Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2024
MRF 2024.1
Søgsmål om lovligheden af tilladelse fra 2009 til affaldsdeponi omfattet af det materielle anvendelsesområde for Århus-konventionens art. 9(3), men ikke i modstrid med art. 9(3), at et advokatselskab, der hverken var adressat for eller berørt af tilladelsen, ikke på egne vegne havde søgsmålskompetence vedr. lovligheden af tilladelsen, idet art. 9(3) ikke er udtryk for en actio popularis. Art. 9(4) om forbud mod uoverkommeligt dyre sagsomkostninger er for upræcis til at have direkte virkning, men skal sammen med EU-chartrets art. 47 fortolkes således, at der ved udmåling af sagsomkostninger skal tages hensyn til den offentlige interesse i at beskytte miljøet.
EU-Domstolens dom af 11. januar 2024, 4. afd., sag C-252/22, Societatea Civilă Profesională de Avocaţi Plopeanu & Ionescu
MRF 2024.2
Vurderingen af, om et ikke-godkendt slagteri er omfattet af IE-direktivets bilag I, pkt. 6.4.a, skal ske på grundlag af anlæggets faktiske produktion uden hensyn til evt. fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger. Beregningen skal ud over de dage, hvor dyrene slagtes, tillige omfatte de dage, hvor andre trin i produktionen gennemføres. Om beregning af vægten af svineslagtekroppe.
EU-Domstolens dom af 22. februar 2024, 2. afd., sag C-311/22, Moesgaard Meat 2012
MRF 2024.3
Oplysning om beliggenheden af stikprøveenheder, der indsamlede oplysninger med henblik på udarbejdelse af statistik om de estiske skoves tilstand omfattet af miljøoplysningsdirektivet, og afslag på udlevering kunne kun ske efter konkret afvejning.
EU-Domstolens dom af 7. marts 2024, 4. afd., sag C-234/22, Roheline Kogukond m.fl.
MRF 2024.4
Spanien dømt for i tre regioner at undlade at udlægge afvandingsområder for de målepunkter, der kræves efter nitratdirektivet, og for i fem regioner ikke at vedtage alle nødvendige bindende foranstaltninger i nitrathandlingsprogrammet, bl.a. da det ikke var godtgjort, at anbefalinger i videnskabelig undersøgelse ikke var nødvendige for at opfylde nitratdirektivets art. 5, stk. 5.
EU-Domstolens dom af 14. marts 2024, 6. afd., sag C-576/22, Kommissionen mod Spanien
MRF 2024.5
Tilladelse til bådeskur ved østrigsk sø, hvor fiskefauna var i dårlig tilstand som følge af fiskeindustrien, er omfattet af vandrammedirektivets forbud mod tilladelse til projekter, der forringer tilstanden for vandområder, hvis tilladelsen kan medføre yderligere forringelse af den økologiske tilstand for kvalitetselementet fiskefauna.
EU-Domstolens dom af 21. marts 2024, 7. afd., sag C-671/22, Bezirkshauptmannschaft Spittal an der Drau
MRF 2024.6
Ved import af et stof til EU kan det selskab, der er ansvarlig for den fysiske indførelse, anses for ”importør” i REACH-forordningens forstand og dermed ansvarlig for at registrere stoffet hos ECHA, forudsat at der ikke foreligger omgåelse, at selskabet er etableret i EU, og at selskabet faktisk har indgivet registreringen til ECHA.
EU-Domstolens dom af 11. april 2024, 4. afd., sag C-654/22, Triferto Belgium
MRF 2024.7
Søer under 50 ha er ikke omfattet af vandrammedirektivets regler om overfladevandområder, medmindre medlemsstaterne beslutter dette, men medlemsstaterne skal for projekter, der berører mindre søer, ikke begrænse vurderingen til projektets virkninger på den pågældende sø, men også tage hensyn til de vandområder, som den berørte sø er forbundet med.
EU-Domstolens dom af 25. april 2024, 2. afd., sag C-301/22, Sweetman
MRF 2024.8
En medlemsstat kan ved godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel (PBM) efter de ensarterede kriterier efter forordning 1107/2009 om markedsføring af PBM’er afvise godkendelse, hvis det pga. nye faktiske oplysninger om hormonforstyrrende egenskaber må lægges til grund, at aktivstoffet medfører sundhedsfare, uanset om aktivstoffet er godkendt af EU, og de nye oplysninger er fremkommet efter ansøgningen om godkendelse.
EU-Domstolens dom af 25. april 2024, 3. afd., forenede sager C-309/22 og C-310/22, PAN Europe
MRF 2024.9
Kommissionens afgørelser om inddrivelse ved modregning af tvangsbøder, der var pålagt Polen i MRF 2021.197 til efterlevelse af opsættende virkning af traktatbrudssøgsmål anlagt af Tjekkiet vedr. polsk brunkulsmine (MRF 2021.196), var ikke ugyldige, uanset at Tjekkiet og Polen i februar 2022 indgik udenretligt forlig, hvorefter hovedsagen blev hævet.
Rettens dom af 29. maj 2024, 2. udv. afd., de forenede sager T-200/22 og T-314/22, Polen mod Kommissionen
MRF 2024.10
Stadfæstet lovliggørelsespåbud om fjernelse af produktreklamer i erotisk butiks forretningsvinduer som værende i strid med lokalplanens forbud mod total afblænding af forretningsvinduer, selvom kommunen ikke havde taget stilling til mulighed for lovliggørende dispensation efter planlovens § 19.
