EU-Domstolens dom af 22. december 2022, Store Afdeling, sag C-61/21, Ministre de la Transition écologique og Premier ministre (Responsabilité de l’État pour la pollution de l’air)

MRF 2022.196
Ikke medhold i klage over Aarhus Kommunes screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at etablering af et 2.420 m² kunstgræsareal ikke krævede miljøvurdering, idet manglende partshøring af naboer om supplerende støjberegning ikke fandtes konkret væsentlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. juni 2022, j.nr. 20/00048

MRF 2022.197
Fredning af et område på ca. 70 ha stadfæstet med den ændring, at etablering af jagttårne af hensyn til de landskabelige værdier alene kunne ske med fredningsnævnets forudgående godkendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. juni 2022, j.nr. 20/02542

MRF 2022.198
Stadfæstet Fredensborg Kommunes afslag på lovliggørende dispensation til opdyrkning af § 3-beskyttet eng og moser samt oprensning af vandløb og søer, idet tre delarealer blev udtaget grundet manglende opfyldelse af de biologiske vegetationskriterier, mens ejers indsigelse om braklagte arealer og undtagelse efter naturbekendtgørelsens § 2, stk. 1, og landbrugsdriftslovens § 6 blev afvist.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. juli 2022, j.nr. 20/12317

MRF 2022.199
Stadfæstet påbud om fjernelse af en skurvogn i § 3-beskyttet mose, da der var tale om en fast installation, der kunne medføre forstyrrelser i mosen. Det forhold, at påbuddet ikke entydigt og specifikt henviste til naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 2, nr. 2, og § 73, stk. 5, udgjorde en mangel, men fandtes ikke konkret væsentlig.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 1. juli 2022, j.nr. 21/14079

MRF 2022.200
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse til opstilling af 11 vindmøller ved Ulkær Mose, da der ikke længere forelå det nødvendige plangrundlag som følge af Planklagenævnets ophævelse af Ikast-Brande Kommunes kommuneplantillæg og lokalplan med tilhørende miljørapport.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. juli 2022, j.nr. 22/00314

MRF 2022.201
Ophævet registrering af § 3-beskyttet eng i genoptaget sag, da arealet havde fået karakter af fersk eng som følge af braklægning i medfør af EU’s hektarstøtteordning, hvilket udgjorde en særlig driftsform gennemført ved aftale med en offentlig myndighed, hvorfor undtagelsen i naturtypebekendtgørelsens § 2, stk. 1, fandt anvendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. juli 2022, j.nr. 22/00520

MRF 2022.202
Afslag på lovliggørende dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til padeltennisbane på samme sted som tidligere tennisbane ændret til dispensation med vilkår, da anlægget var omfattet af den lempeligere dispensationsadgang for turismevirksomhed i naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 3, nr. 7. Klage fra kommune blev afvist, da kommunen ikke havde den fornødne generelle ressortmæssig interesse i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. juli 2022, j.nr. 22/04029 og 22/04030

MRF 2022.203
Ophævet og hjemvist fredningsnævnets afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at ændret og udvidet fredning på Amager Fælled ikke krævede miljøvurdering, da der ikke forelå tilstrækkelig vurdering af gennemgående stis påvirkning af bilag IV-arter og deres levesteder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juli 2022, j.nr. 21/06352 og 21/06353

MRF 2022.204
Opsættende virkning af klage over VVM-screening af opførelse af to karrébygninger tæt på Helsingør Domkirke, da det var uklart, om kommunen som tilsynsmyndighed kunne påse, at foranstaltninger til overvågning og begrænsning af vibrationer faktisk blev udført.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 6. juli 2022, j.nr. 22/00738

MRF 2022.205
Ophævelse af fredningsnævnets afgørelse om ændret og udvidet fredning på Amager Fælled og hjemvisning af sagen til fornyet behandling, da klagenævnet i MRF 2022.203 havde ophævet fredningsnævnets afgørelse om, at fredningskendelsen ikke krævede miljøvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2022, j.nr. 21/07215

MRF 2022.206
Fredningsnævnets afslag på forlængelse af midlertidig dispensation til gangbro over Frederiksholms Kanal inden for fredning ændret til en forlængelse, fordi broen fortsat ville have midlertidig karakter, da det var sidste gang, der ville ansøges om forlængelse, og fordi en stillingtagen til en eventuel permanent dispensation burde afvente en igangværende undersøgelse med henblik på at belyse det fremtidige behov for broen. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2022, j.nr. 21/09285

MRF 2022.207
Afslag på lovliggørende dispensation til cykelbane inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen ved Christianshavns Vold ændret til dispensation, da ind- og udsyn i forvejen var forstyrret af eksisterende bebyggelse på selve fortidsmindet, da cykelbanen blev drevet af en frivillig forening med et anerkendelsesværdigt formål, og da flytning af banen ville have væsentlige økonomiske omkostninger. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. juli 2022, j.nr. 22/00124

MRF 2022.208
Hjemvist Skive Kommunes dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 3 til retablering af direkte udløb fra Sæby Bæk i Grynderup Sø, da projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.f om regulering af vandløb, og miljøvurdering uanset senere afgørelse efter vandløbsloven skal udarbejdes på et så tidligt stadium som muligt i beslutningsprocessen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juli 2022, j.nr. 20/08310

MRF 2022.209
E var rette adressat for påbud om lovliggørelse af tilstandsændringer i § 3-beskyttet vandløb og mose på E’s ejendom, da E ikke kunne godtgøre, at opgravningsarbejdet var foretaget af en i forhold til ham udefrakommende/fremmed person.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. juli 2022, j.nr. 21/14347

MRF 2022.210
Afslag på Horsens Kommunes anmodning om at ophæve opsættende virkning af klage over tilladelse til vandløbsrestaurering med fjernelse af spærredæmning ved Gudenåen, da fravigelse af udgangspunktet om opsættende virkning ville medføre ændring af tilstanden for vandløbet og dermed foregribe Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i sagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. juli 2022, j.nr. 22/04758

MRF 2022.211
Afvisning af klage over Varde Kommunes afgørelse om at acceptere landmands anmeldte driftsændringer på fem marker i Natura 2000-område efter udløb af MVJ-aftale, da kommunens accept af anmeldelser efter naturbeskyttelseslovens § 19 b ikke er en afgørelse, der kan påklages ifølge forarbejderne.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 10. august 2022, j.nr. 21/05377

MRF 2022.212
Hjemvist Kalundborg Kommunes miljøgodkendelse af eksisterende havbrug på uændrede vilkår, da forsat drift udgør et projekt som defineret i habitatdirektivet. Habitatkonsekvensvurdering efterfølgende fremsendt af havbruget til Miljø- og Fødevareklagenævnet under klagesagen kunne ikke inddrages, da vurderingen i første række skulle indgå for vurderingen hos førsteinstansen, der ved afgørelse om hjemvisning vedrørende intensivt fiskeopdræt overgår til Miljøstyrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. august 2022, j.nr. 18/05542

