MRF 2021.132
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2021 (j.nr. 18/04746 og 18/06633)
Ophævet dispensation til etablering af bro i § 3-beskyttet sø og mose, da hensyn til offentlighedens adgang, som vil forstyrre fuglelivet, ikke var en særlig omstændighed. Som følge heraf ophævede nævnet også godkendelse af broen i henhold til vandløbsloven § 47, stk. 1.
Skanderborg Kommune meddelte i oktober 2017 tilladelse efter vandløbslovens § 47 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af en 30 m lang både-/badebro i § 3-beskyttet mose og sø ved Lillesø i Skanderborg. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening, der bl.a. gjorde gældende, at den ansøgte lokalitet havde et rigt dyre og planteliv, som ville blive påvirket ved anlæg af broen grundet øget færdsel på og ved broen, at den eksisterende bro på stedet var forfalden, hvorfor der ikke var tale om et i forvejen påvirket areal, og at der ikke var behov for etablering af en offentligt tilgængelig bade/bådebro, da der i forvejen fandtes en bro ca. 250 m syd for den ansøgte lokalitet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at broen udgjorde en tilstandsændring, som krævede dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3. På baggrund af kommunens besigtigelse og fugletælling lagde nævnet til grund, at rørsumpen var relativt uforstyrret og udgjorde et ynglested af lokal betydning for flere fuglearter, samt at der havde ynglet sorthalset lappedykker i rørsumpen, hvilket sandsynligvis fortsat var et egnet ynglested for denne art. Nævnet fandt, at etableringen af den ansøgte bro ville medføre en varig fjernelse af en væsentlig del af rørskoven samt medføre øget forstyrrelse af fuglelivet i form af intensiveret færdsel og en rekreativ anvendelse af broen. Nævnet tog herefter stilling til, hvorvidt hensynet til at give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet var så tungtvejende, at det kunne begrunde det pågældende indgreb i den beskyttede sø og mose. Nævnet afviste, at hensynet til offentlighedens adgang kunne begrunde dispensation, da der allerede fandtes en offentlig tilgængelig bade/bådebro, og at kommunen ikke havde godtgjort, at der ikke var andre egnede og mindre indgribende placeringsmuligheder for en ny bro. Da nævnet således ikke kunne meddele dispensation til det ansøgte efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, fandt nævnet, at kommunens godkendelse af broen i henhold til vandløbslovens § 47, stk. 1, skulle ophæves på grund af manglende hjemmel, jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v.