Planklagenævnets afgørelse af 9. januar 2023, j.nr. 23/01183
MRF 2024.11
Ophævet lokalplan for opførelse af 58 sommerhuse i sommerhusområde nær Natura 2000-område, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, var baseret på afværgende foranstaltninger for den rødlistede sommerfugleart hedepletvinge, og foranstaltningerne ikke udgjorde standardkendetegn. Kommunen havde heller ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt forekomsten af bilag IV-arten strandtudse.
Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2024, j.nr. 23/07314, 23/07516, 23/07596 og 23/11717
MRF 2024.12
Afvist almen boligforenings anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets tidligere afgørelse om ophævelse af § 14-forbud, da foreningen ikke havde den fornødne væsentlige og individuelle interesse til at være part i den oprindelige klagesag, hvormed foreningen ikke var berettiget til at anmode nævnet om genoptagelse.
Planklagenævnets afgørelse af 16. januar 2024, j.nr. 23/12094
MRF 2024.13
Ikke medhold i klager over screeningsafgørelse om ikke-SMV-pligt af lovliggørende lokalplan og kommuneplantillæg, der udlagde område i landzone til bebyggelse til brug for sårbare borgere, eller den endelige vedtagelse af planerne, bl.a. fordi kommunen havde oplyst, at afstanden til svinebrug, renseanlæg og virksomhed betød, at området ikke var udsat for lugtgener i modstrid med planlovens § 15 b.
Planklagenævnets afgørelse af 17. januar 2024, j.nr. 23/05197 og 23/12308
MRF 2024.14
Ophævet og hjemvist afslag på lovliggørende lokalplandispensation og påbud om fysisk lovliggørelse, da kommunen havde tilsidesat ved proportionalitetsprincippet ved ikke at foretage en konkret vurdering af, om de enkelte bygningsforandringer kunne lovliggøres ved dispensation.
Planklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 22/17312, 22/17313, 22/17314 og 22/17315
MRF 2024.15
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til skiltning i form af LED-skærm og påbud om fysisk lovliggørelse, da der som følge af kommunens tavshed i 4 år var indtrådt myndighedspassivitet, hvorfor kommunen var afskåret fra at kræve forholdet lovliggjort.
Planklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 23/03971
MRF 2024.16
Lovliggørende landzonetilladelse til to parkerings- og oplægsarealer ophævet, da arealerne havde været anvendt til parkering i ca. 23 år og derfor måtte anses for lovligt eksisterende som følge af indrettelseshensyn. Lovliggørende landzonetilladelse til et nyere parkeringsareal ændret til et afslag pga. landskabelig påvirkning og uanset vilkår om beplantning.
Planklagenævnets afgørelse af 6. februar 2024, j.nr. 23/05297 og 23/05819
MRF 2024.17
Ejer fik ikke medhold i klage over Københavns Kommunes påbud efter planlovens § 43 om ”lovliggørelse” af et i 2021 genopbygget udhus beliggende inden for vejbyggelinje fastsat i servitut fra 1920, idet nævnet afviste ejers berettigede forventninger og anførte, at værdispild ved fysisk lovliggørelse af udhuset ikke kunne opveje hensynet til retshåndhævelse.
Planklagenævnets afgørelse af 8. februar 2024, j.nr. 23/02767
MRF 2024.18
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af teltbygning og solcelleanlæg uden landzonetilladelse, da det ikke fremgik tilstrækkelig klart af påbuddet, hvorfor kommunen ikke havde meddelt lovliggørende landzonetilladelse.
Planklagenævnets afgørelse af 9. februar 2024, j.nr. 23/07506
MRF 2024.19
Ophævet og hjemvist påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig belysning, da årsagen til ikke at meddele dispensation fra lokalplanen ikke angav de hovedhensyn, der havde været bestemmende for det administrative skøn, jf. forvaltningslovens § 24.
Planklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 23/13941
MRF 2024.20
I genoptagelsessag om Planklagenævnets stadfæstelse af kommunes afslag på E’s ansøgning om landzonetilladelse til yderligere tilførsel af jord i tidligere råstofgrav fandt nævnet, at det ansøgte ikke var omfattet af tidligere landzonetilladelse, da kommunen i flere tilfælde havde oplyst ansøger, at yderligere tilførsel af jord krævede ny landzonetilladelse. Den oprindelige afgørelse blev derfor fastholdt.
Planklagenævnets afgørelse af 28. februar 2024, j.nr. 24/00544
MRF 2024.21
Landzonetilladelse til udstykning af ca. 8.000 m2 landbrugsareal med henblik på opførelse af nyt enfamiliehus med have, hvoraf 6.800 m2 lå uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning, ændret til afslag, da dette ville have karakter af uplanlagt byspredning i strid med de hensyn, landszonereglerne skal varetage. Vilkår, der hindrede bebyggelse og senere udstykning af havearealet uden for landsbyafgrænsningen, ændrede ikke herved.
Planklagenævnets afgørelse af 12. marts 2024, j.nr. 23/12485
MRF 2024.22
Stadfæstet ekspropriation af tidligere minkfarm til virkeliggørelse af lokalplan for etablering af daginstitution, da ekspropriationen konkret fandtes nødvendig og rimelig som følge af byudviklingen i området og det afledte større pasningsbehov.