MRF 2022.213
Ikke medhold i klage over fredningsnævnets afgørelse fra 2020 om, at der ikke skulle ske miljøvurdering af fredningsnævnets i 2013 vedtagne supplerende fredning ved Ledreborg Allé, der med mindre ændringer var tiltrådt af klagenævnet i 2016, hvis afgørelse verserer for landsretten.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. august 2022, j.nr. 20/12819, 20/20821 og 20/12825

MRF 2022.214
Afvist at behandle klager over kommunes afgørelse om ikke at fjerne skilt med cykelforbud på stisystem inden for fredning af Madum Sø og Langmosen, da tilsynsafgørelser vedr. fredning ikke kan påklages efter fast klagenævnspraksis, jf. naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. august 2022, j.nr. 22/03895

MRF 2022.215
Stadfæstet Herning Kommunes dispensation til tilstandsændring ved oprensning af sø omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da fjernelse af pilekrat og oprensning af 1/3 af søens åbne vandflade for krebseklo ville vedligeholde søen som yngle- og rastested for grøn mosaikguldsmed, og da hydraulisk forbindelse til Natura 2000-område ville være afblændet under oprensning, der skulle gennemføres uden for yngletiden for spidssnudet frø omfattet af habitatdirektivets bilag IV.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. august 2022, j.nr. 21/04139

MRF 2022.216
Ophævet og hjemvist Roskilde Kommunes påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 med vilkår om maksimalt støjbidrag fra virksomhed for industrilakering, da afgørelsen led af væsentlig retlig mangel ved ikke i støjklassificeringen af området at have taget hensyn til, at området var lokalplanlagt til boliger.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. august 2022, j.nr. 21/14118

MRF 2022.217
Ikke medhold i klage over screeningsafgørelse om ikke-miljøvurderingspligt for et projekt med etablering af 8.000 m² kunstgræsbane med nedsivning fra areal befæstet med polyurethan og gummigranulat af bildæk, da Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence i relation til miljøvurderingslovens § 21 er afgrænset til retlige spørgsmål og hensynet til lysskær og skyggekast havde været inddraget ved vurderingen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. august 2022, j.nr. 21/00656

MRF 2022.218
Ophævet og hjemvist Ikast-Brande Kommunes VVM-tilladelse til opstilling af tre 167,5 meter høje vindmøller ved Blåhøj, da VVM-tilladelsens vilkår for at undgå skade på laks i Skjern Å kræver en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. september 2022, j.nr. 22/02601

MRF 2022.218/2
Afvist klage fra naboer over Miljøstyrelsens tilladelse efter naturbeskyttelseslovens § 61 a til etablering af Naturnationalpark Gribskov med den begrundelse, at naboer ikke har klageret efter naturbeskyttelseslovens § 86.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. september 2022, j.nr. 22/07356

MRF 2022.219
Dispensation til oprensning af afvandingsgrøft beliggende i § 3-beskyttet mose ændret til afslag, da forøget afvanding er egnet til at påvirke naturtypen mose negativt, og forbedring af naturpleje med øget mulighed for afgrænsning og høslæt ikke kunne opveje den negative påvirkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. september 2022, j.nr. 21/08119

MRF 2022.220
Ophævet og hjemvist Halsnæs Kommunes lovliggørende tilladelse til skråningsbeskyttelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, da vilkår om strandfodring var baseret på et ikke-færdigbehandlet projekt, men afvist indsigelse vedrørende kommunens screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. september 2022, j.nr. 22/02900

MRF 2022.221
Afslag på anmodning om at tillægge klage over miljøvurderingen af Ballerup Kommunes vedtagelse af helhedsplan ”Kildedal – En by for livet” opsættende virkning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 22. september 2022, j.nr. 22/04872

MRF 2022.222
Ophævet Kolding Kommunes VVM-tilladelse til etablering af ringvej syd om Kolding, da tilladelsen ikke længere var aktuel.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. september 2022, j.nr. 19/07891

MRF 2022.223
Afslag på opsættende virkning af klage over Skanderborg Kommunes VVM-screeningsafgørelse om, at etablering af etageboligbyggeri med tilhørende parkeringskælder ikke kræver VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25.

Miljø- og Fødevareklagenævnets delafgørelse af 26. september 2022, j.nr. 21/14382

MRF 2022.224
Afvist klage fra Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri Producentorganisation over Miljøstyrelsens tilladelse efter havmiljølovens § 26 til klapning af 3.500 m³ materiale fra Kalundborg Havn i Storebælt, da foreningens formål om bl.a. at opnå fælles markedsordning for fiskevarer og akvakulturprodukter vedr. bæredygtigt og selektivt fiskeri ikke som hovedformål varetog et hensyn om beskyttelse af natur og miljø.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. september 2022, j.nr. 22/07739

MRF 2022.225
Miljøgodkendelse til midlertidig opbevaring og omlastning af tang ophævet og hjemvist, da tangen måtte betragtes som affald i VVM-direktivets forstand, hvorfor projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 11.b, og skulle have været VVM-screenet forinden miljøgodkendelsens meddelelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. september 2022, j.nr. 20/05629 og 20/05631

MRF 2022.226
Ikke medhold i klage over Miljøstyrelsens tilladelse til Miljøstyrelsen til at foretage efterforskning af råstofressourcer på søterritoriet med etablering af op til 150 prøveboringer inden for 44 områder i de indre danske farvande, da Miljø- og Fødevareklagenævnet var afskåret fra at tage klagepunkt vedr. kommercielle og fiskerimæssige interesser under realitetsbehandling, og sagen vedr. miljø-, kulturarvs- og naturmæssige interesser var tilstrækkeligt oplyst.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. september 2022, j.nr. 22/08440

MRF 2022.227
Ikke medhold i klage over screeningsafgørelse om ikke at miljøvurdere et projekt med etablering af anlæg for pyrolyse af granulat af bildæk med en årlig produktionskapacitet på 9.000 tons i eksisterende bygninger på affaldsbehandlingsanlæg placeret i nærhed af Stålvalseværket og i en afstand på 800 meter fra Natura 2000-område, da Miljø- og Fødevareklagenævnets kompetence er afgrænset til retlige spørgsmål, og emission fra røgafkast overholdt vejledende grænseværdier, da anden virksomhed med historisk emission af dioxin var ophørt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. september 2022, j.nr. 19/00611

MRF 2022.228
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af kommuneplantillæg og lokalplan og klage over lokalplan for en kommende udvidelse af Esbjerg Havn i 76 ha af Vadehavet, da miljøvurderingen fandtes baseret på tilstrækkelig opdateret viden om projektets påvirkning af det nærtliggende Natura 2000-område Vadehavet og bilag IV-arter.

Planklagenævnets afgørelse af 8. juli 2022, j.nr. 22/01333 og 21/11945

MRF 2022.229
Ikke medhold i klage over påbud om fysisk lovliggørelse af jordvolde opført uden landzonetilladelse. Planklagenævnet kunne hverken prøve tidligere afslag på retlig lovliggørelse, som var blevet stadfæstet af nævnet, eller længden af den fastsatte lovliggørelsesfrist.

Planklagenævnets afgørelse af 8. juli 2022, j.nr. 22/05428

MRF 2022.230
Genoptaget Planklagenævnets stadfæstelse af kommunes landzonetilladelse til husstandsvindmølle med vilkår om flagermuskasser efter byrettens tilkendegivelse i MRF 2022.44 B, hvorefter kommunens afgørelse skulle ophæves og hjemvises, da nævnet på baggrund af byrettens tilkendegivelse fandt, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad havde vurderet, om vindmøllen kunne true opretholdelse af den økologiske funktionalitet af områdets bestand af flagermus.

Planklagenævnets afgørelse af 8. juli 2022, j.nr. 22/06705

MRF 2022.231
Ophævet lokalplan for etablering af serviceerhverv i sommerhusområde, da anvendelsen ikke kunne indeholdes i kommuneplanens rammebestemmelser, der alene udlagde området til sommerhusområde uden nærmere at specificere, hvad den konkrete anvendelse bestod i, hvilket fandtes i modstrid med planlovens § 13, stk. 1.

Planklagenævnets afgørelse af 14. juli 2022, j.nr. 22/04476

MRF 2022.232
Motocrossbane, der siden slutningen af 1960’erne havde ligget i en tidligere grusgrav, anset for lovligt eksisterende efter planloven. Opførelse af to ny støjhegn langs banen ca. 500 m fra nærmeste nabo var af underordnet betydning, hvorfor naboorientering forud for landzonetilladelse ikke var påkrævet. Lokal beboerforening klageberettiget.

Planklagenævnets afgørelse af 16. august 2022, j.nr. 21/04765 og 21/13836

MRF 2022.233
Stadfæstet Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til 48 meter gittermast i tilknytning til eksisterende bebyggelse, der bl.a. omfattede en fredet bygning og børneområde i område, der i kommuneplan var udlagt som særligt værdifuldt landskabsområde, da der ikke var egnede alternative placeringer, og teleselskab havde dækningskrav for området. Afvist, at Planklagenævnet kunne tage stilling til, om naboretlig tålegrænse var overskredet, eller sundhedsmæssige forhold.

Planklagenævnets afgørelse af 26. august 2022, j.nr. 22/07395 og 22/07396

MRF 2022.234
Ophævet lokalplan for boligområde i Viby, da lokalplanen ikke opfyldte kravene i planlovens § 15 a til at sikre mod støjbelastning fra jernbane og vej, idet reglerne om støjisolering af bygninger i planlovens § 15, stk. 2, nr. 26, ikke fandt anvendelse.

Planklagenævnets afgørelse af 29. august 2022, j.nr. 21/10738

MRF 2022.235
Ophævet afslag på ændret anvendelse af ejendom til udlejningsværelser som værende i strid med lokalplan og en privatretlig servitut, da det ansøgte var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, og da det i modstrid med forvaltningslovens § 24, stk. 1, ikke fremgik af afgørelsen, at afslaget var meddelt med hjemmel i planlovens § 43.

Planklagenævnets afgørelse af 31. august 2022, j.nr. 22/03664

MRF 2022.236
Ophævet og hjemvist afslag til ejer på midlertidig dispensation fra lokalplan til anvendelse af feriebolig til helårsbeboelse, da ejeren ikke var blevet partshørt om indsigelser fra to ferieudlejningsforeninger, og det ikke kunne udelukkes, at partshøring ville have ført til et andet udfald.

Planklagenævnets afgørelse af 2. september 2022, j.nr. 22/02018

MRF 2022.237
Afslag på dispensation fra lokalplanbestemt tilslutningspligt til fjernvarmeværk ophævet og hjemvist, da begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 ikke var opfyldt.

Planklagenævnets afgørelse af 2. september 2022, j.nr. 22/02851

MRF 2022.238
Ophævet påbud efter planlovens § 51, stk. 3, om lovliggørelse af et hegn i strid med lokalplan og servitut, da hegnet var opført inden offentliggørelsen af lokalplanforslaget, og da der forinden offentliggørelsen ikke var meddelt forbud eller påbud efter planlovens § 43, hvorfor hegnet udgjorde et lovligt eksisterende forhold, der var umiddelbart tilladt efter planloven, jf. planlovens § 18, uanset om der var tale om et servitutstridigt forhold eller ej.

Planklagenævnets afgørelse af 6. september 2022, j.nr. 22/08333

MRF 2022.239
Ophævet og hjemvist dispensation fra byplanvedtægt fra 1972 efter planlovens § 19 til en bebyggelsesprocent på 29,33 i forbindelse med opførelsen af en tilbygning, da bebyggelsesprocenten fejlagtigt var beregnet efter de nugældende regler, men skal udregnes på grundlag af de regler, der var gældende, da byplanvedtægten blev vedtaget.

Planklagenævnets afgørelse af 9. september 2022, j.nr. 22/05468

MRF 2022.240
Stadfæstet landzonetilladelse til anlæg for restprodukter fra biogasanlæg, da beholderen ikke var omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, men kunne tillades efter § 35, stk. 1, idet beholderen skulle placeres nær udbringningsarealerne, ligesom hensynet til landskabet eller naboer ikke talte afgørende imod en tilladelse. Etablering af markvej udgjorde en del af det samlede projekt og krævede ikke i sig selv landzonetilladelse.

Planklagenævnets afgørelse af 13. september 2022, j.nr. 22/02304

MRF 2022.241
Ophævet afslag på lovliggørende landzonetilladelse til skurvogne til brug for den oprindelige virksomhed, da der ikke var dokumentation for kontinuitetsbrud i udnyttelsen af en tidligere meddelt landzonetilladelse, men stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til nye virksomheder, der havde lejet sig ind på erhvervsejendom, da den øgede aktivitet og bebyggelse var i strid med landzonereglerne hovedformål.

Planklagenævnets afgørelse af 13. september 2022, j.nr. 22/04342

MRF 2022.242
Forbud efter planlovens § 43 mod indretning af bolig ophævet som ugyldigt, da servitutten var tinglyst med hjemmel i kommuneplanlovens § 47, stk. 8, som et vilkår for dispensation til overskridelse af bebyggelsesprocenten, hvorfor der var tale om en offentligretlig servitut, der ikke kunne håndhæves efter planlovens § 43.

Planklagenævnets afgørelse af 16. september 2022, j.nr. 22/08413

MRF 2022.243
Ophævet landzonetilladelse til opførelse af et enfamilieshus til erstatning af eksisterende bolig, der skulle nedrives, da placeringen lå ca. 135 meter fra den eksisterende bolig og væsentligt tættere på kysten i et område, der i kommuneplanen var udpeget med væsentlige landskabelige beskyttelseshensyn. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 22. september 2022, j.nr. 22/02984 og 22/02981

MRF 2022.244
Afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til overskridelse af bygningshøjde med 13 cm ikke i strid med proportionalitetsprincippet. Lovliggørelsespåbud ophævet, da der ikke var sket forudgående varsling med den fornødne klarhed. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 23. september 2022, j.nr. 21/13718

MRF 2022.245
Ophævet Thisted Kommunes ekspropriation efter planlovens § 47 af 0,83 ha af E’s landbrugsejendom på 23,5 ha med henblik på udvidelse af den bestående virksomhed V på naboejendommen, uanset at ekspropriationen fandtes hjemlet i lokalplanen og var aktuel og nødvendig for lokalplanens virkeliggørelse, idet hensynet til udvidelse af virksomhed ikke fandtes så tungtvejende i forhold til uhensigtsmæssigheden for V ved flytning eller opdeling af dele af produktionen. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 23. september 2022, j.nr. 22/05251

MRF 2022.246
Kommunes afslag på landzonetilladelse til udslusningsfold i Naturnationalpark Gribskov beliggende i Natura 2000-område ændret til tilladelse med nyt vilkår om etablering af udsætningshegn og udsætning af dyr i naturnationalparken, idet udslusningsfold fandtes nødvendig for skovejendommens drift som naturnationalpark, jf. planlovens § 36, stk. 2, jf. § 35, og væsentlighedsvurdering i en VVM-screeningsafgørelse blev lagt til grund. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 28. september 2022, j.nr. 22/05498

MRF 2022.247
Ophævet taksationskommissions afgørelse om, at ejer af 173 ha landbrugsejendom havde krav på fremrykket ekspropriation efter jernbanelovens § 33 som følge af, at ejendommen ville blive gennemskåret af en kommende jernbanelinje for højhastighedstog, da ejendommen ikke fandtes at være ramt særligt indgribende, idet det ville være muligt at fortsætte landbrugsdriften på en økonomisk forsvarlig måde, uanset at linjeføringen inden for de projekterede rammer ville besværliggøre driften.

Højesterets dom af 15. november 2022, 2. afd., sag BS-48391/2021

MRF 2022.248
Overtrædelse af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen i planperioden 2012/2013 var undergivet 5-årig strafferetlig forældelse, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 10, hvorfor tiltalte blev frifundet for overtrædelse, da det ikke var bevist, at landmand havde udbragt gødning efter 2. marts 2013.

Vestre Landsrets dom af 28. marts 2022, 13. afd., sag S-2226-20

MRF 2022.249
Baghus opført i 1960, som siden 1980’erne havde været anvendt til beboelse og i BBR frem til 2019 var registreret som beboelse, anset for ulovlig beboelse, da ikke var godtgjort, at kommunen som byggemyndighed havde meddelt tilladelse til beboelse, idet myndighedspassivitet afvist. Kommunens rettelse i BBR i 2019 skulle have været partshørt, men manglende partshøring ikke anset for konkret væsentlig.

Vestre Landsrets dom af 19. august 2022, 6. afd., sag BS-39000/2021

MRF 2022.250
Ikke grundlag for at underkende Miljø- og Fødevareklagenævnets stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensation til fjernelse af beskyttet dige omfattet af museumslovens § 29 a, da der ikke var grundlag for at tilsidesætte nævnets skønsmæssige vurdering efter museumslovens § 29 j, stk. 2, som begrænsede dispensationsadgangen til særlige tilfælde.

Vestre Landsrets dom af 30. august 2022, 3. afd., sag BS-49529/2019-VLR

MRF 2022.251
Servitut fra 2009, der gav B færdselsret med kreaturer på markvej over A’s ejendom, kunne ikke fortolkes som givende B ret til at opsætte hegn langs vejen, uanset om dette måtte være nødvendigt for at kreaturerne kan benytte vejen. Afvist, at der var vundet hævd.

Vestre Landsrets dom af 29. september 2022, 16. afd., sag BS-27021/2021

MRF 2022.252
Bøde på 5.000 kr. og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om fysisk lovliggørelse af et 5 m² jolleskur opført uden byggetilladelse og i strid med en lokalplan.

Vestre Landsrets dom af 11. oktober 2022, 14. afd., sag S-1364-21

MRF 2022.253
Afvist grundejerforenings sagsanlæg i 2020 mod Randers Kommune om gyldigheden af en i 2008 meddelt dispensation fra lokalplan til det kommunale spildevandsselskabs regnvandsbassin etableret i 2008 grundet betydelig overskridelse af 6-måneders søgsmålsfristen i planlovens § 62, uanset uklarhed om lokalplandispensationen fremgik af det salgsmateriale, som kommunen som sælger af de udstykkede grunde havde udleveret ved til købere i forbindelse med salg siden 2009.

Vestre Landsrets dom af 12. oktober 2022, 12. afd., sag BS-586/2022-VLR

MRF 2022.254
A havde ikke vundet ejendomshævd eller servituthævd på arealer i skel mellem to sommerhusgrunde og havde ikke krav på erstatning for fjernet træ og stakit, der stod på naboejendommen. Afvist, at A ifaldt naboretligt ansvar for skyggende træ nær skel.

Vestre Landsrets dom af 17. oktober 2022, 4. afd., sag BS-46291/2021-VLR

MRF 2022.255
Bøde på 10.000 kr. og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om retablering af § 3-beskyttet hede og overdrev, der var ryddet og opdyrket. Udtalt, at krav om fysisk lovliggørelse efter naturbeskyttelsesloven ikke kan gå videre end at fjerne ulovlige indretninger eller bringe en ulovligt fjernet indretning tilbage, hvilket også omfatter fjernelse af tilført materiale.

Vestre Landsrets dom af 25. oktober 2022, 13. afd., sag S-2678-21

MRF 2022.256
Efterafgrødebekendtgørelsen var ikke omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering efter miljøvurderingslovens § 8, stk. 1, nr. 1, da bekendtgørelsen ikke fastlagde rammer for fremtidige anlægstilladelser til intensiv fjerkræ- eller svineavl eller anden intensiv husdyravl.

Vestre Landsrets dom af 1. november 2022, 3. afd., sag BS-50320/2020-VLR

MRF 2022.257
B, hvis selskab i 2020 erhvervede en ejendom, havde på grundlag af tidligere ejeres brug af vej over B’s ejendom i alderstid vundet færdselshævd på brug af vejen, der var eneste vejadgang med bil fra B’s ejendom til klitparceller i Thy, idet kontinuitetsbetingelsen for færdselshævd måtte forstås under hensyn til områdets karakter af øde og naturbeskyttet område.

Vestre Landsrets dom af 7. november 2022, 1. afd., sag BS-44762/2021

MRF 2022.258
Kommune havde på grundlag af fredningskendelse og fredningsnævnets godkendelse af et naturgenopretningsprojekt i Lille Vildmose været berettiget til at etablere en dæmning og en midlertidig arbejdsvej delvist på privat grund uden ejerens samtykke.

Vestre Landsrets dom af 9. november 2022, 8. afd., sag BS-27538/2021-VLR

MRF 2022.259
Landmænd var ikke erstatningsansvarlige for skader på markveje som følge af pløjning for tæt ved vejene. Afvist, at vejen skulle tilbageføres, så den ikke overskred skel, da der ikke var afholdt forudgående skelforretning, jf. udstykningslovens § 38. Vejret anerkendt.

Vestre Landsrets dom af 14. november 2022, 5. afd., sag BS-40639/2021-VLR

MRF 2022.260
Overtrædelse af fiskerilovgivningens regler om overførsel af kvoteandele og kvotelofter var ikke i sig selv strafbar, men måtte håndhæves ved påbud om afhændelse.

Vestre Landsrets dom af 21. november 2022, 13. afd., sag S-2636-21

MRF 2022.261
Byggetilladelse til om- og tilbygning af sommerhus ikke ugyldig, bl.a. fordi byggeriet ikke overskred den tilladte bebyggelsesprocent i byplanvedtægt, idet der i beregningen af grundarealet skulle tages hensyn til et udlagt fællesareal. Byggeriet var heller ikke strid med servitut eller naturbeskyttelsesloven, og byggetilladelse forudsatte ikke helhedsvurdering efter BR18.

Vestre Landsrets dom af 22. november 2022, 15. afd., sag BS-1840/2022-VLR

MRF 2022.262
Servitut fra 2000, der gav B ret til færdsel til to anførte udsigtspunkter på A’s ejendom ved skrænt ud til Kattegat, omfattede alene gående færdsel og var ikke en eksklusiv brugsret og gav ikke B ret til varige indretninger på de to udsigtspunkter eller ret til at grave jord fra skrænten på den tjenende ejendom.

Vestre Landsrets dom af 24. november 2022, 2. afd., sag BS-27248/2021

MRF 2022.263
Landmand fundet skyldig i overtrædelse af husdyrgødningsbekendtgørelsens harmonikrav på 1,7 dyreenheder/ha i 2014/2015 ved at udbringe husdyrgødning svarende til 2,04 dyreenheder/ha, da han ikke for denne planperiode havde anmeldt at bruge undtagelsen på 2,3 dyreenheder/ha, uden det kunne tillægges betydning, at dette skyldtes fejl fra rådgiver. Bøden nedsat til 4.500 kr. med henvisning til den lange sagsbehandlingstid i en faktuel enkel sag.

Vestre Landsrets dom af 1. december 2022, 12. afd., sag S-2372-20

MRF 2022.264
Kvotevirksomhed idømt bøde på 30.000 kr. for manglende indberetning af verificerede CO₂-udledninger for 2019 til Energistyrelsen inden den 31. marts 2020.

Vestre Landsrets dom af 12. december 2022, 12. afd., sag S-1089-21

MRF 2022.265
Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets afgørelse om, at lokalplan 257 for et større landområde omkring Sandbjerg Landsby var gyldig.

Østre Landsrets dom af 29. september 2022, 6. afd., sag BS-28584/2021-OLR

MRF 2022.266
Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets ophævelse af landzonetilladelse til nye landbrugsbygninger på udstykket landbrugsejendom på 88 ha, uanset bygningsmassen var landbrugsmæssig nødvendig, da afslaget var begrundet i landskabelige hensyn, og der var alternative placeringsmuligheder. Lighedsgrundsætning ikke tilsidesat, men kunne prøves, selv om dette ikke var indgået i Planklagenævnets afgørelse.

Østre Landsrets dom af 6. oktober 2022, 8. afd., sag BS-18090/2021-OLR

MRF 2022.267
Underkendt overtaksationskommissions udmåling af ekspropriationserstatning for 15 garager i Københavns Kommune, da skønnet var langt mindre underbygget end skønserklæringen, hvorefter erstatning forhøjet til knap det dobbelte.

Østre Landsrets dom af 12. oktober 2022, 20. afd., sag BS-39514/2021-OLR

MRF 2022.268
Kommunes afslag på tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding ikke ugyldigt, bl.a. fordi indsigelse om magtfordrejning blev afvist. Påstand om, at kommunen havde pådraget sig et erstatningsansvar for det tab, afslaget måtte medføre for råstofindvinderen, afvist pga. manglende aktualitet og bestemthed. [Anket - se MRF 2024.77 H]

Østre Landsrets dom af 14. oktober 2022, 16. afd., sag BS-30324/2021-OLR

MRF 2022.269
Søgsmål mod Miljø- og Fødevareklagenævnet afvist, da søgsmålsfristen var overskredet med 1 år og 11 måneder. Ikke tillagt betydning, at sagsøgeren inden fristens udløb havde anlagt sag mod Kystdirektoratet, som i MRF 2021.295 Ø var blevet afvist, da direktoratet ikke var rette sagsøgte.

Østre Landsrets kendelse 17. oktober 2022, 19. afd., sag BS-32317/2022-OLR

MRF 2022.270
Ikke grundlag for at underkende Planklagenævnets stadfæstelse af Frederiksberg Kommunes afslag på at ændre nyopført villas status fra enfamilieshus til tofamilieshus på baggrund af påbud efter planlovens § 43 om håndhævelse af privatretlig servitut. Kommunen ikke rette sagsøgte for de spørgsmål, som Planklagenævnet havde taget stilling til, og kommunen havde ikke tilsidesat lighedsgrundsætningen.

Østre Landsrets dom af 26. oktober 2022, 19. afd., sag BS-28594/2021-OLR

MRF 2022.271
Ikke grundlag for at underkende ekspropriation af privatejet vindmølle, uanset at ekspropriationen skete for at sikre, at en fremtidig udvidelse af testcentret for vindmøller ved Høvsøre ville kunne overholde vindmøllebekendtgørelsens støjkrav, da ekspropriationen var hjemlet i anlægsloven om testcentre for vindmøller.

Østre Landsrets dom af 31. oktober 2022, 1. afd., sag BS-47079/2020

MRF 2022.271/2
Servitut om medlemmer af ejerlaugs færdsel gennem port i ejendom ejet af B kunne håndhæves af ejerlauget over for B, uanset at kommunen var eneste påtaleberettiget efter servitutten. Straffesag, hvor B var frifundet for overtrædelse af kommunalt påbud efter planlovens § 43 om overtrædelse af servitutten, havde ikke retskraft.

Østre Landsrets dom af 1. november 2022, 12. afd. sag BS-39575/2021-OLR

MRF 2022.272
Tinglyst servitut om beplantningshøjde fra 1961 var på baggrund af frihedshævd begrænset, men anerkendelsesdom for, at to ejere af tjenende ejendom var forpligtet til at beskære beplantning over 1½ meter i det omfang, som beplantningen var generende for udsigten fra to ejendomme, der var påtaleberettiget efter servitutten.

Østre Landsrets dom af 8. november 2022, 12. afd., sagerne BS-50715/2020 og BS-50718/2020

MRF 2022.273
Bøde og tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud om enten at afhænde en landbrugsejendom eller opfylde bopælspligten ved at opføre en passende beboelsesbygning og for ikke at efterkomme påbud om lovliggørelse af pavilloner opført uden landzonetilladelse og uden byggetilladelse.

Østre Landsrets dom af 7. december 2022, 19. afd., sag S-2611-22

MRF 2022.274
En i 1961 tinglyst rådighedsservitut indeholdende en brugsret til aflukket have fandtes omfattet af forbuddet i udstykningsloven § 16, stk. 1, nr. 1, og skulle derfor fortolkes, så brugsretten på baggrund af indsigelser af ejeren af den tjenende ejendom var opsagt med 30 års varsel og ophørte med virkning fra 30. juni 2050.

Østre Landsrets dom af 8. december 2022, 2. afd., sag BS-28548/2021-OLR

MRF 2022.275
Søgsmålsfristen i vejlovens § 133, stk. 6, fandt ikke anvendelse på Transportministeriets afgørelse om, at der ikke var hjemmel i vejlovens § 133 til, at ministeriet kunne tage stilling til en indklaget tvist. Udtalt, at en begrænsning i adgangen til domstolsprøvelse må forudsætte klar lovhjemmel.

Østre Landsrets kendelse 15. december 2022, 11. afd., sag BS-30158/2022

MRF 2022.276
Bortfald af bopælspligt efter § 5 i lov om boligforhold gav ikke krav på dispensation fra lokalplankrav om helårsbeboelse. Domstolsprøvelse af Planklagenævnets afgørelse begrænset til retlige forhold, som Planklagenævnet havde taget stilling til, og nova blev afvist.

Retten på Bornholms dom af 9. september 2022, sag BS-3038/2022-BOR

MRF 2022.277
Afvist, at ejer af ejendom i skov kunne vinde hævd på færdsel med motoriserede køretøjer på skovvej i strid med naturbeskyttelseslovens § 23, da motoriseret færdsel i skove kun kan ske efter tilladelse fra Naturstyrelsen, hvilket ikke var indhentet.

Retten i Holstebros dom af 13. september 2022, BS-26399/2021-HOL

MRF 2022.278
Afvist, at den naboretlige tålegrænse var overskredet som følge af, at A og B’s terrasse lå i skygge grundet træer på kommunens naboejendom, der var udlagt som fredsskov, bl.a. fordi fældning af træer ville være i strid med skovlovens § 8 og ud fra et præcedenshensyn.

Retten i Koldings dom af 19. oktober 2022, sag BS-19989/2020-KOL

MRF 2022.279
Taksationskommissionens kendelser ikke tilsidesat, da støj ikke var over tålegrænsen.

Retten i Koldings dom af 22. december 2022, sag BS-10230/2017-KOL

MRF 2022.280
Ophævet og hjemvist Egedal Kommunes miljøgodkendelse af forbehandlingsanlæg for organisk affald med en kapacitet på 120.000 tons pr. år, da undersøgelse af, om anlægget kunne overholde de vejledende lugtkrav, var utilstrækkelig. Ophævelsen gældende 1 år fra nævnets afgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2022, j.nr. 20/04409

MRF 2022.281
Afvist klage over kommunes tilladelse efter vandløbslovens § 17 til vandløbsregulering ved på en delstrækning at åbne et rørlagt forløb for at etablere minivådområde, da klagende nabo ikke havde konkretiseret, hvilke restriktioner projektet skulle medføre for landbrugsdrift på naboejendommen, og der derfor alene forelå mere indirekte og afledte virkninger for klageren.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. oktober 2022, j.nr. 22/07848

MRF 2022.282
Ikke medhold i klage over lovliggørende screeningsafgørelse om ikke-VVM-pligt af fældning af 10,3 ha skov, uanset det ikke kunne udelukkes, at enkelte træer havde været velegnet som yngle- eller rastetræer for flagermus, da der var mange yngle-, raste- og fourageringsmuligheder i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. oktober 2022, j.nr. 21/01059

MRF 2022.283
Stadfæstet Fødevarestyrelsens udmåling af erstatning for ekstraordinære udgifter til ansatte og minkfarmer for aflivning af mink, da der alene kunne lægges vægt på de udgifter, der var dokumenteret i ansøgningen fra december 2020, uden det kunne tillægges betydning, at de nærmere regler for erstatning for sådanne udgifter først blev fastsat ved bekendtgørelse i september 2021.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. oktober 2022, j.nr. 22/06354

MRF 2022.284
Stadfæstet Fødevarestyrelsens afgørelse om driftstabserstatning ud over skindværdi for avlsdyr aflivet som følge af COVID-19, da minkfarmer ikke kunne dokumentere, at betingelserne for fuld driftstabserstatning var opfyldt efter bekendtgørelse 2021/1916 om driftstabserstatning for aflivning af mink.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. oktober 2022, j.nr. 22/06971

MRF 2022.285
Afvist klage over afgørelse om ikke at gøre mere for at opspore ukendt støjkilde, da afgørelsen blev anset for truffet efter miljøbeskyttelseslovens § 85, uanset kommunen havde henvist til § 42. Afgørelse om aktindsigt i sagen kunne ikke påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som heller ikke kunne behandle klagepunkter om kommunens sagsbehandling.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. oktober 2022, j.nr. 22/09328

MRF 2022.286
Stadfæstet Viborg Kommunes VVM-tilladelse til etablering af tre 150 m høje vindmøller, da miljøvurderingen af flagermus og taigasædgæs fandtes tilstrækkelig, idet nævnet bl.a. lagde vægt på, at en statistisk risiko på 7-9 årlige flagermusdødsfald som følge af vindmøllen ikke kunne anses for en overtrædelse af forbuddet mod forsætlig drab, og en eventuel fortrængning af taigasædgæs kunne opvejes af andre egnede steder i området.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2022, j.nr. 20/04068

MRF 2022.287
Ophævet og hjemvist Region Nordjyllands screeningsafgørelse vedrørende råstoftilladelse til årlig indvinding af 100.000 m3 sand, grus og sten i 12 år på 13,9 ha, da passende afstand til beskyttede naturtyper måtte anses for et vilkår i screeningsafgørelsen, der ikke kan indeholde vilkår, uden det kunne tillægges betydning, at dette vilkår var indeholdt i råstoftilladelsen meddelt samme dag.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2022, j.nr. 20/06193 og 20/11294

MRF 2022.288
Ophævet VVM-screeningsafgørelse fra 2021 om, at opførelse af to karrébygninger tæt på Helsingør Domkirke ikke kræver VVM-tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25, da projektet var ændret, og kommunen den 13. juli 2022 havde truffet en ny VVM-screeningsafgørelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. oktober 2022, j.nr. 22/00738

MRF 2022.289
Ophævet Farum Kommunes indirekte afgørelse om, at byggetilladelse til skole ikke krævede VVM-screening efter miljøvurderingslovens § 21, da kommunen havde vedtaget en ny byggetilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. november 2022, j.nr. 22/00681

MRF 2022.290
Afvist klage over Sorø Kommunes lovliggørelsespåbud efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, om retablering af § 3-beskyttet sø, da der ikke er klageadgang over tilsynsafgørelser, jf. § 78, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 4. november 2022, j.nr. 22/10656

MRF 2022.291
Ophævet Viborg Kommunes lovliggørende dispensation til § 3-beskyttet sø, der på baggrund af kommunens tilladelse var nedlagt for 16 år siden, da kommunen ikke havde kompetence, hvorfor den tidligere afgørelse var ugyldig, og berettigede forventninger blev afvist, uanset lodsejers gode tro. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. november 2022, j.nr. 21/07236

