Miljøretlig Forskningsportal, årgang 2024
MRF 2024.1
Søgsmål om lovligheden af tilladelse fra 2009 til affaldsdeponi omfattet af det materielle anvendelsesområde for Århus-konventionens art. 9(3), men ikke i modstrid med art. 9(3), at et advokatselskab, der hverken var adressat for eller berørt af tilladelsen, ikke på egne vegne havde søgsmålskompetence vedr. lovligheden af tilladelsen, idet art. 9(3) ikke er udtryk for en actio popularis. Art. 9(4) om forbud mod uoverkommeligt dyre sagsomkostninger er for upræcis til at have direkte virkning, men skal sammen med EU-chartrets art. 47 fortolkes således, at der ved udmåling af sagsomkostninger skal tages hensyn til den offentlige interesse i at beskytte miljøet.
EU-Domstolens dom af 11. januar 2024, 4. afd., sag C-252/22, Societatea Civilă Profesională de Avocaţi Plopeanu & Ionescu
MRF 2024.2
Vurderingen af, om et ikke-godkendt slagteri er omfattet af IE-direktivets bilag I, pkt. 6.4.a, skal ske på grundlag af anlæggets faktiske produktion uden hensyn til evt. fysiske, tekniske eller juridiske begrænsninger. Beregningen skal ud over de dage, hvor dyrene slagtes, tillige omfatte de dage, hvor andre trin i produktionen gennemføres. Om beregning af vægten af svineslagtekroppe.
EU-Domstolens dom af 22. februar 2024, 2. afd., sag C-311/22, Moesgaard Meat 2012
MRF 2024.3
Oplysning om beliggenheden af stikprøveenheder, der indsamlede oplysninger med henblik på udarbejdelse af statistik om de estiske skoves tilstand omfattet af miljøoplysningsdirektivet, og afslag på udlevering kunne kun ske efter konkret afvejning.
EU-Domstolens dom af 7. marts 2024, 4. afd., sag C-234/22, Roheline Kogukond m.fl.
MRF 2024.4
Spanien dømt for i tre regioner at undlade at udlægge afvandingsområder for de målepunkter, der kræves efter nitratdirektivet, og for i fem regioner ikke at vedtage alle nødvendige bindende foranstaltninger i nitrathandlingsprogrammet, bl.a. da det ikke var godtgjort, at anbefalinger i videnskabelig undersøgelse ikke var nødvendige for at opfylde nitratdirektivets art. 5, stk. 5.
EU-Domstolens dom af 14. marts 2024, 6. afd., sag C-576/22, Kommissionen mod Spanien
MRF 2024.5
Tilladelse til bådeskur ved østrigsk sø, hvor fiskefauna var i dårlig tilstand som følge af fiskeindustrien, er omfattet af vandrammedirektivets forbud mod tilladelse til projekter, der forringer tilstanden for vandområder, hvis tilladelsen kan medføre yderligere forringelse af den økologiske tilstand for kvalitetselementet fiskefauna.
EU-Domstolens dom af 21. marts 2024, 7. afd., sag C-671/22, Bezirkshauptmannschaft Spittal an der Drau
MRF 2024.6
Ved import af et stof til EU kan det selskab, der er ansvarlig for den fysiske indførelse, anses for ”importør” i REACH-forordningens forstand og dermed ansvarlig for at registrere stoffet hos ECHA, forudsat at der ikke foreligger omgåelse, at selskabet er etableret i EU, og at selskabet faktisk har indgivet registreringen til ECHA.
EU-Domstolens dom af 11. april 2024, 4. afd., sag C-654/22, Triferto Belgium
MRF 2024.7
Søer under 50 ha er ikke omfattet af vandrammedirektivets regler om overfladevandområder, medmindre medlemsstaterne beslutter dette, men medlemsstaterne skal for projekter, der berører mindre søer, ikke begrænse vurderingen til projektets virkninger på den pågældende sø, men også tage hensyn til de vandområder, som den berørte sø er forbundet med.
EU-Domstolens dom af 25. april 2024, 2. afd., sag C-301/22, Sweetman
MRF 2024.8
En medlemsstat kan ved godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel (PBM) efter de ensarterede kriterier efter forordning 1107/2009 om markedsføring af PBM’er afvise godkendelse, hvis det pga. nye faktiske oplysninger om hormonforstyrrende egenskaber må lægges til grund, at aktivstoffet medfører sundhedsfare, uanset om aktivstoffet er godkendt af EU, og de nye oplysninger er fremkommet efter ansøgningen om godkendelse.
EU-Domstolens dom af 25. april 2024, 3. afd., forenede sager C-309/22 og C-310/22, PAN Europe
MRF 2024.9
Kommissionens afgørelser om inddrivelse ved modregning af tvangsbøder, der var pålagt Polen i MRF 2021.197 til efterlevelse af opsættende virkning af traktatbrudssøgsmål anlagt af Tjekkiet vedr. polsk brunkulsmine (MRF 2021.196), var ikke ugyldige, uanset at Tjekkiet og Polen i februar 2022 indgik udenretligt forlig, hvorefter hovedsagen blev hævet.