Planklagenævnets afgørelse af 13. marts 2024, j.nr. 23/12434
MRF 2024.23
Ikke medhold i klage over bonuslokalplan for besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge beliggende i Natura 2000-område ved Kalø Slotsruin, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsen fandtes tilstrækkelig, da visuel påvirkning var tilstrækkeligt belyst, og da der forelå tilstrækkelig begrundelse for kystnær placering. Dissens.
Planklagenævnets afgørelse af 14. marts 2024, j.nr. 23/06871
MRF 2024.24
Ophævet lokalplan, der muliggjorde nedrivning af eksisterende museumsbygning og opførelse af ny, da minimumshøringsfristen på 4 uger i dette tilfælde ikke fandtes passende, når høringen foregik i skolernes sommerferie. At klager konkret havde fået fristforlængelse, ændrede ikke herved.
Planklagenævnets afgørelse af 14. marts 2024, j.nr. 23/09648
MRF 2024.25
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig havestue, da varsel om påbud udelukkende var meddelt ejernes repræsentant og ikke de to ejere.
Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2024, j.nr. 23/07279
MRF 2024.26
Ophævet lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering af ca. 9 ha landbrugsjord med jordtilførsel svarende til hævning på ca. 2,5 m og yderligere tilførsel af muldjord svarende til hævning på ca. 0,5 m, da E ikke havde sandsynliggjort driftsforbedrende formål. Uanset udgift på 90-110 mio. kr. var fysisk lovliggørelse ikke i strid med proportionalitetsprincippet, idet E var klar over, at kommunens tidligere afgørelser om, at jordtilførsel kunne ske efter planlovens § 36 uden landzonetilladelse, var påklaget.
Planklagenævnets afgørelse af 18. marts 2024, j.nr. 23/11912
MRF 2024.27
Ophævet afgørelse om afslag på at meddele påbud om vedligeholdelse af Ringsted Å, da Ringsted Kommune ikke kunne dokumentere overholdelse af vedligeholdelsespligten, så længe regulativets bestemmelser om skikkelse og vandføringsevne ikke levede op til kravene i vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2024, j.nr. 23/07955
MRF 2024.28
Ophævet Odsherred Kommunes påbud efter vandløbslovens § 54 a om, at vedligeholdelsespligt af rørlagt privat vandløb efter vandløbslovens § 35 påhvilede grundejerforening, da grundejerforeningen ikke var bredejer, hvilket ikke ændredes af to servitutter om hhv. overskødning og vedligeholdelsespligt i forbindelse med udstykning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. januar 2024, j.nr. 23/04474
MRF 2024.29
Ophævet og hjemvist påbud efter jordforureningslovens § 41 til S som tidligere ejer af ejendom om at fjerne asbestholdigt byggeaffald anvendt i vejkasse for adgangsvej til ridebane, da det ikke var sandsynliggjort, at jordforureningen var forårsaget af S ved uforsvarlig adfærd ved nedrivning af bebyggelse i 2011, bl.a. fordi asbestaffaldet var fundet på adgangsvej før nedrivning i 2011.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. januar 2024, j.nr. 20/00935
MRF 2024.30
Ikke medhold i klage over vilkår om ophør med bl.a. udsættelse og fodring af ænder og fisk pågået siden 1959 i § 3-sø i forbindelse med lovliggørende dispensation til oprensning og udvidelse af søen, idet det ikke blev tillagt betydning, at søen ikke var udvidet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. januar 2024, j.nr. 23/02529
MRF 2024.31
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse til kystbeskyttelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, da kommunen havde fejlfortolket fredningens formålsbestemmelse, så den skønsmæssige afvejning var sket på fejlagtig grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. januar 2024. j.nr. 23/08477
MRF 2024.32
Fredningsnævnets afslag på dispensation fra fredning til minivådområde ændret til en dispensation, da fredningen ikke var til hinder for terrænændringer til forbedring af den landbrugsmæssige drift, og da minivådområdet havde et naturforbedrende formål og tjente til opfyldelse af vandrammedirektivets krav til at forbedre vandmiljøet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. januar 2024, j.nr. 22/05872
MRF 2024.33
Ophævet Fanø Kommunes screeningafgørelse om ikke-SMV-pligt af kommunal spildevandsplan, da planen ikke var omfattet af undtagelsen i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, idet planen dækkede hele kommunen, og da ændringerne i forhold til den tidligere spildevandsplan bl.a. omfattede kloakering af 300 forbrugssteder og forlængelse af afskrivningstid for nedsivningsanlæg.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 20/12451
MRF 2024.34
Stadfæstet lovliggørelsespåbud om retablering af § 3-beskyttede hede- og engarealer, da opdyrkningen ikke var naturforbedrende, da der ved opdyrkningen var fjernet hede- og engvegetation, og da arealerne var registreret som § 3-arealer i 2020, og dette ikke var påklaget. Afvist prøvelse af, om der kunne ske retlig lovliggørelse, da afslag på dispensation var ubestridt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 22/03477
MRF 2024.35
Stadfæstet afslag på lovliggørende dispensation fra tilstandsfredning til bevarelse af lægivende beplantning på landbrugsejendom med nicheproduktion af miniløg, da beplantningen var i strid med fredningens formål, uanset betydningen for bilag IV-arter på ejendommen. En evt. fysisk lovliggørelse skulle derimod ske under iagttagelse af bl.a. naturbeskyttelseslovens § 29 a.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 22/08493
MRF 2024.36
Opsættende virkning af klage over påbud om fysisk lovliggørelse til opfyldelse af landbrugslovens bopælspligt, fordi gennemførelse af påbuddet ville være uoprettelig for ejeren L, og hensynet til afgørelsens gennemførelse og formålet med landbrugsloven ikke kunne opveje hensynet til L’s interesse i bibeholdelsen af sin ejendom, og det ikke kunne udelukkes, at L ville få medhold i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 23/14683
MRF 2024.37
