MRF 2021.137
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2021 (j.nr. 20/10316)
Stadfæstet tilladelse til klapning i Smålandsfarvandet mellem Lolland og Sjælland af 30.000 m3 oprensningsmateriale fra Stigsnæs Gulfhavn og olieterminal med den begrundelse, at klappladsen var beliggende i et strømfuldt farvand, hvorfor oprensningsmaterialets indhold af bariumforbindelser ville fortyndes og dermed ikke tilføre sedimentet barium i væsentligt omfang.
Miljøstyrelsen meddelte den 30. juli 2020 tilladelse til klapning af 30.000 m3 oprensningsmateriale fra Stigsnæs Gulfhavn Olieterminal og Stigsnæs Olieterminal på klapplads K_033_02, beliggende i den åbne del af havområdet mellem Lolland og det sydvestlige Sjælland. Det fremgik af tilladelsen, at optagningsmaterialet kun måtte optages fra en nærmere bestemt del af havnebassinet, og at tilladelsen var gældende for en periode på 5 år fra 28. august 2020 til den 28. august 2025. Miljøstyrelsen havde på baggrund af undersøgelser fra marts 2020 vurderet, at størstedelen af det sediment, der skulle dumpes, var placeret i delområder, hvor der ikke var påvist nogen overskridelse af det nedre aktionsniveau. I forhold til dumpning af materialet på klappladsen var det beskrevet, at der i et af vandområderne ville ske en hurtig opblanding af materialet med det sediment, der i forvejen fandtes på stedet, og det sediment, der ved naturlig sedimentvandring transporteredes langs bunden i vandfasen, men at forskellen i koncentrationer på og omkring klappladsen før og efter klapning ville være ubetydelig. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Fiskeriforening, der anførte, at der manglede undersøgelse og opgørelse af bariumindholdet i tilladelsens klapmateriale, og at der ikke burde gennemføres klapning, før der var foretaget de nødvendige analyser. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt, at udledningspunktet for spildevandsanlægget ved Stigsnæs var beliggende i et strømfuldt farvand i en afstand af ca. 1 km fra optagningsområdet. Dette ville medføre, at spildevandets indhold af de bariumforbindelser, som ikke umiddelbart sedimenterede ved udledningspunktet, ville fortyndes, og at sedimentet derfor ikke ville tilføres barium i væsentligt omfang. Nævnet fandt endvidere, at sedimentets indhold af forurenende stoffer i forhold til spildevandsudledningen ikke indikerede, at sedimentet havde fået tilført væsentlige mængder af andre metaller. Nævnet fandt på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Miljøstyrelsens vurdering af, at sedimentet ikke havde et væsentligt indhold af barium, hvorfor der ikke var grundlag for at kræve nærmere analyse af sedimentet. Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede herefter afgørelsen med den ændring, at tilladelsen gjaldt i tidsrummet fra den 26. marts 2021 til den 26. marts 2026.
Kommentar: Det fremgår ikke af afgørelsen, om der er gennemført en VVM-screening efter miljøvurderingsloven, selv om en sådan forpligtelse med sikkerhed følger af EU-retten, da klapning af opsamlet havnesediment må anses for bortskaffelse af affald, hvorfor klagenævnet af egen drift er forpligtet til at undersøge, om der er sket forudgående VVM-screening inden klapningstilladelsen. Se også MRF 2021.136 Mfk. Det må i øvrigt undre, at afgørelsen heller ikke oplyser, om der er sket væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, specielt fordi der er marine Natura 2000-områder i Smålandsfarvandet, og hvor langt mindre påvirkninger fra havbrug har ført til ophævelse af tilladelser grundet manglende habitatvurdering, hvilket i øvrigt har givet anledning til en verserende retssag, der foreløbigt har ført til en præjudiciel sag for EU-Domstolen (se MRF 2021.98 ØLK).