MRF 2021.282
Vestre Landsrets dom af 9. september 2021, 9. afd., sag BS-39997/2020-VLR
(Dorte Jensen, Henrik Bjørnager Nielsen og Helle Krogager Rasmussen)
Boet efter A ved de privatskiftende arvinger B og C (adv. Knud Borup Jensen) mod D og E (adv. Charlotte Hollænder)
Utinglyst, hævdvunden vejret over sommerhusgrund ekstingveret, da køberne var i god tro om vejretten, uanset det fremgik af bl.a. købsaftalen, at en del af grunden var udlagt til vej, og køberne havde konstateret nogle fliser, der blev anvendt af servituthaveren.
I 1976 købte et ægtepar et sommerhus (ejendom 1), hvortil der var adgang fra en asfaltvej via en trappe. Ejendommen grænsede mod nord op til en anden ejendom (ejendom 2), der indtil 2017 var ejet af N. Over ejendom 2 forløb en markvej, der alle årene var blevet anvendt som adgangsvej for bl.a. ejendom 1, mens en del af vejen, der førte til en tredje ejendom, var blevet lukket i 2007. I 2017 solgte N ejendom 2 til D og E ved et skøde, hvori var angivet, at der sælger bekendt ikke hvilede utinglyste rettigheder på ejendommen. Det fremgik dog af salgsopstillingen, købsaftalen og tingbogsattesten, at 294 m2 af grunden var udlagt til vej. Ved D og E’s besigtigelse af ejendom 2 forud for handelen havde D konstateret nogle fliser anbragt ved skel ved markvejens afslutning. Efter at D og E havde overtaget ejendom 2, konstaterede de, at ejeren af ejendom 1 kørte over deres grund, påtalte de forholdet og fjernede flisebelægningen. Arvingerne, B og C, til ejeren af ejendom 1 anlagde derpå sag mod D og E med påstand om, at den til enhver tid værende ejer af ejendom 2 skulle anerkende, at ejeren af ejendom 1 havde vejret over vejen på grunden og ret til at parkere ved vejens afslutning. D og E påstod frifindelse med henvisning til, at der ikke var vundet hævd, og at en eventuel utinglyst, hævdvunden ret var ekstingveret ved D og E’s erhvervelse af ejendom 2 i 2017. Byretten fandt, at ejeren af ejendom 1 ved 20 års råden havde vundet servituthævd på færdsel over og parkering af to biler på ejendom 2. For så vidt angik spørgsmålet om ekstinktion af den utinglyste, hævdvundne ret fandt byretten efter en vidneforklaring fra sælgeren, N, af ejendom 2, at D og E var bekendt med den hævdvundne ret forud for erhvervelsen af ejendommen, og at D og E som følge af synlige hjulspor over ejendom 2 ved grov uagtsomhed var skyld i sit ukendskab til den hævdvundne ret. D og E kunne derfor ikke ekstingvere den utinglyste hævd, jf. tinglysningslovens § 5. D og E ankede dommen til landsretten, hvor de ikke bestred, at der var vundet hævd på vejretten over ejendom 2, men fastholdt, at der ikke var vundet hævd på ret til parkering, og at den ved hævd erhvervede vejret og i givet fald tillige parkeringsretten var bortfaldet ved ekstinktion. Landsretten fandt det modsat byretten ikke godtgjort, at ejerne af ejendom 1 havde parkeret på ejendom 2 i hævdstid, hvorfor der ikke var vundet hævd på ret til parkering. På baggrund af en vidneforklaring fra den ejendomsmægler, der havde formidlet salget af ejendom 2 i 2017, fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at D og E forud for erhvervelsen af ejendom 2 var blevet oplyst om en vejret for ejeren af ejendom 1. Landsretten lagde til grund, at ejendomsmægleren ikke i forbindelse med handelen havde nævnt noget om arealet på 294 m2, der i købsaftalen og tingbogsattesten var angivet som udlagt til vej, at dette heller ikke blev drøftet forud for tinglysningen af skødet, og at en del af arealet udgjordes af den del af markvejen, der blev lukket i 2007. Efter bevisførelsen fandt landsretten det endvidere usikkert, hvor og i hvilket omfang der på tidspunktet for D og E’s erhvervelse af ejendom 2 kunne ses hjulspor på grunden, og om sporene fremtrådte anderledes end blot som gamle spor fra den lukkede markvej og eventuelt ejerens kørsel på grunden. Efter en samlet vurdering fandt landsretten, at D og E ikke havde udvist grov uagtsomhed ved at undlade at undersøge forholdene om vejretten nærmere forud for tinglysningen af deres køb. Det kunne heroverfor ikke tillægges afgørende betydning, at D under besigtigelsen, og uden at skelgrænsen var tydelig, havde bemærket området med flisebelægning i græsset. På den baggrund havde D og E ekstingveret den utinglyst, hævdvundne vejret, jf. tinglysningslovens § 1, stk. 2, jf. § 5.