Stadfæstet kommunal ”afgørelse” om behov for oprensning af offentligt vandløb efter vandløbslovens § 27, jf. § 31, men afvist, at kommunens oplysning om, at oprensning endnu ikke var sket, udgjorde en afgørelse, der kunne påklages til nævnet, da kommunen afventede, at kommunen meddelte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. januar 2024, j.nr. 20/04141
MRF 2024.38
Ophævet og hjemvist fornyet tilladelse til indvinding af overfladevand for eksisterende dambrug, da afgørelsen var meddelt i strid med dambrugsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, om samtidig behandling af miljøgodkendelse og indvindingstilladelse ved at være meddelt for en periode med udløb 14 år efter seneste tidspunkt efter § 5, stk. 1, for revurdering af dambrugets miljøgodkendelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 20/04849
MRF 2024.39
Ophævet og hjemvist Lolland Kommunes lovliggørende tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til kommunens anvendelse af 660 tons jord fra høvlet vejrabat til afretning af 400 m på anden vejstrækning, da anvendelsen havde karakter af et anlæg, og jorden måtte anses for forurenet, men kommunen ikke havde taget stilling til, om jorden skulle klassificeres som affald.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 20/05894
MRF 2024.40
Stadfæstet Aalborg Kommunes påbud om sløjfning af E’s egen boring og tilslutning til almen vandforsyning, da prøveanalyser viste koncentrationer for kvælstof på mellem 47 mg/L og 54 mg/L, og vandet blev anvendt til bl.a. hotel og restaurant. Omkostninger for tilslutning til almen vandforsyning på 100.000-130.000 kr. fandtes ikke i modstrid med proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. januar 2024, j.nr. 22/02005
MRF 2024.41
Ophævet og hjemvist Kalundborg Kommunes screeningsafgørelse og tilladelse til indvinding af 600.000 m3 grundvand pr. år tæt ved Natura 2000-område nr. 156 med vilkår om neddrosling og eventuel kompensationsudpumpning i nærliggende å, da der ikke i væsentlighedsvurdering kan tages hensyn til afhjælpende foranstaltninger, hvorfor projektet krævede en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 21/07780
MRF 2024.42
Ophævet og hjemvist to tilladelser til udledning af overfladevand fra vejarealer for Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund til offentligt vandløb, da det ikke i tilstrækkelig grad var dokumenteret, at udledningen kunne ske uden hyppigere eller større oversvømmelse af vandløbet. Ophævelsen gældende 1 år fra nævnets afgørelse. Ved fornyet behandling skulle bassiner for udledning af overfladevand have en permanent vanddybde på 1-1,5 m for at opnå den nødvendige renseeffekt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. februar 2024, j.nr. 19/08523, 19/08524 og 19/08525
MRF 2024.43
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning til regulativmæssig stand af § 3-beskyttet vandløb, da oprensningen ville kræve fjernelse af seks ”pukler”, som bidrog til at forhindre, at okkerforurening førtes nedstrøms. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. februar 2024, j.nr. 21/04315
MRF 2024.44
Stadfæstet dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til forsøg med bekæmpelse med glyphosat af den invasive art rynket rose inden for § 3-beskyttet strandoverdrev, da indgrebets naturforbedrende funktion fandtes at udgøre et særligt tilfælde, fordi strandoverdrevet kunne forsvinde helt uden bekæmpelse af rynket rose.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. februar 2024, j.nr. 22/17101
MRF 2024.45
Stadfæstet VVM-tilladelse efter dagældende VVM-bekendtgørelse til vejudvidelsesprojekt i Aarhus med den ændring, at et vilkår udgik, da vilkåret forudsatte ekspropriation, som ikke var mulig.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. februar 2024, j.nr. 21/06815
MRF 2024.46
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på dispensation efter skovloven til etablering af skovhotel i fredskov, da ønsket om at etablere et alternativ til simple overnatningsmuligheder i det fri ikke kunne anses som et samfundsmæssigt eller rekreativt formål i overensstemmelse med skovloven, og da det ansøgte havde et kommercielt formål.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/04441
MRF 2024.47
Stadfæstet afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for § 3-beskyttet hede, idet ejeren ikke på baggrund af byggeret mod afkald på erstatning i fredningskendelse fra 1975 fandtes bibragt en berettiget forventning, da byggeretten var formuleret som en mulighed, der ikke havde været anvendt i næsten 50 år. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/05332
MRF 2024.48
Stadfæstet VVM-tilladelse til 115 km lang gasrørledning, der skulle tilkobles Baltic Pipe, da miljøkonsekvensrapporten levede op til miljøvurderingslovens krav mht. beskrivelsen af alternativer (dissens) og trafikale påvirkninger. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik, at projektet ikke ville påvirke arter og naturtyper på nærliggende Natura 2000-områders udpegningsgrundlag bl.a. med henvisning til projekttilpasninger og afværgeforanstaltninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/07155
MRF 2024.49
Ophævet og hjemvist dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af regnvandsbassin på 18.571 m2 med tilhørende anlæg 500 m fra Gudenåen grundet utilstrækkelig vurdering af, om projektet kunne beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 23/04611
MRF 2024.50
Stadfæstet afslag på dispensation til tagterrasse inden for udvidet strandbeskyttelseslinje, da forholdet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 15 a, stk. 3, eller den lempeligere dispensationsadgang i § 65 b, stk. 3, nr. 1, fordi anlægget ikke var i boligens terrænniveau, og der ikke forelå et særligt tilfælde efter § 65 b, stk. 1. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. februar 2024, j.nr. 23/00566
MRF 2024.51
Stadfæstet afgørelse efter vandløbslovens § 27, jf. §§ 31 og 62, om ikke at fjerne bæverdæmning, der hindrede regulativfastsat vandføringsevne af Ramløse Å, da opfyldelse af regulativet ville beskadige yngle- og rasteområde for bilag IV-arten bæver i strid med naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, uanset at bæver ikke er anført i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven, da dette måtte bero på en fejl. Manglende partshøring af lodsejere var ikke konkret væsentlig.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 21/11038, 21/11039, 21/11040, 22/00058 og 22/00269
MRF 2024.52
Ophævet og hjemvist væsentlighedsvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen af lovliggørende tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til fortøjningsanlæg ved Ordrup Strand, da undersøgelsen af forekomster af fugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag ikke var tilstrækkelige, jf. det EU-retlige forsigtighedsprincip. Tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a tillige ophævet, uanset at denne afgørelse ikke var påklaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 23/08246
MRF 2024.53
Stadfæstet Jammerbugt Kommunes lovliggørende VVM-tilladelse til etablering af ni 150 m høje vindmøller ved Thorup-sletten, da kommunen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke skadede Natura 2000-områders integritet eller beskadigede bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Vilkårsændring om skyggekast.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 23/10651
MRF 2024.54
Ikke genoptagelse af MRF 2024.27 Mfk om kommunens manglende vedligeholdelse af Ringsted Å, da klagers argument om, at vedligeholdelsespligten efter vandløbslovens § 27 er umiddelbart forpligtende, ikke fandtes at være et nyt anbringende.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 24/01051
MRF 2024.55
Ophævet Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplan ”Kildedal – En by for livet”, da planen ikke fastsatte retligt bindende rammer for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndighederne kunne meddele til projekter, og dermed ikke begrænsede myndighedernes skøn.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. februar 2024, j.nr. 22/04872 og 22/05830
MRF 2024.56
Ophævet og hjemvist Sorø Kommunes revurdering af miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse af flugtskydebane, da det ikke var miljømæssigt begrundet at fravige retningslinjerne i skydebanevejledningen ved fastsættelse af skærpede skydetider, uden der var ansøgt herom. Ophævelsen af godkendelsen udsat med 1 år.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. februar 2024, j.nr. 22/07758
MRF 2024.57
Ophævet påbud til flugtskydebane efter miljøbeskyttelseslovens § 72 om støjmåling for at afklare, om miljøgodkendelsens vilkår var overholdt, idet nævnet fandt, at kommunens orienterende støjmåling ikke godtgjorde, at der forelå væsentlig forurening.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. februar 2024, j.nr. 22/00421
MRF 2024.58
Ophævet ”afgørelse” om, at et areal på E’s ejendom var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, idet kommunen gennem luftfotos, der indikerede ”ring form”, ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var tale om en sø, hvor der havde indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. marts 2024, j.nr. 23/00582
MRF 2024.59
Ikke medhold i klage over VVM-screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at regulering af grøfter i forbindelse med et hydrologiprojekt ikke krævede miljøvurdering, da kommunen havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet, og der efterfølgende ville blive taget stilling til dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2024, j.nr. 22/11103
MRF 2024.60
Ophævet kommunes afgørelse fra 2019 om, at generalforsamling i pumpelag i 2016 om ændring af lagets vedtægtsbestemmelser om partsfordeling ikke krævede kommunal godkendelse, da partsfordelingen var fastsat i lagets vedtægter, hvorfor ændringen af partsfordeling krævede kommunal godkendelse, jf. vandløbslovens § 40 og reguleringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. marts 2024, j.nr. 22/09549
MRF 2024.61
Stadfæstet lovliggørelsespåbud efter vandløbslovens § 54 og naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, om retablering af vandløbsprofil og fjernelse af terrasse ved Bangsbo Å, da der ikke var grundlag for at meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. marts 2024, j.nr. 20/09019
MRF 2024.62
Ophævet og hjemvist lovliggørende tilladelse efter vandløbslovens § 17 til okkersø etableret på grundlag af tilladelse efter vandløbsloven i 1996, da tilladelsen var meddelt uden VVM-screening, og den tidligere tilladelse fra 1996 var meddelt uden VVM-screening, hvorfor det var uden betydning, at der ikke skete fysiske ændringer.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2024, j.nr. 23/03828
MRF 2024.63
Ophævet og hjemvist lovliggørende dispensation til E’s opfyldning af tre mergelgrave, der ”formodentlig” var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da kommunen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge områdernes naturværdi, og om størrelseskravene var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/03774
MRF 2024.64
Ophævet og hjemvist Langeland Kommunes tilbagekaldelse af afgørelse om, at rørledning havde status som privat vandløb, da kommunen ikke havde foretaget den fornødne partshøring af alle sagens parter, idet kommunen ikke kunne lægge til grund, at ét høringssvar repræsenterede samtlige parter i sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/09849
MRF 2024.65
Ophævet og hjemvist indirekte afgørelse om, at projekt med opførelse af 13 enfamiliehuse, et nyt hotelkoncept med 36 fritliggende hotelhytter og et fælles aktivitetsområde ikke var omfattet af miljøvurderingslovens § 21 om VVM-screening, da projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.b (anlægsarbejder i byzone) og pkt. 10.e (anlæg af veje).
