MRF 2021.36

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. januar 2021, j.nr. 18/05536, 18/05619 og 18/05620

Ophævet Odense Kommunes miljøgodkendelse og VVM-tilladelse til motorsportsanlæg ved Kærby Mose, da plangrundlaget for motorsportsanlægget var blevet ophævet i december 2020 grundet mangelfuld miljøvurdering af bilag IV-arten stor vandsalamander.

Odense Kommune meddelte den 24. marts 2017 miljøgodkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 til henholdsvis en gokartbane, et motocrossanlæg samt støj- og sikkerhedsvolde af lettere forurenet jord på en ejendom med et motorsportsanlæg i Kærby Mose. I april 2016 var der blevet udarbejdet en VVM-rapport og en miljørapport for projektet. Miljøgodkendelsen fra marts 2017, der samtidigt udgjorde en VVM-tilladelse, blev bl.a. begrundet med, at anlæggene kunne etableres inden for rammerne af den lokalplan, som kommunen havde vedtaget i januar 2017 sammen med kommuneplantillæg for etablering af motorsportsanlægget i Kærby Mose. Kommunens miljøgodkendelse blev påklaget af beboere i området, der bl.a. anførte, at miljøgodkendelserne ikke var meddelt i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning 2/2005 om støj fra motorsportsanlæg. Beboerne henviste til, at motocrossbanen og gokartbanen støjmæssigt måtte anses for ét samlet motorsportsanlæg, og at det derfor var den samlede støjmæssige belastning af omgivelserne, der skulle vurderes. Dette ville medføre, at støjgrænsen ikke kunne overholdes, og at VVM-redegørelsen ikke redegjorde for alternative placeringer af anlægget. Kommunens vedtagelse af lokalplan og kommuneplantillæg samt den tilhørende miljørapport var forinden blevet påklaget til Planklagenævnet. Opsættende virkning af klagerne var blevet afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet i MAD 2017.358 og af Planklagenævnet i MAD 2017.299. Miljø- og Fødevareklagenævnet havde endvidere i MAD 2018.158 afvist, at lokale borgere havde klageret over dispensation fra åbeskyttelseslinjen i forbindelse med etablering af støjvolde til motorsportsanlægget. Ligeledes afviste nævnet, at samme borgergruppe havde klageret efter vandløbslovens § 84 i MAD 2018.196. Mens klagen over miljøgodkendelsen verserede, havde Planklagenævnet ved afgørelse af 21. december 2020 ophævet lokalplan og kommuneplantillæg med den begrundelse, at det samlede projekts påvirkning af levested for bilag IV-arten stor vandsalamander ikke var tilstrækkeligt belyst i miljøvurderingen (Planklagenævnets afgørelse er vedlagt som bilag). Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at miljøbeskyttelseslovens § 4 indebærer, at forholdet til planloven i almindelighed skal være afklaret før der kan meddeles miljøgodkendelse, og at en påklaget miljøgodkendelse ikke kan opretholdes, når de miljøgodkendte aktiviteter forudsætter tilvejebringelse af en ny lokalplan. Da Planklagenævnet den 21. december 2020 havde ophævet miljørapporten samt lokalplan og kommuneplantillæg, var det nødvendige plangrundlaget for motorsportsanlægget ophævet. Nævnet ophævede herefter kommunens miljøgodkendelse til motorsportsaktiviteter fra 2017.

Kommentar: Afgørelsen må tiltrædes, men forløbet viser på sin egen måde, at den nuværende udformning af klagesystemet er uhensigtsmæssig. En klage over miljøgodkendelse og VVM-tilladelse kan ikke afgøres, før en eventuel klage over en samtidigt vedtaget lokalplan er afgjort af Planklagenævnet. Da hverken klage over miljøgodkendelse eller lokalplan normalt tillægges opsættende virkning, vil sådanne anlæg ofte være etableret, når miljøgodkendelsen ophæves, som det også er tilfældet med motorsportsanlægget Kærby Mose. Afgørelsen stemmer på dette punkt overens med den almindelige antagelse i teori og i praksis, jf. f.eks. Møller: Miljøbeskyttelsesloven med kommentarer, 2. udg., 2019, s. 237 og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. april 2020 (j.nr. 19/08894). Samtidigt er afgørelsen et eksempel på, at beskyttelsen af ofte upåagtede padder og andre bilag IV-arter er blevet naboernes stærkeste argument for at undgå støjende anlæg, uanset det nok mindre er interessen for den store vandsalamanders levested, der var den drivende begrundelse for naboernes klage.

Link til afgørelsen (Planklagenævnets afgørelse af 21. december 2020 er optaget i forlængelse af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse).