MRF 2021.46
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. februar 2021, j.nr. 18/05070
Stadfæstet dispensation til opførelse af en vindmølle inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen, da projektet havde samfundsmæssig nytteværdi og alene ville indebære en begrænset forringelse af oplevelsen af fortidsmindet, der var en rundhøj fra oldtiden. Klageret anerkendt, selv om klage var indgivet 8 uger efter afgørelsen, da dispensationen burde være bekendtgjort, og den klagende forening først kendte til afgørelsen, 7 uger efter den var truffet.
Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 6. juli 2017 dispensation til opførelse af bl.a. en vindmølle inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen omkring en rundhøj fra oldtiden. Fortidsmindet var beliggende i et område, der var lokalplanlagt til at sikre arealer til opførelse af seks vindmøller. Den ansøgte vindmølle ville blive placeret 4,3 m inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen med et maksimalt vingeoverslag på 65-70 m ind over fortidsmindebeskyttelseslinjen. Kommunen havde på baggrund af en udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen og Arkæologi Vestjylland vurderet, at der var tale om et særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation, idet der var tale om en dårligt bevaret gravhøj uden sammenhæng med andre fortidsminder i området, hvis landskabsmæssige værdi ikke vil blive forringet af den ansøgte vindmølle. Kommunen havde endvidere vurderet, at ansøgte ikke ville påvirke nærmeste Natura 2000-området væsentligt. Afgørelsen blev den 8. september 2017 påklaget af en lokal forening, der bl.a. anførte, at opstillingen af vindmøllen ville have en betydelig negativ effekt på fortidsmindet. Klager gjorde gældende, og at klagefristen var overholdt, idet denne tidligst burde regnes fra det tidspunkt, hvor klager blev bekendt med, at der var meddelt dispensation, hvilket var den 1. september 2017. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at foreningen var klageberettiget, jf. naturbeskyttelseslovens § 86, stk. 1, nr. 5, da der var tale om en lokal forening med en væsentlig interesse i natur og miljø, der bl.a. havde til formål at forhindre opstilling af vindmøller i området. Nævnet lagde endvidere til grund, at der var tale om en afgørelse af almen offentlig interesse og af større betydning, der i henhold til § 6 i bekendtgørelsen om bygge- og beskyttelseslinjer burde have været offentligt bekendtgjort. Klagefristen kunne derfor først regnes fra det tidspunkt, hvor afgørelsen var kommet til klagers kundskab, og da klagen var modtaget inden for fire uger fra dette tidspunkt, var klagen indgivet rettidigt. Nævnet lagde herefter til grund, at ansøgning om etablering af alternative energiforsyningsanlæg i visse tilfælde kan behandles lempeligere end andre typer af anlæg inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen. Nævnet fandt, at der i denne sag var tale om et sådant særligt tilfælde, som kunne begrunde dispensation, da der var tale om et projekt med samfundsmæssig nytteværdi, og det ansøgte ville blive placeret i udkanten af fortidsmindebeskyttelseslinjen, hvorfor det alene ville indebære en begrænset forringelse af oplevelsen af fortidsmindet. Nævnet fandt ligeledes ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det ansøgte ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede herefter kommunens afgørelse.