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. marts 2024, j.nr. 23/03358
MRF 2024.66
Ophævet og hjemvist tilladelser fra 2019 efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra kunststofbane, vej- og parkeringsarealer og tage via regnvandsbassin til Kalvemosen, da udledning af miljøfarlige stoffer i 2019-2023 overskred grænseværdierne for udledning af zink og kobber, da koncentrationen af farlige stoffer i Kalvemose Å ikke var vurderet, og da der ikke var foretaget en konkret vurdering af åens hydraulogiske kapacitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2024, j.nr. 19/04653, 19/05292 og 19/07000
MRF 2024.67
Ophævet og hjemvist påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 om revurdering af miljøgodkendelse for Roskilde Lufthavn, da kommunen ikke havde godtgjort, at lufthavnen gav anledning til væsentlig støjforurening, der kunne begrunde nye vilkår, og da det nye vilkår ikke var egnet til at imødegå eventuelle støjmæssige gener, da det ikke ville have nogen reel effekt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2024, j.nr. 20/14355
MRF 2024.68
Stadfæstet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at anvende stenlag under kunstgræsbane med gummigranulat som infill som nedsivning for banen, da koncentrationer for zink, bly og DEHP over grundvandskvalitetskriterierne samt mikroplast på baggrund af Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2000 af 2018 ikke kunne forventes at medføre uacceptabel påvirkning af grundvand, da grundvandsspejl for sekundært grundvandsmagasin var placeret mere end en meter under terræn, men ophævet mulighed for at anvende tømidler, der kunne forøge udvaskning af tungmetaller.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2024, j.nr. 20/11325
MRF 2024.69
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse efter råstoflovens § 7 til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer uden for udlagt graveområde, da Region Sjællands afgørelse led af en begrundelsesmangel i strid med begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2024, j.nr. 22/05778
MRF 2024.70
Kemisk virksomhed omfattet af kvotedirektivets grænser for udledning af drivhusgasemissioner omfattede ikke drivhusgasemissioner fra forbrændingsanlæg for farligt affald, når dette forbrændingsanlæg er en integreret del af kemisk virksomhed, jf. kvotedirektivets undtagelse i bilag I, pkt. 5, uanset Kommissionens vejledning til kvotedirektivet.
EU-Domstolens dom af 6. juni 2024, 9. afd., sag C-166/23, Naturvårdsverket
MRF 2024.71
Bulgarien dømt for at overtræde art. 4(4) ved ikke at udpege 194 af de 229 lokaliteter, Kommissionen havde udlagt, men Bulgarien frifundet for ikke at vedtage bindende nødvendige proaktive bevaringsforanstaltninger, da Kommissionen ikke havde løftet sin bevisbyrde, ligesom Bulgarien frifundet for ikke at vedtage detaljerede og specifikke bevaringsforanstaltninger, bl.a. fordi direktivet ikke stiller generelt krav om kvantificerede bevaringsmål.
EU-Domstolens dom af 20. juni 2024, 7. afd., sag C-85/22, Kommissionen mod Bulgarien
MRF 2024.72
Forordning 528/2012 om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkters regler om annoncering af biocidholdige produkter er til hinder for, at desinfektionsmiddel annonceres og etiketteres som hudvenlig.
EU-Domstolens dom af 20. juni 2024, 1. afd., sag C-296/23, dm-drogerie markt
MRF 2024.73
Driften af IE-anlæg skal indstilles, hvis godkendelsesvilkår er overtrådt, og dette medfører fare for menneskers sundhed eller betydelig negativ påvirkning af miljøet. I strid med IE-direktivet gentagne gange at forlænge fristen for vilkårsoverholdelse. Ved revurdering skal fastsættes emissionsgrænseværdier for alle forurenende stoffer fra anlægget, så luftrammedirektivets grænseværdier overholdes, uanset om stofferne indgik i den oprindelige godkendelse.
EU-Domstolens dom af 25. juni 2024, Store Afdeling, sag C-626/22, Ilva m.fl.
MRF 2024.74
VE-direktivet og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger var ikke til hinder for en italiensk lovændring, hvorefter den tidligere ordning med omsættelige grønne certifikater for VE-produceret energi i Italien i 2012 blev erstattet af en ordning med, hvorefter producenter af vedvarende energi skal indgå aftaler med en statslig enhed på vilkår ensidigt fastsat af den statslige enhed for at opnå incitamenttariffer.
EU-Domstolens dom af 27. juni 2024, 7. afd., sag C-148/23, Gestore dei Servizi Energetici
MRF 2024.75
Den strenge beskyttelse efter habitatdirektivets art. 12 af ulve gælder i Østrig uanset ulvens gunstige bevaringsstatus på den anden side af grænsen til Lichtenstein og Schweiz. Fravigelse af beskyttelsen efter art. 16 forudsætter gunstig bevaringsstatus, hvilket skal vurderes lokalt og nationalt, men heri kan også indgå grænseoverskridende populationer. Anvendelse af undtagelsen i art. 16 forudsætter, at der ikke findes alternative løsninger, hvor der kan tages hensyn til omkostninger, men betingelsen om ’alvorlig skade’ omfatter ikke indirekte, fremtidige skader, der ikke kan tilskrives den ulv, som ønskes fjernet.
EU-Domstolens dom af 11. juli 2024, 1. afd., sag C-601/22, WWF Österreich m.fl.
MRF 2024.76
Selvom ulven på en del af det spanske territorium ikke er omfattet af den strenge beskyttelse i habitatdirektivets art. 12, men alene af den mindre strenge beskyttelse efter art. 14, kan Spanien ikke tillade jagt på ulven, hvis ulvens bevaringsstatus anses for ugunstig på hele Spaniens område, hvor der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet skal tages hensyn til de nyeste videnskabelige data.
EU-Domstolens dom af 29. juli 2024, 1. afd., sag C-436/22, ASCEL
MRF 2024.77
Faxe Kommunes afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26 i forbindelse med ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet var ikke usaglig eller mangelfuldt begrundet. E, der var medlem af kommunens Teknik- og Miljøudvalg og samtidig var medejer af udlejede ejendomme tæt på graveområdet, fandtes ikke inhabil bl.a. under hensyn til, at der var tale om mindre kommune.
Højesterets dom af 24. januar 2024, 2. afd., sag BS-29747/2023-HJR
MRF 2024.78
Sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug som mandatar for en række landmænd om gyldigheden af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse 2016/912 om indsatsplaner afvist grundet manglende retlig interesse, da der ikke var truffet konkrete afgørelser i forhold sagsøgerne. Sagsanlæg om gyldigheden af dyrkningsforbuddet inden for 25 m efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b afvist med henvisning til den generelle udformning af påstanden, hvorfor der ikke forelå fornøden retlig interesse.
Højesterets dom af 3. maj 2024, 1. afd., sag BS-499/2023-HJR
MRF 2024.79
Udlejer af ejendom fra 1903 var erstatningsansvarlig for fire personers personskade under fest som følge af en 2,16 m2 altan kollapsede som følge af ikke-synlig korrosion i udliggerjern i murværk, da altanernes stand burde have givet udlejer anledning til nærmere undersøgelser.
Vestre Landsrets dom af 1. februar 2024, 1. afd., sag BS-46778/2022-VLR
MRF 2024.80
B ApS skulle som ny ejer af tjenende ejendom erhvervet fra E anerkende A ApS’ utinglyste færdselsret ved overkørsel over B ApS’ ejendom, da E fandtes i ond tro ved erhvervelsen af den tjenende ejendom.
Vestre Landsrets dom af 2. februar 2024, 16. afd., sag BS-38798/2023-VLR
MRF 2024.81
B og C havde vundet ejendomshævd på areal beliggende på privat fællesvej, hvor der siden 1970 af tidligere ejer af B og C’s ejendom var placeret en carport, da privatvejslovens § 66 ikke udelukker hævdserhvervelse i det indbyrdes forhold mellem private parter, og hævdbetingelserne om uretmæssig råden i mere end 20 år var opfyldt, uden at retten tog stilling til, om arealets status som privat fællesvej var bortfaldet ved frihedshævd.
Vestre Landsrets dom af 22. februar 2024, 5. afd., sag BS-37842/2022-VLR
MRF 2024.82
ApS idømt bøde på 100.000 kr. for i december 2021 at have holdt 126 mink i minkbure og derved overtrådt lov om aflivning og midlertidigt forbud mod mink. Direktør blev i byretten idømt betinget frihedsstraf på 60 dage med vilkår om samfundstjeneste.
Vestre Landsrets dom af 4. marts 2024, 10. afd., sag S-0946-23
MRF 2024.83
Ikke grundlag for forvandlingsstraf for påløbne tvangsbøder pga. T’s manglende indsendelse af gødningsregnskab for planperioden 2010/2011, da T under kæresagen indsendte gødningsregnskabet. T derimod pålagt sagsomkostninger for byretten, jf. princippet i retsplejelovens § 1010, stk. 1.
Vestre Landsrets kendelse af 20. marts 2024, 3. afd., sag S-0046-24
MRF 2024.84
Køber af ejendom var ikke berettiget til at hæve handlen, fordi der var fundet spor af forurening med vinylchlorid på ejendommen, men da sælger ved indgåelse af købsaftalen ikke havde oplyst om den mulige forurening, havde sælger tilsidesat sin loyale oplysningspligt og handlet ansvarspådragende. Landsretten fandt dog til forskel fra byretten, at køber ikke havde lidt tab, hvorfor der hverken var grundlag for erstatning eller forholdsmæssigt afslag.
