MRF 2021.287

Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2021, 14. afd., sag BS-13909/2021-VLR
(John Lundum, Hanne Aagaard og Joen Sode (kst.))

A (adv. Jesper Baungaard) mod Nordico Investment ApS (adv. Anders Tourlin Kolte/v adv.fm. Jacob Gleie)

Ikke servituthævd på færdselsret over naboejendom, da der ikke var nogen form for indretning, der fremtrådte som etableret med henblik på færdslen (synbar servitutindretning), og råden i alderstid ikke var godtgjort.

Sagen angik, om ejeren (A) af Skibbrogade 28 beliggende centralt i Aabenraa havde vundet hævd på at færdes over en gårdsplads på naboejendommen, Skibbrogade 30, der via en smal smøge gav Skibbrogade 28 adgang til offentlig vej. Den primære adgang til offentlig vej for Skibbrogade 28 gik ad en anden smal gyde på den modsatte side af ejendommen, hvor der dog kun vanskeligt kunne køre biler ind. Efter en tvist mellem beboerne i de to ejendomme opsatte ejeren af Skibbrogade 30 (Nordico Investmest ApS, NI) er plankeværk, der afskar beboerne i Skibbrogade 28 fra at krydse gårdspladsen på Skibbrogade 30. A lagde herefter sag an mod NI med påstand om, at NI skulle fjerne planteværket, der afskar adgangsvejen til Skibbrogade 28, under henvisning til, at der var vundet servituthævd på færdsel over Skibbrogade 30. NI påstod frifindelse. Byretten fandt, at der ikke var nogen form for indretning, der fremtrådte som etableret med henblik på færdsel mellem de to ejendomme, og at der derfor ikke forelå en synbar servitutindretning. Hævdserhvervelsen forudsatte derfor brug af passagen og over gårdspladsen i alderstid, ”da [A] har almindelig vejadgang til sin ejendom via gyden, og der ikke foreligger nogen form for dokumentation for en yderligere færdselsadgang over naboejendommen, er der ikke anledning til at indskrænke perioden for alderstidshævd”. Retten fandt det ikke godtgjort, at de nuværende og tidligere beboere i Skibbrogade 28 i alderstid havde benyttet passagen som færdselsadgang af en så regelmæssig og vedvarende karakter, at det kunne give grundlag for hævd, hvorfor NI blev frifundet. A ankede til landsretten, der stadfæstede byrettens dom i henhold til dens grunde.

Kommentar: Resultatet kan tiltrædes, men byrettens bemærkning – som landsretten tiltrådte – om, at der ikke var anledning til at ”indskrænke perioden for alderstidshævd” kan undre. Den faste antagelse i teori og praksis er, at alderstid svarer til så lang tid, som nulevende menneskers erindring rækker, og mindst 40-50 år. Noget andet er, at det vil kunne have bevismæssig betydning, såfremt en ejendom ikke har haft anden vejadgang (hvilket dog rejser selvstændige problemer), eller hvis der foreligger ældre (skriftlig) dokumentation for den tilstand, der muliggjorde servitutudøvelsen. Se ligeledes Illum: Dansk Tingsret, 3. udg. ved Vagn Carstensen, 1976, s. 436.

Link til byrettens og landsrettens domme.