MRF 2021.74
Planklagenævnets afgørelse af 25. marts 2021 (j.nr. 19/07963, 19/02840, 19/07965, 19/01373, 19/03651 og 19/00974)
Ikke grundlag for at tilsidesætte Lyngby-Taarbæk Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan for Bakken med tilhørende miljørapport og væsentlighedsvurdering af Natura 2000-område, som går ind i lokalplanområdet. Der kunne ikke kræves miljøvurdering af ændret åbningstid, som reguleres ved miljøgodkendelse og kræver VVM-screening. Henset til sagens særlige forhistorie kunne i miljørapporten anføres afhjælpningsforanstaltninger i nabokommune. Dissens.
Lyngby-Taarbæk Kommune vedtog den 29. november 2018 endeligt kommuneplantillæg nr. 4/2017 og lokalplan nr. 277 for forlystelsesparken Bakken med tilhørende miljørapport. Lokalplanområdet grænsede op til Gentofte Kommune, hvor Bakkens parkeringsplads er beliggende. Lokalplanområdet er beliggende i Jægersborg Dyrehave, der i 2015 blev optaget på UNESCOs Verdensarvsliste på grund af dets særlige historie og dets unikke landskabsbearbejdning. Jægersborg Dyrehave er tillige beliggende i Natura 2000-området N144, der bl.a. omfatter habitatområde H251, hvor ca. 874 m2 af lokalplanplanrådet var beliggende i Natura 2000-området. Kommuneplantillægget og lokalplanen udlagde lokalplanområdet til forlystelsesanlæg og fastsatte navnlig bestemmelser om omfanget af ny bebyggelse og anlæg til forlystelser, men indeholder ikke bestemmelser om åbningssæson. Af lokalplanredegørelsen fremgik, at lokalplanen ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt, jf. planhabitatbekendtgørelsens (2016/1383) § 3, stk. 1. Ifølge miljørapporten vil lokalplanen ikke medføre væsentlige miljøpåvirkninger, idet støjmæssige forhold var reguleret i miljøgodkendelsen, og overvågning af trafikken skulle foretages af Gentofte Kommune. Kommuneplantillægget, lokalplanen og miljørapporten blev påklaget af Gentofte Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling og en grundejerforening, der bl.a. anførte, at Lyngby-Taarbæk Kommune ikke havde kompetence til at vedtage planerne uden medvirken af Gentofte Kommune, at reglerne om beskyttelse af Natura 2000-områder ikke var overholdt, og at lokalplanen ikke var i overensstemmelse med kommuneplanens generelle rammer for landskab og retningslinje for naturbeskyttelse. Klagerne gjorde endvidere gældende, at miljøvurderingen ikke i tilstrækkelig grad belyste de visuelle, støjmæssige og trafikale påvirkninger fra forlystelsesparken, og at det var uacceptabelt, at der uden forudgående drøftelse med Gentofte Kommune i miljørapporten var foreslået afhjælpning af trafikale problemer i Gentofte Kommune. Planklagenævnet lagde til grund, at de to kommuner ikke havde pligt til at udarbejde og vedtage miljørapport og plangrundlaget i fællesskab, da Gentofte Kommune forud for vedtagelsen var blevet hørt, og Gentofte Kommune ikke havde nedlagt veto mod planerne efter planlovens § 29 b. Nævnets flertal (6 ud af 11 medlemmer) fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at planerne ikke ville påvirke Natura 2000-området væsentligt. Flertallet lagde vægt på, at der ikke inden for eller i direkte tilknytning lokalplanens område var registreret naturtyper eller arter indeholdt i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, og at der uden for Natura-området alene måtte opføres mindre bygninger. Mindretallet (5 medlemmer) fandt derimod, at væsentlighedsvurderingen efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, var mangelfuld, da den ikke belyste muligheden for at opføre bygninger eller virkninger af øget aktivitet, og at kommunen som følge heraf ikke kunne vurdere, om lokalplanen krævede miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 2. Derimod afviste Planklagenævnet enstemmigt, at det var en mangel, at miljørapporten ikke indeholder visualiseringer, da miljørapporten indeholdt tilstrækkelige oplysninger om den visuelle påvirkning. Tilsvarende fandt Planklagenævnet, at den trafikale påvirkning af miljøet var tilstrækkelig belyst miljørapporten, da lokalplanen ikke indeholdt bestemmelser om åbningssæson, som i stedet var reguleret i miljøgodkendelsen. Selv om åbningssæsonen kunne ændres via miljøgodkendelsen uden dispensation fra lokalplan, og en udvidet åbningstid kunne have været inddraget i forbindelse med planvedtagelsen, fandt nævnet, at dette kunne accepteres, da Lyngby-Taarbæk Kommune ikke ensidigt kunne ændre miljøgodkendelsen, og det ved lokalplanens vedtagelse var muligt at forudsige de trafikale konsekvenser af en ændret åbningstid. Nævnet henviste til, at en udvidelse af forlystelsesparkens sæsonlængde og åbningstider under alle omstændigheder ville være tale om et projekt omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, punkt 13, litra a, der dermed vil være omfattet af miljøvurderingsloven. Planklagenævnet afviste, at det udgjorde en mangel ved miljørapporten, at denne uden forudgående drøftelse foreslog afhjælpning af trafikale problemer i Gentofte Kommune. Nævnet lagde herved vægt på, at Lyngby-Taarbæk Kommune henset til sagens særlige og langvarige forhistorie antageligt ikke kunne have forventet et samarbejde med Gentofte Kommune om mulige afværgeforanstaltninger. Nævnet fandt endvidere ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af støj, da miljørapporten i tilstrækkelig grad belyste støjpåvirkningen og de mulige afværgeforanstaltninger. Endeligt fandt nævnet, at lokalplanen var i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser. Nævnet lagde herved vægt på, at der ikke kunne udledes konkrete krav fra de generelle rammer for landskab, og at retningslinjer for naturbeskyttelse ikke har særlig forrang frem for konkrete rammebestemmelser. Planklagenævnet kunne på denne baggrund ikke give medhold i klagerne.
