MRF 2021.242
Planklagenævnets afgørelse af 15. juli 2021, j.nr. 21/06963, 21/06964, 21/06966 og 21/06967
Opsættende virkning af klage over lokalplan og kommuneplantillæg for vindmøllepark 100 m fra Natura 2000-område med kongeørnerede i Lille Vildmose, da der alene forelå screening af plangrundlagets påvirkning af Natura 2000-området, uanset Miljøstyrelsen havde fremsat indsigelser mod placeringen.
Jammerbugt Kommune vedtog i februar 2021 endeligt kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplan nr. 23-008, Vindmøller, Rendbæk, Pandrup med tilhørende miljørapport. Planerne muliggjorde opførelse af i alt 15 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter med tilhørende anlæg og nødvendige vejadgange. Planområdet var beliggende i landzone i Rendbæk Øst og bestod navnlig af åben mark i et opdyrket landbrugsområde. Området var udpeget som vindmølleområde i Jammerbugt Kommuneplan. Nærmeste Natura 2000-område, N12, Store Vildmose, omfattede habitatområde H12, der lå ca. 100 meter nordøst for den nærmeste af vindmøllerne. I Natura 2000-område levede fuglearten kongeørn, omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 11, og der lå kongeørnerede ca. 3-3,5 km fra den nærmeste planlagte vindmølle. Vest for planområdet lå endvidere flere beskyttede naturbeskyttelsesinteresser efter naturbeskyttelseslovens § 3, herunder Ryå. Planvedtagelsen blev påklaget af Dansk Ornitologisk Forening Nordjylland, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller og en række omboende med anmodning om opsættende virkning. Klagerne anførte bl.a., at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af planernes påvirkning af Natura 2000-områder og fuglearter omfattet af fuglebeskyttelsesdirektivet, at Miljøstyrelsen havde udtalt, at en væsentlig negativ påvirkning af kongeørnens levesteder ikke kunne udelukkes, og at myndighederne var uenige om, hvorvidt opstilling af vindmøllerne var i strid med fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Anmodning om opsættende virkning blev bl.a. begrundet med, at tabet af én kongeørn ville medføre væsentlig risiko for uoprettelig skade på den samlede bestand. Planklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunens egne juridiske og tekniske rådgivere havde udtalt, at planen sandsynligvis var i strid med fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, herunder særligt i forhold til påvirkningen af kongeørn, og at der alene var udarbejdet en Natura 2000-væsentlighedsvurdering. Nævnet konstaterede, at Miljøstyrelsen havde fremsat og fastholdt en indsigelse mod planerne, som var begrundet i afstanden mellem vindmøllerne og den nærmeste redelokalitet for kongeørn, og at Miljøstyrelsen havde vurderet, at det ikke kunne udelukkes, at planerne vil medføre en væsentlig negativ påvirkning af kongeørnens levested. Nævnet fandt, at kommunen ikke havde foretaget en begrundet stillingtagen til denne uenighed om planernes påvirkning. Nævnet bemærkede endvidere, at der ifølge miljørapporten endnu ikke var foretaget geotekniske undersøgelser i forhold til eventuel grundvandssænkning, på trods af at det fremgik af miljørapporten, at det ikke på forhånd kunne afvises, at en midlertidig grundvandssænkning ville kunne påvirke grundvandsspejlet i de nærmeste habitatnaturtyper i Natura 2000-området. Nævnet fandt derfor ikke, at det kunne udelukkes, at en realisering af planerne vil kunne medføre uoprettelig skade, dels i forhold til levestederne for fuglearten kongeørn, og dels i forhold til det nærliggende Natura 2000-område, samt at det ville være vanskeligt at gennemføre en fysisk lovliggørelse, hvis klagerne senere ville få medhold i klagerne. Planklagenævnet besluttede på denne baggrund at tillægge klagerne opsættende virkning.