Vestre Landsret dom af 27. marts 2024, 8. afd., sag BS-51801/2022-VLR
MRF 2024.85
Stiejere havde som ejere af tjenende ejendom ikke vundet frihedshævd i forhold til en i 1925 servitutstiftet stiadgang for A og B, da stiejernes råden ikke var sket på en sådan måde og i et sådant tidsrum, at det var uforeneligt med A og B’s færdselsret. Færdselsretten kunne heller ikke anses for bortfaldet som følge af begrænset brug af forskellige ejere af A og B’s ejendom.
Østre Landsrets dom af 12. januar 2024, 19. afd., sag BS-16246/2022-OLR
MRF 2024.86
Ejer dømt til at betale tilslutningsbidrag for 48 boligenheder til spildevandsselskab, idet det ikke fandtes godtgjort, at ejendommen tidligere havde været tilsluttet et spildevandsanlæg, uanset der tidligere var etableret spildevandsledninger og gennemløbsbrønde til forsyning af de nordlige og østlige etaper i boligområdet på E’s ejendom, da en reel tilslutningsmulighed vil forudsætte grenrør eller påhug på ledningen, hvilket ikke var etableret.
Østre Landsrets dom af 12. marts 2024, 9. afd., sag BS-18495/2023-OLR
MRF 2024.87
Arealet omkring en høfde var omfattet af strandadgangsretten i naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1, og den af A opsatte afskærmning langs høfden udgjorde en forhindring i strid med naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3, da offentligheden forudgående havde haft mulighed for at passere høfden via et opsat trinbræt.
Østre Landsrets dom af 20. marts 2024, 18. afd., sag BS-41268/2020-OLR
MRF 2024.88
Søgsmål om gyldigheden af anlægsloven for Lynetteholm ikke tillagt opsættende virkning, da der ikke fandtes rimeligt grundlag for tilsidesættelse af krav om høring af andre Østersøstater efter miljøvurderingsloven § 38, VVM-direktivet art. 7-8a og Espoo-konventionens art. 2-7.
Østre Landsrets kendelse af 22. marts 2024, 14. afd., sag BS-7904/2022-OLR
MRF 2024.89
Udlejer af jordareal havde krav på adgang til det lejede areal, hvorfra Shell som lejer drev benzintank, for at gennemføre forureningsundersøgelser med henblik på udlejers salg af arealet.
Østre Landsrets kendelse af 8. april 2024, 21. afd., sag B-180-24
MRF 2024.90
Firma, der foretog højtryksafrensning af et asbestholdigt tag, var erstatningsansvarlig for ejers udgifter til fuldstændig oprensning af asbestforurening af jorden, da der stilles krav om skærpet agtpågivenhed og særlige forholdsregler ved denne type aktiviteter under hensyn til sundhedsrisikoen ved asbest, som ikke var iagttaget af firmaet. Den omstændighed, at der muligvis var en mindre asbestforurening af jorden forud for tagrensningen, kunne ikke medføre nedsættelse af ejers erstatningskrav.
Østre Landsrets dom af 9. april 2024, 6. afd., sag BS-119/2023-OLR
MRF 2024.91
Tvangsbøder pålagt i 2022 for manglende efterkommelse af påbud efter landbrugsloven henholdsvis byggeloven og planloven forhøjet fra 6.000 kr. til 12.000 kr. månedligt. Der kunne ikke ske fornyet prøvelse af påbuddenes lovlighed.
Østre Landsrets dom af 9. april 2024, 10. afd., sag S-67-24
MRF 2024.92
Ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige vurdering af, at 2-årsfristen for behandling af et fredningsforslag kunne forlænges, fordi sagsbehandlingen i perioder havde været sat i bero som følge af covid-19.
Retten i Hillerøds dom af 3. januar 2024, sag BS-36650/2022-HIL
MRF 2024.93
[Resumé under udarbejdelse]
Retten i Glostrups dom af 2. februar 2024, sag BS-59245/2019-GLO
MRF 2024.94
Nabo havde ikke søgsmålskompetence (retlig interesse) vedrørende Aalborg Kommunes dispensation fra skovbyggelinjen, da naturbeskyttelseslovens regler ikke varetager nabohensyn, og da der ikke forelå en sådan refleksvirkning, at udgangspunktet om manglende søgsmålskompetence på grundlag af nabointeresser burde fraviges.
Retten i Aalborgs dom af 7. februar 2024, sag BS-611/2023-ALB
MRF 2024.95
Selvom en kommune havde meddelt ejer tilsagn til byggeprojekt, hvilket kunne forstås som et bindende forhåndstilsagn, havde ejeren ikke retskrav på byggetilladelse eller dispensation fra lokalplanen, men kommunen var erstatningspligtig for de merudgifter til projektering mv., som ejeren havde afholdt i tillid til kommunens tilsagn.
Retten i Helsingørs dom 18. marts 2024, sag BS-6846/2023-HEL
MRF 2024.96
T ApS idømt bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 ved at rekvirere virksomhed B A/S til nedbrydning af olietank uden at sikre, at olietanken var forskriftsmæssigt lukket, hvorved der skete forurening, og for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71 ved ikke straks at have underrettet myndighederne. Bøden nedsat under hensyn til, at T ApS havde afholdt omkostningerne ved oprydning.
Retten i Odenses dom 24. april 2024, sag 4-628/2024
MRF 2024.97
Frifindelse for kørsel med svensk indregistreret varebil i miljøzone, da anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at køretøjet ikke var forsynet med et partikelfilter.
Retten på Frederiksbergs dom af 7. maj 2024, sag 10175/2023