Rettens dom af 29. maj 2024, 2. udv. afd., de forenede sager T-200/22 og T-314/22, Polen mod Kommissionen
MRF 2024.10
Stadfæstet lovliggørelsespåbud om fjernelse af produktreklamer i erotisk butiks forretningsvinduer som værende i strid med lokalplanens forbud mod total afblænding af forretningsvinduer, selvom kommunen ikke havde taget stilling til mulighed for lovliggørende dispensation efter planlovens § 19.
Planklagenævnets afgørelse af 9. januar 2023, j.nr. 23/01183
MRF 2024.11
Ophævet lokalplan for opførelse af 58 sommerhuse i sommerhusområde nær Natura 2000-område, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsens § 3, stk. 1, var baseret på afværgende foranstaltninger for den rødlistede sommerfugleart hedepletvinge, og foranstaltningerne ikke udgjorde standardkendetegn. Kommunen havde heller ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt forekomsten af bilag IV-arten strandtudse.
Planklagenævnets afgørelse af 12. januar 2024, j.nr. 23/07314, 23/07516, 23/07596 og 23/11717
MRF 2024.12
Afvist almen boligforenings anmodning om genoptagelse af Planklagenævnets tidligere afgørelse om ophævelse af § 14-forbud, da foreningen ikke havde den fornødne væsentlige og individuelle interesse til at være part i den oprindelige klagesag, hvormed foreningen ikke var berettiget til at anmode nævnet om genoptagelse.
Planklagenævnets afgørelse af 16. januar 2024, j.nr. 23/12094
MRF 2024.13
Ikke medhold i klager over screeningsafgørelse om ikke-SMV-pligt af lovliggørende lokalplan og kommuneplantillæg, der udlagde område i landzone til bebyggelse til brug for sårbare borgere, eller den endelige vedtagelse af planerne, bl.a. fordi kommunen havde oplyst, at afstanden til svinebrug, renseanlæg og virksomhed betød, at området ikke var udsat for lugtgener i modstrid med planlovens § 15 b.
Planklagenævnets afgørelse af 17. januar 2024, j.nr. 23/05197 og 23/12308
MRF 2024.14
Ophævet og hjemvist afslag på lovliggørende lokalplandispensation og påbud om fysisk lovliggørelse, da kommunen havde tilsidesat ved proportionalitetsprincippet ved ikke at foretage en konkret vurdering af, om de enkelte bygningsforandringer kunne lovliggøres ved dispensation.
Planklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 22/17312, 22/17313, 22/17314 og 22/17315
MRF 2024.15
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan til skiltning i form af LED-skærm og påbud om fysisk lovliggørelse, da der som følge af kommunens tavshed i 4 år var indtrådt myndighedspassivitet, hvorfor kommunen var afskåret fra at kræve forholdet lovliggjort.
Planklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 23/03971
MRF 2024.16
Lovliggørende landzonetilladelse til to parkerings- og oplægsarealer ophævet, da arealerne havde været anvendt til parkering i ca. 23 år og derfor måtte anses for lovligt eksisterende som følge af indrettelseshensyn. Lovliggørende landzonetilladelse til et nyere parkeringsareal ændret til et afslag pga. landskabelig påvirkning og uanset vilkår om beplantning.
Planklagenævnets afgørelse af 6. februar 2024, j.nr. 23/05297 og 23/05819
MRF 2024.17
Ejer fik ikke medhold i klage over Københavns Kommunes påbud efter planlovens § 43 om ”lovliggørelse” af et i 2021 genopbygget udhus beliggende inden for vejbyggelinje fastsat i servitut fra 1920, idet nævnet afviste ejers berettigede forventninger og anførte, at værdispild ved fysisk lovliggørelse af udhuset ikke kunne opveje hensynet til retshåndhævelse.
Planklagenævnets afgørelse af 8. februar 2024, j.nr. 23/02767
MRF 2024.18
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af teltbygning og solcelleanlæg uden landzonetilladelse, da det ikke fremgik tilstrækkelig klart af påbuddet, hvorfor kommunen ikke havde meddelt lovliggørende landzonetilladelse.
Planklagenævnets afgørelse af 9. februar 2024, j.nr. 23/07506
MRF 2024.19
Ophævet og hjemvist påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig belysning, da årsagen til ikke at meddele dispensation fra lokalplanen ikke angav de hovedhensyn, der havde været bestemmende for det administrative skøn, jf. forvaltningslovens § 24.
Planklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 23/13941
MRF 2024.20
I genoptagelsessag om Planklagenævnets stadfæstelse af kommunes afslag på E’s ansøgning om landzonetilladelse til yderligere tilførsel af jord i tidligere råstofgrav fandt nævnet, at det ansøgte ikke var omfattet af tidligere landzonetilladelse, da kommunen i flere tilfælde havde oplyst ansøger, at yderligere tilførsel af jord krævede ny landzonetilladelse. Den oprindelige afgørelse blev derfor fastholdt.
