MRF 2021.320
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. oktober 2021, j.nr. 19/04373
Ophævet og hjemvist miljøgodkendelse til udvidelse af svinebrug, da vurdering af BAT-kravet for ammoniak var foretaget på et forkert grundlag, navnlig fordi gulvsystemet i eksisterende stalde skulle indgå i beregningen som et nyt staldafsnit.
Sønderborg Kommune meddelte i juni 2012 miljøgodkendelse til udvidelse af et svinebrug. Godkendelsen omfattede en udvidelse af dyreholdet fra 314 til i alt 696,5 dyreenheder samt etablering af en farestald, en drægtighedsstald, en smågrisestald, et gylleseparationsanlæg, to gyllebeholdere og to-tre siloer. Kommunen meddelte igen i april 2019 miljøgodkendelse til udvidelse af svinebruget med henvisning til husdyrbruglovens § 16 a, stk. 2. Miljøgodkendelsen omfattede produktion af slagtesvin, søer og smågrise i eksisterende bygninger med mulighed for at udvide den eksisterende karantænestald samt mulighed for etablering af to kornsiloer. Godkendelsen indebar, at husdyrbruget overgik til den nye regulering efter produktionsareal (stipladsmodellen). Det fremgik af miljøgodkendelsen, at landmanden kunne vælge mellem to versioner. Version 1 indebar, at der ikke skulle foretages udvidelser af den eksisterende karantænestald, men at gulvprofilen i stalden ville blive ændret til 50-75 % spaltegulv. Husdyrbruget ville ved version 1 få et samlet produktionsareal på 9.172 m2. Version 2 indebar, at den eksisterende karantænestald skulle udvides ved at ombygge en eksisterende lade, hvorved husdyrbruget ville få et samlet produktionsareal på 9.492 m2. Samtidig skulle gulvprofilen i hele karantænestalden ændres til delvist spaltegulv, 50-75 % fast gulv. Det fremgik endvidere af godkendelsen, at kommunen havde foretaget en manuel beregning af husdyrbrugets ammoniakemission i forhold til version 2, og at BAT-kravet for ammoniak var overholdt. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. anførte, at udvidelsen ville medføre en voldsom merdeposition af ammoniak til et nærtliggende § 3-beskyttet engareal, hvilket ville medføre risiko for tilstandsændringer. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at en eksisterende løbestald skulle indgå i beregningen som ”nyt, inklusiv renoveret, staldafsnit”, da det fremgik af miljøgodkendelsen fra juni 2012, at stalden ikke vil blive anvendt i den fremadrettede ansøgte drift, og når produktionsretten i en stald er ophørt, skal stalden i BAT-beregningen betragtes som ny på det tidspunkt, hvor produktionen i stalden ønskes genoptaget. Nævnet fandt derfor, at den eksisterende karantænestald skulle indgå i beregningen som ”nyt, inklusiv renoveret, staldafsnit”, idet gulvsystemet ændredes fra delvis spaltegulv, 25-49 % fast gulv, til delvis spaltegulv, 50-75 % fast gulv. Nævnet henviste i den forbindelse til husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit 2.1.1, hvorefter BAT-kravet for nye staldafsnit tillige omfatter staldafsnit, der ændres på en måde, der kan sidestilles med etablering af nye staldafsnit som. ændringer i gulvprofil. Nævnet fandt endvidere, at forlængelsen af en drægtighedsstald også skulle indgå i beregningen som ”nyt, inklusiv renoveret, staldafsnit”, da luftfoto fra 2018 viste, at byggeriet af staldafsnittet ikke var påbegyndt, inden udløbet af den frist for udnyttelse, der var fastsat i miljøgodkendelsen fra juni 2012, hvormed denne del af godkendelsen var bortfaldet, så staldafsnittet ikke var lovligt bestående. Kommunens vurdering af, om BAT-kravet var overholdt, var derfor foretaget på et forkert grundlag, hvorfor afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling.