MRF 2021.14
Planklagenævnets afgørelse af 15. januar 2021, j.nr. 20/05567 og 20/05482
Ophævet dispensation fra lokalplan til opførelse af en 42 m høj telemast i et sommerhusområde, da dispensationen var i strid med lokalplanens principper. Dispensation fra lokalplan ift. telemastens højde var derimod unødvendig, da en telemast ikke kunne anses som en bygning.
Norddjurs Kommunen modtog den 6. juli 2018 en ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en telemast på 42 m med tilhørende antennesystemer og to teknikskabe på en ejendom beliggende i et sommerhusområde. Ejendommen var omfattet af lokalplan nr. 020-707. Ifølge lokalplanens formålsbestemmelse skal lokalplanen sikre områdets anvendelse til udstykning og bebyggelse med sommerhuse. Af lokalplanens § 3.1 fremgår, at området kun må anvendes til sommerhusbebyggelse og fælles friarealer, og af § 6.6 fremgår, at intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må være højere end 5,0 m over færdigt terræn målt efter bygningsreglementets regler fra eksisterende terræn eller niveauplan godkendt af kommunen. Norddjurs Kommune meddelte den 20. marts 2020 dispensation fra lokalplanen efter planlovens § 19 og meddelte byggetilladelse efter byggelovens § 16 til at opføre den 42 m høje telemast med tilhørende antennesystemer og teknikskabe. Forud for afgørelsen havde kommunen foretaget en nabohøring efter planlovens § 20. Afgørelsen blev påklaget af to beboere i området, der bl.a. anførte, at telemasten ville medføre gener for de omkringliggende ejendomme, at kommunen havde tilsidesat planlovens regler om naboorientering, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation efter planlovens § 19, fordi dispensationen var i strid med lokalplanens principper. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at planernes hensigtsmæssighed ikke var et retligt spørgsmål, og derfor ikke kunne efterprøves. For så vidt angik lokalplanens § 6.6 bemærkede nævnet, at planloven ikke indeholder en definition af begrebet ”bygning”, og at ”bygning” i en sag som denne må forstås som indeholdt i og snævrere end begrebet bebyggelse. Nævnet fandt herefter, at en telemast ikke kunne anses for at være en bygning, hvormed telemasten ikke var omfattet af lokalplanens § 6.6. Dispensation fra bestemmelsen var derfor unødvendig. Vedrørende lokalplanens § 3.1 lagde nævnet til grund, at opførelsen af en 42 m høj telemast kræver dispensation efter planlovens § 19, da området efter lokalplanens § 3.1 kun må anvendes til sommerhusbebyggelse og fælles friarealer. Dispensationen var derfor i modstrid med lokalplanens principper, hvorfor dispensationen var ugyldig, og det ansøgte krævede en ny lokalplan, jf. planlovens § 19, stk. 2. Nævnet fandt det derfor ikke relevant at behandle de resterende klagepunkter. Planklagenævnet ophævede herefter de dele af kommunens afgørelse, der vedrørte dispensation fra lokalplanens § 6.6 og § 3.1, hvorefter afgørelsen var ugyldig.