Planklagenævnets afgørelse af 28. februar 2024, j.nr. 24/00544
MRF 2024.21
Landzonetilladelse til udstykning af ca. 8.000 m2 landbrugsareal med henblik på opførelse af nyt enfamiliehus med have, hvoraf 6.800 m2 lå uden for kommuneplanens landsbyafgrænsning, ændret til afslag, da dette ville have karakter af uplanlagt byspredning i strid med de hensyn, landszonereglerne skal varetage. Vilkår, der hindrede bebyggelse og senere udstykning af havearealet uden for landsbyafgrænsningen, ændrede ikke herved.
Planklagenævnets afgørelse af 12. marts 2024, j.nr. 23/12485
MRF 2024.22
Stadfæstet ekspropriation af tidligere minkfarm til virkeliggørelse af lokalplan for etablering af daginstitution, da ekspropriationen konkret fandtes nødvendig og rimelig som følge af byudviklingen i området og det afledte større pasningsbehov.
Planklagenævnets afgørelse af 13. marts 2024, j.nr. 23/12434
MRF 2024.23
Ikke medhold i klage over bonuslokalplan for besøgscenter for Nationalpark Mols Bjerge beliggende i Natura 2000-område ved Kalø Slotsruin, idet væsentlighedsvurdering efter planhabitatbekendtgørelsen fandtes tilstrækkelig, da visuel påvirkning var tilstrækkeligt belyst, og da der forelå tilstrækkelig begrundelse for kystnær placering. Dissens.
Planklagenævnets afgørelse af 14. marts 2024, j.nr. 23/06871
MRF 2024.24
Ophævet lokalplan, der muliggjorde nedrivning af eksisterende museumsbygning og opførelse af ny, da minimumshøringsfristen på 4 uger i dette tilfælde ikke fandtes passende, når høringen foregik i skolernes sommerferie. At klager konkret havde fået fristforlængelse, ændrede ikke herved.
Planklagenævnets afgørelse af 14. marts 2024, j.nr. 23/09648
MRF 2024.25
Ophævet påbud om fysisk lovliggørelse af lokalplanstridig havestue, da varsel om påbud udelukkende var meddelt ejernes repræsentant og ikke de to ejere.
Planklagenævnets afgørelse af 15. marts 2024, j.nr. 23/07279
MRF 2024.26
Ophævet lovliggørende landzonetilladelse til terrænregulering af ca. 9 ha landbrugsjord med jordtilførsel svarende til hævning på ca. 2,5 m og yderligere tilførsel af muldjord svarende til hævning på ca. 0,5 m, da E ikke havde sandsynliggjort driftsforbedrende formål. Uanset udgift på 90-110 mio. kr. var fysisk lovliggørelse ikke i strid med proportionalitetsprincippet, idet E var klar over, at kommunens tidligere afgørelser om, at jordtilførsel kunne ske efter planlovens § 36 uden landzonetilladelse, var påklaget.
Planklagenævnets afgørelse af 18. marts 2024, j.nr. 23/11912
MRF 2024.27
Ophævet afgørelse om afslag på at meddele påbud om vedligeholdelse af Ringsted Å, da Ringsted Kommune ikke kunne dokumentere overholdelse af vedligeholdelsespligten, så længe regulativets bestemmelser om skikkelse og vandføringsevne ikke levede op til kravene i vandløbslovens § 12, stk. 1, nr. 1.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. januar 2024, j.nr. 23/07955
MRF 2024.28
Ophævet Odsherred Kommunes påbud efter vandløbslovens § 54 a om, at vedligeholdelsespligt af rørlagt privat vandløb efter vandløbslovens § 35 påhvilede grundejerforening, da grundejerforeningen ikke var bredejer, hvilket ikke ændredes af to servitutter om hhv. overskødning og vedligeholdelsespligt i forbindelse med udstykning.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. januar 2024, j.nr. 23/04474
MRF 2024.29
Ophævet og hjemvist påbud efter jordforureningslovens § 41 til S som tidligere ejer af ejendom om at fjerne asbestholdigt byggeaffald anvendt i vejkasse for adgangsvej til ridebane, da det ikke var sandsynliggjort, at jordforureningen var forårsaget af S ved uforsvarlig adfærd ved nedrivning af bebyggelse i 2011, bl.a. fordi asbestaffaldet var fundet på adgangsvej før nedrivning i 2011.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. januar 2024, j.nr. 20/00935
MRF 2024.30
Ikke medhold i klage over vilkår om ophør med bl.a. udsættelse og fodring af ænder og fisk pågået siden 1959 i § 3-sø i forbindelse med lovliggørende dispensation til oprensning og udvidelse af søen, idet det ikke blev tillagt betydning, at søen ikke var udvidet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. januar 2024, j.nr. 23/02529
MRF 2024.31
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse til kystbeskyttelse efter kystbeskyttelseslovens § 3, da kommunen havde fejlfortolket fredningens formålsbestemmelse, så den skønsmæssige afvejning var sket på fejlagtig grundlag.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. januar 2024. j.nr. 23/08477
MRF 2024.32
Fredningsnævnets afslag på dispensation fra fredning til minivådområde ændret til en dispensation, da fredningen ikke var til hinder for terrænændringer til forbedring af den landbrugsmæssige drift, og da minivådområdet havde et naturforbedrende formål og tjente til opfyldelse af vandrammedirektivets krav til at forbedre vandmiljøet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. januar 2024, j.nr. 22/05872
MRF 2024.33
Ophævet Fanø Kommunes screeningafgørelse om ikke-SMV-pligt af kommunal spildevandsplan, da planen ikke var omfattet af undtagelsen i miljøvurderingslovens § 8, stk. 2, nr. 1, idet planen dækkede hele kommunen, og da ændringerne i forhold til den tidligere spildevandsplan bl.a. omfattede kloakering af 300 forbrugssteder og forlængelse af afskrivningstid for nedsivningsanlæg.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 20/12451
MRF 2024.34
Stadfæstet lovliggørelsespåbud om retablering af § 3-beskyttede hede- og engarealer, da opdyrkningen ikke var naturforbedrende, da der ved opdyrkningen var fjernet hede- og engvegetation, og da arealerne var registreret som § 3-arealer i 2020, og dette ikke var påklaget. Afvist prøvelse af, om der kunne ske retlig lovliggørelse, da afslag på dispensation var ubestridt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 22/03477
MRF 2024.35
Stadfæstet afslag på lovliggørende dispensation fra tilstandsfredning til bevarelse af lægivende beplantning på landbrugsejendom med nicheproduktion af miniløg, da beplantningen var i strid med fredningens formål, uanset betydningen for bilag IV-arter på ejendommen. En evt. fysisk lovliggørelse skulle derimod ske under iagttagelse af bl.a. naturbeskyttelseslovens § 29 a.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 22/08493
MRF 2024.36
Opsættende virkning af klage over påbud om fysisk lovliggørelse til opfyldelse af landbrugslovens bopælspligt, fordi gennemførelse af påbuddet ville være uoprettelig for ejeren L, og hensynet til afgørelsens gennemførelse og formålet med landbrugsloven ikke kunne opveje hensynet til L’s interesse i bibeholdelsen af sin ejendom, og det ikke kunne udelukkes, at L ville få medhold i klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. januar 2024, j.nr. 23/14683
MRF 2024.37
Stadfæstet kommunal ”afgørelse” om behov for oprensning af offentligt vandløb efter vandløbslovens § 27, jf. § 31, men afvist, at kommunens oplysning om, at oprensning endnu ikke var sket, udgjorde en afgørelse, der kunne påklages til nævnet, da kommunen afventede, at kommunen meddelte dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensningen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. januar 2024, j.nr. 20/04141
MRF 2024.38
Ophævet og hjemvist fornyet tilladelse til indvinding af overfladevand for eksisterende dambrug, da afgørelsen var meddelt i strid med dambrugsbekendtgørelsens § 7, stk. 1, om samtidig behandling af miljøgodkendelse og indvindingstilladelse ved at være meddelt for en periode med udløb 14 år efter seneste tidspunkt efter § 5, stk. 1, for revurdering af dambrugets miljøgodkendelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 20/04849
MRF 2024.39
Ophævet og hjemvist Lolland Kommunes lovliggørende tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til kommunens anvendelse af 660 tons jord fra høvlet vejrabat til afretning af 400 m på anden vejstrækning, da anvendelsen havde karakter af et anlæg, og jorden måtte anses for forurenet, men kommunen ikke havde taget stilling til, om jorden skulle klassificeres som affald.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2024, j.nr. 20/05894
MRF 2024.40
Stadfæstet Aalborg Kommunes påbud om sløjfning af E’s egen boring og tilslutning til almen vandforsyning, da prøveanalyser viste koncentrationer for kvælstof på mellem 47 mg/L og 54 mg/L, og vandet blev anvendt til bl.a. hotel og restaurant. Omkostninger for tilslutning til almen vandforsyning på 100.000-130.000 kr. fandtes ikke i modstrid med proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 30. januar 2024, j.nr. 22/02005
MRF 2024.41
Ophævet og hjemvist Kalundborg Kommunes screeningsafgørelse og tilladelse til indvinding af 600.000 m3 grundvand pr. år tæt ved Natura 2000-område nr. 156 med vilkår om neddrosling og eventuel kompensationsudpumpning i nærliggende å, da der ikke i væsentlighedsvurdering kan tages hensyn til afhjælpende foranstaltninger, hvorfor projektet krævede en konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. februar 2024, j.nr. 21/07780
MRF 2024.42
Ophævet og hjemvist to tilladelser til udledning af overfladevand fra vejarealer for Ny Fjordforbindelse ved Frederikssund til offentligt vandløb, da det ikke i tilstrækkelig grad var dokumenteret, at udledningen kunne ske uden hyppigere eller større oversvømmelse af vandløbet. Ophævelsen gældende 1 år fra nævnets afgørelse. Ved fornyet behandling skulle bassiner for udledning af overfladevand have en permanent vanddybde på 1-1,5 m for at opnå den nødvendige renseeffekt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. februar 2024, j.nr. 19/08523, 19/08524 og 19/08525
