MRF 2021.350
Planklagenævnets afgørelse af 11. oktober 2021, j.nr. 20/14190
Ikke medhold i klage over afslag på landzonetilladelse til tilførsel af eksterne materialer til en råstofgrav med henblik på videresalg, da aktiviteten fandtes i strid i med lokalplanens principper og derfor ikke kunne tillades, jf. planlovens § 18.
Sagen vedrørte E’s ansøgning om landzonetilladelse til tilførsel af eksterne materialer til en grusgrav på en ejendom beliggende i landzone, hvorpå der indvandtes råstoffer. Ansøgningen omfattede årlig tilførsel af 5.000-10.000 tons materialer, som skulle videresælges fra grusgraven som supplement til de råstoffer, der blev indvundet i området. De materialer, som ønskedes tilført, var granitmaterialer fra Norge og diverse sømaterialer fra en plads i Hundested. Af ansøgningen fremgik, at med den nuværende aktivitet kørte omkring 250 lastbiler om dagen fra grusgraven, og at den ansøgte biaktivitet ville medføre kørsel med yderligere 1-3 lastbiler om dagen. Ejendommen var omfattet af kommuneplanramme 3.LB.4, som udlagde området til jordbrugsformål og råstofindvinding. Efter endt råstofudvinding skulle området efterbehandles til naturformål og nærrekreativt grønt område. Den del af ejendommen, som ansøgningen vedrørte, var omfattet af lokalplan nr. 398, Roskilde Grusgravområde, delområde A og B. Efter lokalplanens § 1 var lokalplanens formål var at sikre, at råstofindvindingen sker på en hensigtsmæssig måde, så de miljømæssige gener ved gravningen er mindst mulige for de omkringboende. Delområde A var i lokalplanen udlagt til råstofindvinding mens delområde B var udlagt til transportkorridor til infrastrukturanlæg som forsyningsledninger og vejanlæg, men området måtte også anvendes til råstofindvinding. Roskilde Kommune meddelte i september 2020 afslag på landzonetilladelse med henvisning til, at grusgravene ønskedes færdigbehandlet hurtigst muligt, hvorfor kommunen ikke ønskede at tilføre aktiviteter til området, som ikke var relateret til råstofgraven. Afgørelsen blev påklaget af E, der navnlig anførte, at der ved tilførsel og salg af de eksterne materialer ikke skete en ændret anvendelse af grusgraven, og at det ansøgte kun ville medføre en meget begrænset forøgelse af den eksisterende aktivitet. Planklagenævnet (formanden) fandt med henvisning til formuleringen i lokalplanens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelse, at den ansøgte biaktivitet var i strid med lokalplanens principper. Nævnet lagde herved vægt på, at der var tale om tilførsel og salg af materialer, som ikke havde tilknytning til grusgraven. Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke var tale om en anvendelse, som lå meget tæt på den umiddelbart tilladte, men om salg af tilførte råstoffer/materiale. Der var herudover ikke i lokalplanen omtalt anvendelse af området til aktiviteter, som den ansøgte biaktivitet kunne henføres til. Da det ansøgte var i strid med lokalplanens principper, fandt nævnet, at der ikke var grundlag for at meddele tilladelse til det ansøgte, hvorfor en nærmere vurdering af aktiviteterne i forhold til landzonereglerne ikke var aktuel. Planklagenævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Planklagenævnet afslog ved afgørelse af 16. marts 2022 (j.nr. 22/02092) E’s anmodning om at genoptage afgørelsen af 11. oktober 2021.