Kommentar: Sagen handler bl.a. om den geografiske udstrækning af en kommunes kompetence og har en lang forhistorie. Baggrunden for sagen var og er, at Dyrehavsbakken er beliggende i Lyngby-Taarbæk Kommune, men grænser op til Gentofte Kommune, hvor parkeringspladsen er beliggende, og hvor der er en række boliger, som grænser op til forlystelsesparken. Som forlystelsespark skal Dyrehavsbakken have en miljøgodkendelse, og i 2002 fastslog det daværende Miljøankenævn, at der skal meddeles en samlet miljøgodkendelse til Dyrehavsbakken af begge kommuner (MAD 2002.650), men stadfæstede dog med en lempelse af støjvilkårene den miljøgodkendelse, som Lyngby-Taarbæk Kommune havde meddelt med tidsbegrænsning på fire år. Lyngby-Taarbæk Kommune meddelte herefter en ny miljøgodkendelse i 2005 og dispensation fra lokalplan til udvidet åbningstid. Miljøgodkendelsen blev efter klage fra Gentofte Kommune og naboer ophævet af Miljøstyrelsen i 2006, fordi miljøgodkendelsen ikke omfattede parkeringspladsen, som er beliggende i Gentofte Kommune (MAD 2006.338), hvilket Miljøklagenævnet stadfæstede i MAD 2007.278. Dispensationen fra lokalplanen blev ophævet af Naturklagenævnet med den begrundelse, at dette krævede en ny lokalplan (MAD 2006.930). I august 2012 meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune en tidsbegrænset dispensation fra lokalplanen til forlænget åbningstid, hvilket efter klage blev tiltrådt af Natur- og Miljøklagenævnet i oktober 2012 (MAD 2012.3086). I august 2011 meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune en ny miljøgodkendelse, hvilket efter klage fra naboer blev gjort tidsbegrænset til to år af Natur- og Miljøklagenævnet i 2014 (MAD 2014.94). Da der ikke kunne opnås enighed mellem de to kommuner om miljøgodkendelsen, meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune i december 2015, at den tidsbegrænsede miljøgodkendelse vil blive anvendt som administrationsgrundlag for Dyrehavsbakken, indtil der var fastsat en ny miljøgodkendelse, og klage fra Gentofte Kommune blev afvist af Natur- og Miljøklagenævnet i 2016 med henvisning til, at afgørelsen var en tilsynsafgørelse (MAD 2016.70). Tilsvarende afviste Natur- og Miljøklagenævnet klage fra Gentofte Kommune over, at Lyngby-Taarbæk Kommune i april 2016 havde meddelt tidsbegrænset dispensation fra lokalplan til udvidet åbningstid (MAD 2016.353). I maj 2017 meddelte Lyngby-Taarbæk Kommune en ny miljøgodkendelse til Dyrehavsbakken. Efter klage fra Gentofte Kommune og en grundejerforening ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet godkendelsen i december 2019, da miljøgodkendelsen skal omfatte alle aktiviteter og dermed også aktiviteter i Gentofte Kommune (j.nr. 18/05636). Med samme begrundelse ophævede Miljø- og Fødevareklagenævnet i marts 2020 Lyngby-Taarbæk Kommunes screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelsen ikke krævede VVM (j.nr. 18/05635). Med Planklagenævnets seneste afgørelse er der fundet en løsning på planlovskompetencen, som efter min opfattelse er i overensstemmelse med planloven, når der ikke er nedlagt veto efter planlovens § 29 b. Dette ændrer dog ikke ved, at der i relation til miljøvurderingsloven og miljøgodkendelsen nødvendigvis må ske en samlet stillingtagen til miljøgenerne fra Dyrehavsbakken i begge kommuner, og at det i sidste ende kan blive nødvendigt, at miljøministeren overtager kompetencen efter miljøbeskyttelseslovens § 82, som Miljøklagenævnet allerede pegede på i afgørelsen fra 2007 og siden blev gentaget af Miljø- og Fødevareklagenævnet i 2019.
Planklagenævnet var delt i spørgsmålet om, hvorvidt lokalplanen kunne vedtages uden en forudgående habitatvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 2. Flertallets votum forudsætter, at det alene er den med lokalplanen muliggjorte udvidede aktivitet, som er omfattet af væsentlighedsvurdering efter § 3, stk. 1. Dette er ikke i overensstemmelse med Planklagenævnets sædvanlige praksis, der er på linje med mindretallets votum, som vil føre til, at lokalplanen var ugyldig.