MRF 2024.43
Ophævet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til oprensning til regulativmæssig stand af § 3-beskyttet vandløb, da oprensningen ville kræve fjernelse af seks ”pukler”, som bidrog til at forhindre, at okkerforurening førtes nedstrøms. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. februar 2024, j.nr. 21/04315
MRF 2024.44
Stadfæstet dispensation efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, til forsøg med bekæmpelse med glyphosat af den invasive art rynket rose inden for § 3-beskyttet strandoverdrev, da indgrebets naturforbedrende funktion fandtes at udgøre et særligt tilfælde, fordi strandoverdrevet kunne forsvinde helt uden bekæmpelse af rynket rose.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. februar 2024, j.nr. 22/17101
MRF 2024.45
Stadfæstet VVM-tilladelse efter dagældende VVM-bekendtgørelse til vejudvidelsesprojekt i Aarhus med den ændring, at et vilkår udgik, da vilkåret forudsatte ekspropriation, som ikke var mulig.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. februar 2024, j.nr. 21/06815
MRF 2024.46
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på dispensation efter skovloven til etablering af skovhotel i fredskov, da ønsket om at etablere et alternativ til simple overnatningsmuligheder i det fri ikke kunne anses som et samfundsmæssigt eller rekreativt formål i overensstemmelse med skovloven, og da det ansøgte havde et kommercielt formål.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/04441
MRF 2024.47
Stadfæstet afslag på dispensation til opførelse af sommerhus inden for § 3-beskyttet hede, idet ejeren ikke på baggrund af byggeret mod afkald på erstatning i fredningskendelse fra 1975 fandtes bibragt en berettiget forventning, da byggeretten var formuleret som en mulighed, der ikke havde været anvendt i næsten 50 år. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/05332
MRF 2024.48
Stadfæstet VVM-tilladelse til 115 km lang gasrørledning, der skulle tilkobles Baltic Pipe, da miljøkonsekvensrapporten levede op til miljøvurderingslovens krav mht. beskrivelsen af alternativer (dissens) og trafikale påvirkninger. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik, at projektet ikke ville påvirke arter og naturtyper på nærliggende Natura 2000-områders udpegningsgrundlag bl.a. med henvisning til projekttilpasninger og afværgeforanstaltninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 22/07155
MRF 2024.49
Ophævet og hjemvist dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til etablering af regnvandsbassin på 18.571 m2 med tilhørende anlæg 500 m fra Gudenåen grundet utilstrækkelig vurdering af, om projektet kunne beskadige yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. februar 2024, j.nr. 23/04611
MRF 2024.50
Stadfæstet afslag på dispensation til tagterrasse inden for udvidet strandbeskyttelseslinje, da forholdet ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 15 a, stk. 3, eller den lempeligere dispensationsadgang i § 65 b, stk. 3, nr. 1, fordi anlægget ikke var i boligens terrænniveau, og der ikke forelå et særligt tilfælde efter § 65 b, stk. 1. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. februar 2024, j.nr. 23/00566
MRF 2024.51
Stadfæstet afgørelse efter vandløbslovens § 27, jf. §§ 31 og 62, om ikke at fjerne bæverdæmning, der hindrede regulativfastsat vandføringsevne af Ramløse Å, da opfyldelse af regulativet ville beskadige yngle- og rasteområde for bilag IV-arten bæver i strid med naturbeskyttelseslovens § 29 a, stk. 2, uanset at bæver ikke er anført i bilag 3 til naturbeskyttelsesloven, da dette måtte bero på en fejl. Manglende partshøring af lodsejere var ikke konkret væsentlig.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 21/11038, 21/11039, 21/11040, 22/00058 og 22/00269
MRF 2024.52
Ophævet og hjemvist væsentlighedsvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen af lovliggørende tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16 a til fortøjningsanlæg ved Ordrup Strand, da undersøgelsen af forekomster af fugle på Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag ikke var tilstrækkelige, jf. det EU-retlige forsigtighedsprincip. Tilladelse til projektet efter kystbeskyttelseslovens § 16 a tillige ophævet, uanset at denne afgørelse ikke var påklaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 23/08246
MRF 2024.53
Stadfæstet Jammerbugt Kommunes lovliggørende VVM-tilladelse til etablering af ni 150 m høje vindmøller ved Thorup-sletten, da kommunen i tilstrækkeligt omfang havde sikret sig, at projektet ikke skadede Natura 2000-områders integritet eller beskadigede bilag IV-arters yngle- eller rasteområder. Vilkårsændring om skyggekast.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 23/10651
