørende færdsel, når der var adgang for gående færdsel. Allerede fordi A ikke havde forsøgt at indgå en aftale med B og C, var betingelserne for stiftelse af en vejret i medfør af § 2, stk. 2, i vejrettighedsloven dog ikke opfyldt. På denne baggrund blev B og C frifundet. A ankede byrettens dom til landsretten, hvor A frafaldt anbringendet om at have erhvervet vejret til den private fællesvej på aftaleretligt grundlag. Landsretten tiltrådte af de af byretten anførte grunde, at A ikke havde vundet hævd på færdsel ad den private fællesvej. I betragtning af de foreliggende oplysninger om mulighederne for adgang til A’s ejendom ad anden vej var der ikke grundlag for at fastslå, at ejendommen manglede den nødvendige forbindelse med en offentlig vej som angivet i vejrettighedslovens § 2, stk. 2, hvorfor landsretten var enig med byretten i, at betingelserne for stiftelse af en vejret i medfør af denne bestemmelse ikke var opfyldt. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, og B og C blev frifundet.
Kommentar: For så vidt angår spørgsmålet om grundlaget for stiftelse af vejret er dommen på linje med Højesterets dom af 15. januar 2021, jf. MRF 2021.91 H og kommentaren hertil. Se også MRF 2021.206 V. Dommen viser, at de historiske matrikulære forhold kan være afgørende for, i hvilket omfang der kan vindes hævd. Det er således ikke tilstrækkeligt, at ejeren af en ejendom færdes ad en vej i hævdstid, da færdslen også skal have fornøden tilknytning til netop den hævdende ejendom. Om stiftelse af vejret se også E.A. Abitz: Vejenes retsforhold, 1950, s. 257 ff., Ramhøj i U 2000B.442 og Ramhøj: Private fællesveje, 2. udg., 2016, s. 26 ff.