MRF 2022.292
Stadfæstet VVM-tilladelse og miljøgodkendelse til barmarksprojekt for biogasanlæg med oplag af maksimalt 9.960 kg opgraderet biogas med den ændring, at vilkår om oplag blev suppleret af krav om, at tanke stedse skulle være indrettet med gastætte membraner til sikring for, at oplag ikke ville overstige risikobekendtgørelsens tærskelmængde på 10.000 kg.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. november 2022, j.nr. 19/08088

MRF 2022.293
Genoptagelse af klagenævnets stadfæstelse i 2017 af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42, stk. 3, om brugstider for kommunal kunstgræsbane, idet nævnet ikke havde foretaget en tilstrækkelig vurdering af kommunens proportionalitetsvurdering som anført i Miljøstyrelsens kunstbanegræsvejledning fra 2018. Påbuddet blev herefter ophævet og hjemvist med henblik på fornyet stillingtagen til mulige støjdæmpende foranstaltninger og særligt opstilling af støjskærm.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 21/09316

MRF 2022.294
Stadfæstet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til at ændre tilstanden i 2.400 m² af en beskyttet mose med et samlet areal på 7.500 m² med henblik på boligbyggeri i henhold til lokalplan fra 2007 under hensyn til bygherres berettigede forventning under hensyn til, at mosen var opstået efter lokalplanens vedtagelse, og da mosens tilstand var moderat. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 21/11243

MRF 2022.295
Afvist klage over Hjørring Kommunes byggetilladelse til opførelse af sommerhus på en ejendom, der i 2012 var registreret som § 3-mose, da der ikke var truffet en afgørelse efter naturbeskyttelsesloven.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 22/06672

MRF 2022.296
Hjemvist Holstebro Kommunes VVM-tilladelse til kommunens tre klimatilpasningsprojekter for at tilbageholde 4,5 mio. m³ vand i Storå for at undgå oversvømmelser af Holstebro by, da påvirkning af vandmiljø i form af spærring af faunapassage og øget sedimentering ikke var sket med udgangspunkt i de fastsatte miljømål og den aktuelle tilstand, idet selv midlertidige forringelser ikke kan godkendes. Vurderingen af påvirkning af bilag IV-arter ikke tilstrækkelig, da den var baseret på undersøgelser foretaget 7 år forud for tidspunktet for VVM-tilladelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. november 2022, j.nr. 21/10121

MRF 2022.297
Stadfæstet afslag på ophævelse af fredskovspligt på areal med campingplads ved Vejers Strand ved Vesterhavet, uanset arealet reelt var ryddet for skov, da fastholdelse af fredskovspligten vil muliggøre en konkret stillingtagen til landskabelige og naturhensyn, og der ikke forelå et konkret projekt, som kunne danne grundlag for vurdering. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. november 2022, j.nr. 20/12750

MRF 2022.298
Kommunes dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse af feriecenter på hedeareal var et særligt tilfælde på baggrund af landsplandirektiv og forhistorie, men afgørelsen ophævet og hjemvist grundet mangelfuld vurdering af bilag IV-arten markfirben på et areal, der i 2019 var ryddet. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 21. november 2022, j.nr. 20/13936

MRF 2022.299
Tilstrækkelig med screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 af forvaltningsplan for bæver, da retningslinjerne i forvaltningsplanen for etablering af afværgeforanstaltninger var på et overordnet niveau, og Miljøministeriet på tilstrækkelig vis havde inddraget den miljømæssige påvirkning af de forskellige afværgeforanstaltninger. Dissens.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. november 2022, j.nr. 21/02124 og 21/02131

MRF 2022.300
Ophævelse og hjemvisning af Odsherred Kommunes tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, og kommunens afgørelse om, at projektet ikke krævede konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen under kystbeskyttelsesloven, da sagen ikke fandtes oplyst tilstrækkeligt i forhold til projektets påvirkning af nærmeste Natura 2000-område.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. november 2022, j.nr. 22/05578

MRF 2022.301
Afvist klage fra spildevandsforsyningsselskab over Vesthimmerland Kommunes afgørelse efter spildevandsbekendtgørelsens § 13, om, at eksisterende drænvandstilslutning til spildevandsselskabet var lovlig i lyset af tidligere praksis, da beslutningen var truffet som led i tilsynsopgaven, og der ikke er klageret over lovliggørelsespåbud efter miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. november 2022, j.nr. 22/11466

MRF 2022.302
Ophævet og hjemvist Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til to kviste inden for strandbeskyttelseslinjen, idet Kystdirektoratet ikke havde taget stilling til den lempeligere dispensationsadgang i § 65 b, stk. 3, nr. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. november 2022, j.nr. 20/14631

MRF 2022.303
Ophævet og hjemvist dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til udvidelse og nedlæggelse af to regnvandsbassiner, da dispensationen ikke indeholdt en tilstrækkelig vurdering af, om ændringen kunne beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Afvist, at kommunen kunne tilbagekalde dispensation under klagesagen.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. november 2022, j.nr. 22/09341

MRF 2022.304
Ophævet og hjemvist afgørelse om forskud på erstatning for permanent nedlukning i Holstebro Kommune, da Fødevarestyrelsen ved udmålingen havde anvendt pelsindeks for en forkert besætning.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. december 2022, j.nr. 22/09531

MRF 2022.305
Ikke medhold i klage over Frederiksberg Kommunes afslag på at påbyde Metroselskabet at nedbringe støj fra passerende metrotog, da metroen er omfattet af jernbaneloven, og støj fra jernbanenettets almindelige benyttelse efter nævnets praksis ikke er omfattet af miljøbeskyttelseslovens § 42, idet EMRK art. 8 ikke kunne føre til andet resultat.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. december 2022, j.nr. 21/09823

MRF 2022.306
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på tilladelse efter skovloven til etablering af asfalteret sti i fredskov, da der inden for kort afstand fandtes alternativ cykelsti, og skoven ikke ville kunne rumme endnu en cykelsti uden at fravige skovlovens udgangspunkt.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 20/11799

MRF 2022.307
Stadfæstet VVM-tilladelse til byudviklingsprojekt ved Stejlepladsen i København, idet en supplerende væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, udarbejdet af bygherre under klagesagen kunne indgå i nævnets prøvelse. De integrerede forebyggende tiltag i projektet kunne ikke anses for afværgeforanstaltninger i forhold til Natura 2000-påvirkning, og håndtering af de forureningsmæssige påvirkninger af vandmiljøet ville blive reguleret med vilkår i kommende spildevandstilladelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 21/05340

MRF 2022.308
Region Midtjylland havde ikke klageret over ophævelse af påbud om afværgeforanstaltninger af historisk forurening i forbindelse med Miljøstyrelsens revurdering af miljøgodkendelse af Cheminova, da regionens interesse i at undgå at overtage udgiften til afværgeforanstaltninger efter jordforureningslovens kapitel 3 vedrører myndighedsudøvelse og efter lovændring i 2005 ikke hjemler klageret efter miljøbeskyttelseslovens § 98.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 21/13445

MRF 2022.309
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse om, at ændring af vilkår om driftsstop for fem vindmøller ikke var VVM-pligtig, idet en screeningsafgørelse ikke kan indeholde vilkår om afværgeforanstaltninger, da der i så fald kræves en miljøvurdering.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 22/06745

MRF 2022.310
Rentelovens bestemmelser om rente finder ikke anvendelse på udbetaling af endelig erstatning for skinværdi af aflivede mink, før der er truffet en endelig afgørelse af de kompetente myndigheder.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. december 2022, j.nr. 22/09135

MRF 2022.311
Ophævet og hjemvist kommunes afslag på godkendelse af en grundejerforenings vedtægter efter planlovens § 15, stk. 2, nr. 17, da kommunens indsigelse ikke var begrundet med de opgaver, som foreningen var pålagt i henhold til lokalplanen, hvorfor kommunen ikke havde en planlægningsmæssig interesse i at afslå godkendelse.

Planklagenævnets afgørelse af 11. november 2022, j.nr. 22/07611

MRF 2022.312
Fagforenings erhvervelse af to ejendomme til brug for en forbundsskole krævede tilladelse efter sommerhuslovens § 8, stk. 1, fordi erhvervelsen ikke fandtes at være sket i erhvervsøjemed, da den ikke havde et kommercielt formål, hvorefter tilladelse stadfæstet. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 22/03349

MRF 2022.313
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til facader, gavltrekanter og ovenlysvindue, da afslaget var i strid med proportionalitetsprincippet og værdispildsbetragtninger, da fysisk lovliggørelse ville medføre en lille visuel ændring, men et værdispild på 1,7 mio. kr., og da ejeren havde været i god tro. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 14. november 2022, j.nr. 22/07854

MRF 2022.314
Ophævet Kolding Kommunes lokalplan for Marina City grundet mangelfulde undersøgelser af forureningspåvirkning i modstrid med planlovens § 15 a og 15 b, men antaget, at kommunen havde lokalplankompetence for 7,6 ha af søterritoriet, før Kystdirektoratet havde meddelt tilladelse til opfyldning af søterritoriet. Miljøvurderingen af planens påvirkning af fisk fundet tilstrækkelig, mens afvist, at dumpning af havbundsmateriale skulle indgå i miljøvurdering af lokalplanen.

Planklagenævnets afgørelse af 16. november 2022, j.nr. 21/03782

MRF 2022.315
Afslag på landzonetilladelse til opførelse af en aftægtsbolig på en landbrugsejendom stadfæstet, uanset det ansøgte var omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 14, og placeringen begrænsede støjen fra Kastrup Lufthavn, da boligen skulle opføres på en tilkøbt matrikel og placeres 1,4 km fra den hidtidige bebyggelse.

Planklagenævnets afgørelse 17. november 2022, j.nr. 22/05137

MRF 2022.316
Ophævet landzonetilladelse til etablering af en tankstation og en dobbelt vaskehal, da der var tale om et visuelt markant byggeri, som medførte en væsentlig ændring af anvendelsen af ejendommen og det bestående miljø og dermed udløste lokalplanpligt efter planlovens § 13, stk. 2. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 17. november 2022, j.nr. 22/05142

MRF 2022.317
Ophævet lovliggørende landzonetilladelse til indretning af spa- og poolområde og kælder i en bygning, da bygningen ikke var lovlig. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 17. november 2022, j.nr. 22/07037

MRF 2022.318
Ikke medhold i klage over plangrundlag for opstilling af 6 vindmøller, da vurderingerne af påvirkning af flagermus sammenholdt med de under klagesagen fremkomne nye oplysninger om vilkår om sikkerhedsforanstaltninger i VVM-tilladelsen og fremtidige tilladelser til gradvis nedrivning af boliger sandsynliggjorde, at planvedtagelsen ikke ville medføre ødelæggelse eller beskadigelse af flagermus i strid med habitatdirektivets art. 12 og planhabitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, nr. 1. Dissens.

Planklagenævnets afgørelse af 17. november 2022, j.nr. 22/07047

MRF 2022.319
Ophævet forbud efter planlovens § 14 mod opførelse af anneks grundet kommunens passivitet, da der gik over 11 måneder fra første byggeansøgning til varsling af forbud.

Planklagenævnets afgørelse af 29. november 2022, j.nr. 22/09287

MRF 2022.320
Ophævet afslag på dispensation fra lokalplan til helårsbeboelse i en husbåd beliggende i et havnebassin, da ikke var tale om et byomdannelsesområde efter planlovens § 11 b, stk. 1, nr. 5 og 13, og § 11 d, hvorfor kommunen ikke havde hjemmel til at lokalplanlægge for søterritoriet.

Planklagenævnets afgørelse af 2. december 2022, j.nr. 22/09861

MRF 2022.321
Opsættende virkning af De Samvirkende Købmænds klage over kommuneplantillæg og lokalplan for nyt bydelscenter i Hjørring, da det sandsynligvis ville dele opland med et eksisterende bydelscenter i strid med planlovens § 5 m, og da det kunne være vanskeligt at gennemføre fysisk lovliggørelse, hvis klager fik medhold.

Planklagenævnets delafgørelse af 6. december 2022, j.nr. 22/11256 og 22/11987

MRF 2022.322
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for erhvervsområde, da mindre formelle fejl i sagens oplysning ikke fandtes så væsentlige, at det kunne føre til ugyldighed.

Planklagenævnets afgørelse af 12. december 2022, j.nr. 21/05042, 21/05043 og 21/06601

MRF 2022.323
Ikke medhold i klage over kommuneplantillæg og lokalplan for opførelse af et hotel ca. 400 m fra Natura 2000-område, hvor der i lokalplanområdet var fundet spidssnudet frø, bl.a. fordi lokalplanens bestemmelse om, at ibrugtagning af hotellet var betinget af etablering af bestemte sand- og stendynger, udgjorde tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, der kunne opveje det tab af yngle- og rasteområder, som realisering af lokalplanen ville medføre.

Planklagenævnets afgørelse af 20. december 2022, j.nr. 22/03952, 22/04355, 22/02365 og 22/02367

MRF 2022.324
Kommuneplans retningslinje, der udlagde et areal til anlæg af en omfartsvej ca. 500 m fra Natura 2000-område, ophævet, da det forhold, at der alene var tale om en vejreservation og ikke en nærmere detailplanlægning, ikke fritog kommunen for at foretage en konkret overordnet væsentlighedsvurdering, der inddrog relevante arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget, eller en konkret overordnet vurdering af påvirkningen af bilag IV-arter registreret i området.

Planklagenævnets afgørelse af 21. december 2022 j.nr. 21/13863, 21/13859, 21/13857 og 21/13862

MRF 2022.325
Ikke medhold i klage over kommuneplan, der udlagde to nye rammeområder til erhvervsformål, uanset den endelige stillingtagen til påvirkningen af bilag IV-arter var udskudt til den efterfølgende lokalplanlægning og administration, da det ikke fandtes muligt at foretage en meningsfuld vurdering af de konkrete påvirkningsfaktorer, bl.a. fordi planrammerne ikke angik et konkret projekt, og fordi der kunne ske en udvikling af bilag IV-arterne i området.

Planklagenævnets afgørelse af 21. december 2022, j.nr. 22/01556, 21/14025 og 21/14027

Miljøretlig Forskningsportal (MRF)

Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2022