MRF 2024.54
Ikke genoptagelse af MRF 2024.27 Mfk om kommunens manglende vedligeholdelse af Ringsted Å, da klagers argument om, at vedligeholdelsespligten efter vandløbslovens § 27 er umiddelbart forpligtende, ikke fandtes at være et nyt anbringende.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. februar 2024, j.nr. 24/01051
MRF 2024.55
Ophævet Ballerup Kommunes miljøvurdering af helhedsplan ”Kildedal – En by for livet”, da planen ikke fastsatte retligt bindende rammer for anvendelsen af området eller for, hvilke tilladelser myndighederne kunne meddele til projekter, og dermed ikke begrænsede myndighedernes skøn.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. februar 2024, j.nr. 22/04872 og 22/05830
MRF 2024.56
Ophævet og hjemvist Sorø Kommunes revurdering af miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse af flugtskydebane, da det ikke var miljømæssigt begrundet at fravige retningslinjerne i skydebanevejledningen ved fastsættelse af skærpede skydetider, uden der var ansøgt herom. Ophævelsen af godkendelsen udsat med 1 år.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. februar 2024, j.nr. 22/07758
MRF 2024.57
Ophævet påbud til flugtskydebane efter miljøbeskyttelseslovens § 72 om støjmåling for at afklare, om miljøgodkendelsens vilkår var overholdt, idet nævnet fandt, at kommunens orienterende støjmåling ikke godtgjorde, at der forelå væsentlig forurening.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. februar 2024, j.nr. 22/00421
MRF 2024.58
Ophævet ”afgørelse” om, at et areal på E’s ejendom var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, idet kommunen gennem luftfotos, der indikerede ”ring form”, ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret, at der var tale om en sø, hvor der havde indfundet sig et naturligt plante- og dyreliv.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. marts 2024, j.nr. 23/00582
MRF 2024.59
Ikke medhold i klage over VVM-screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at regulering af grøfter i forbindelse med et hydrologiprojekt ikke krævede miljøvurdering, da kommunen havde foretaget en konkret vurdering af det ansøgte projekts indvirkning på miljøet, og der efterfølgende ville blive taget stilling til dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. marts 2024, j.nr. 22/11103
MRF 2024.60
Ophævet kommunes afgørelse fra 2019 om, at generalforsamling i pumpelag i 2016 om ændring af lagets vedtægtsbestemmelser om partsfordeling ikke krævede kommunal godkendelse, da partsfordelingen var fastsat i lagets vedtægter, hvorfor ændringen af partsfordeling krævede kommunal godkendelse, jf. vandløbslovens § 40 og reguleringsbekendtgørelsens § 7, stk. 1 og 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. marts 2024, j.nr. 22/09549
MRF 2024.61
Stadfæstet lovliggørelsespåbud efter vandløbslovens § 54 og naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, om retablering af vandløbsprofil og fjernelse af terrasse ved Bangsbo Å, da der ikke var grundlag for at meddele dispensation fra forbuddet mod tilstandsændringer i naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. marts 2024, j.nr. 20/09019
MRF 2024.62
Ophævet og hjemvist lovliggørende tilladelse efter vandløbslovens § 17 til okkersø etableret på grundlag af tilladelse efter vandløbsloven i 1996, da tilladelsen var meddelt uden VVM-screening, og den tidligere tilladelse fra 1996 var meddelt uden VVM-screening, hvorfor det var uden betydning, at der ikke skete fysiske ændringer.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 13. marts 2024, j.nr. 23/03828
MRF 2024.63
Ophævet og hjemvist lovliggørende dispensation til E’s opfyldning af tre mergelgrave, der ”formodentlig” var omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, da kommunen havde tilsidesat officialprincippet ved ikke at undersøge områdernes naturværdi, og om størrelseskravene var opfyldt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/03774
MRF 2024.64
Ophævet og hjemvist Langeland Kommunes tilbagekaldelse af afgørelse om, at rørledning havde status som privat vandløb, da kommunen ikke havde foretaget den fornødne partshøring af alle sagens parter, idet kommunen ikke kunne lægge til grund, at ét høringssvar repræsenterede samtlige parter i sagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 19. marts 2024, j.nr. 23/09849
MRF 2024.65
Ophævet og hjemvist indirekte afgørelse om, at projekt med opførelse af 13 enfamiliehuse, et nyt hotelkoncept med 36 fritliggende hotelhytter og et fælles aktivitetsområde ikke var omfattet af miljøvurderingslovens § 21 om VVM-screening, da projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.b (anlægsarbejder i byzone) og pkt. 10.e (anlæg af veje).
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. marts 2024, j.nr. 23/03358
MRF 2024.66
Ophævet og hjemvist tilladelser fra 2019 efter miljøbeskyttelseslovens § 28 til udledning af overfladevand fra kunststofbane, vej- og parkeringsarealer og tage via regnvandsbassin til Kalvemosen, da udledning af miljøfarlige stoffer i 2019-2023 overskred grænseværdierne for udledning af zink og kobber, da koncentrationen af farlige stoffer i Kalvemose Å ikke var vurderet, og da der ikke var foretaget en konkret vurdering af åens hydraulogiske kapacitet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 22. marts 2024, j.nr. 19/04653, 19/05292 og 19/07000
MRF 2024.67
Ophævet og hjemvist påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41 om revurdering af miljøgodkendelse for Roskilde Lufthavn, da kommunen ikke havde godtgjort, at lufthavnen gav anledning til væsentlig støjforurening, der kunne begrunde nye vilkår, og da det nye vilkår ikke var egnet til at imødegå eventuelle støjmæssige gener, da det ikke ville have nogen reel effekt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. marts 2024, j.nr. 20/14355
MRF 2024.68
Stadfæstet tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19 til at anvende stenlag under kunstgræsbane med gummigranulat som infill som nedsivning for banen, da koncentrationer for zink, bly og DEHP over grundvandskvalitetskriterierne samt mikroplast på baggrund af Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2000 af 2018 ikke kunne forventes at medføre uacceptabel påvirkning af grundvand, da grundvandsspejl for sekundært grundvandsmagasin var placeret mere end en meter under terræn, men ophævet mulighed for at anvende tømidler, der kunne forøge udvaskning af tungmetaller.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2024, j.nr. 20/11325
MRF 2024.69
Ophævet og hjemvist afslag på tilladelse efter råstoflovens § 7 til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer uden for udlagt graveområde, da Region Sjællands afgørelse led af en begrundelsesmangel i strid med begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. marts 2024, j.nr. 22/05778
MRF 2024.70
Kemisk virksomhed omfattet af kvotedirektivets grænser for udledning af drivhusgasemissioner omfattede ikke drivhusgasemissioner fra forbrændingsanlæg for farligt affald, når dette forbrændingsanlæg er en integreret del af kemisk virksomhed, jf. kvotedirektivets undtagelse i bilag I, pkt. 5, uanset Kommissionens vejledning til kvotedirektivet.
EU-Domstolens dom af 6. juni 2024, 9. afd., sag C-166/23, Naturvårdsverket
MRF 2024.71
Bulgarien dømt for at overtræde art. 4(4) ved ikke at udpege 194 af de 229 lokaliteter, Kommissionen havde udlagt, men Bulgarien frifundet for ikke at vedtage bindende nødvendige proaktive bevaringsforanstaltninger, da Kommissionen ikke havde løftet sin bevisbyrde, ligesom Bulgarien frifundet for ikke at vedtage detaljerede og specifikke bevaringsforanstaltninger, bl.a. fordi direktivet ikke stiller generelt krav om kvantificerede bevaringsmål.
EU-Domstolens dom af 20. juni 2024, 7. afd., sag C-85/22, Kommissionen mod Bulgarien
MRF 2024.72
Forordning 528/2012 om markedsføring og anvendelse af biocidholdige produkters regler om annoncering af biocidholdige produkter er til hinder for, at desinfektionsmiddel annonceres og etiketteres som hudvenlig.
EU-Domstolens dom af 20. juni 2024, 1. afd., sag C-296/23, dm-drogerie markt
MRF 2024.73
Driften af IE-anlæg skal indstilles, hvis godkendelsesvilkår er overtrådt, og dette medfører fare for menneskers sundhed eller betydelig negativ påvirkning af miljøet. I strid med IE-direktivet gentagne gange at forlænge fristen for vilkårsoverholdelse. Ved revurdering skal fastsættes emissionsgrænseværdier for alle forurenende stoffer fra anlægget, så luftrammedirektivets grænseværdier overholdes, uanset om stofferne indgik i den oprindelige godkendelse.
EU-Domstolens dom af 25. juni 2024, Store Afdeling, sag C-626/22, Ilva m.fl.
MRF 2024.74
VE-direktivet og princippet om beskyttelse af berettigede forventninger var ikke til hinder for en italiensk lovændring, hvorefter den tidligere ordning med omsættelige grønne certifikater for VE-produceret energi i Italien i 2012 blev erstattet af en ordning med, hvorefter producenter af vedvarende energi skal indgå aftaler med en statslig enhed på vilkår ensidigt fastsat af den statslige enhed for at opnå incitamenttariffer.
EU-Domstolens dom af 27. juni 2024, 7. afd., sag C-148/23, Gestore dei Servizi Energetici
MRF 2024.75
Den strenge beskyttelse efter habitatdirektivets art. 12 af ulve gælder i Østrig uanset ulvens gunstige bevaringsstatus på den anden side af grænsen til Lichtenstein og Schweiz. Fravigelse af beskyttelsen efter art. 16 forudsætter gunstig bevaringsstatus, hvilket skal vurderes lokalt og nationalt, men heri kan også indgå grænseoverskridende populationer. Anvendelse af undtagelsen i art. 16 forudsætter, at der ikke findes alternative løsninger, hvor der kan tages hensyn til omkostninger, men betingelsen om ’alvorlig skade’ omfatter ikke indirekte, fremtidige skader, der ikke kan tilskrives den ulv, som ønskes fjernet.
EU-Domstolens dom af 11. juli 2024, 1. afd., sag C-601/22, WWF Österreich m.fl.
MRF 2024.76
Selvom ulven på en del af det spanske territorium ikke er omfattet af den strenge beskyttelse i habitatdirektivets art. 12, men alene af den mindre strenge beskyttelse efter art. 14, kan Spanien ikke tillade jagt på ulven, hvis ulvens bevaringsstatus anses for ugunstig på hele Spaniens område, hvor der i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet skal tages hensyn til de nyeste videnskabelige data.
EU-Domstolens dom af 29. juli 2024, 1. afd., sag C-436/22, ASCEL
MRF 2024.77
Faxe Kommunes afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26 i forbindelse med ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet var ikke usaglig eller mangelfuldt begrundet. E, der var medlem af kommunens Teknik- og Miljøudvalg og samtidig var medejer af udlejede ejendomme tæt på graveområdet, fandtes ikke inhabil bl.a. under hensyn til, at der var tale om mindre kommune.
Højesterets dom af 24. januar 2024, 2. afd., sag BS-29747/2023-HJR
MRF 2024.78
Sagsanlæg fra Bæredygtigt Landbrug som mandatar for en række landmænd om gyldigheden af § 7, stk. 2, i bekendtgørelse 2016/912 om indsatsplaner afvist grundet manglende retlig interesse, da der ikke var truffet konkrete afgørelser i forhold sagsøgerne. Sagsanlæg om gyldigheden af dyrkningsforbuddet inden for 25 m efter miljøbeskyttelseslovens § 21 b afvist med henvisning til den generelle udformning af påstanden, hvorfor der ikke forelå fornøden retlig interesse.
Højesterets dom af 3. maj 2024, 1. afd., sag BS-499/2023-HJR
MRF 2024.79
Udlejer af ejendom fra 1903 var erstatningsansvarlig for fire personers personskade under fest som følge af en 2,16 m2 altan kollapsede som følge af ikke-synlig korrosion i udliggerjern i murværk, da altanernes stand burde have givet udlejer anledning til nærmere undersøgelser.
Vestre Landsrets dom af 1. februar 2024, 1. afd., sag BS-46778/2022-VLR
MRF 2024.80
B ApS skulle som ny ejer af tjenende ejendom erhvervet fra E anerkende A ApS’ utinglyste færdselsret ved overkørsel over B ApS’ ejendom, da E fandtes i ond tro ved erhvervelsen af den tjenende ejendom.
Vestre Landsrets dom af 2. februar 2024, 16. afd., sag BS-38798/2023-VLR
MRF 2024.81
B og C havde vundet ejendomshævd på areal beliggende på privat fællesvej, hvor der siden 1970 af tidligere ejer af B og C’s ejendom var placeret en carport, da privatvejslovens § 66 ikke udelukker hævdserhvervelse i det indbyrdes forhold mellem private parter, og hævdbetingelserne om uretmæssig råden i mere end 20 år var opfyldt, uden at retten tog stilling til, om arealets status som privat fællesvej var bortfaldet ved frihedshævd.
Vestre Landsrets dom af 22. februar 2024, 5. afd., sag BS-37842/2022-VLR
MRF 2024.82
ApS idømt bøde på 100.000 kr. for i december 2021 at have holdt 126 mink i minkbure og derved overtrådt lov om aflivning og midlertidigt forbud mod mink. Direktør blev i byretten idømt betinget frihedsstraf på 60 dage med vilkår om samfundstjeneste.
Vestre Landsrets dom af 4. marts 2024, 10. afd., sag S-0946-23
MRF 2024.83
Ikke grundlag for forvandlingsstraf for påløbne tvangsbøder pga. T’s manglende indsendelse af gødningsregnskab for planperioden 2010/2011, da T under kæresagen indsendte gødningsregnskabet. T derimod pålagt sagsomkostninger for byretten, jf. princippet i retsplejelovens § 1010, stk. 1.
Vestre Landsrets kendelse af 20. marts 2024, 3. afd., sag S-0046-24
MRF 2024.84
Køber af ejendom var ikke berettiget til at hæve handlen, fordi der var fundet spor af forurening med vinylchlorid på ejendommen, men da sælger ved indgåelse af købsaftalen ikke havde oplyst om den mulige forurening, havde sælger tilsidesat sin loyale oplysningspligt og handlet ansvarspådragende. Landsretten fandt dog til forskel fra byretten, at køber ikke havde lidt tab, hvorfor der hverken var grundlag for erstatning eller forholdsmæssigt afslag.
Vestre Landsret dom af 27. marts 2024, 8. afd., sag BS-51801/2022-VLR
MRF 2024.85
Stiejere havde som ejere af tjenende ejendom ikke vundet frihedshævd i forhold til en i 1925 servitutstiftet stiadgang for A og B, da stiejernes råden ikke var sket på en sådan måde og i et sådant tidsrum, at det var uforeneligt med A og B’s færdselsret. Færdselsretten kunne heller ikke anses for bortfaldet som følge af begrænset brug af forskellige ejere af A og B’s ejendom.
Østre Landsrets dom af 12. januar 2024, 19. afd., sag BS-16246/2022-OLR
MRF 2024.86
Ejer dømt til at betale tilslutningsbidrag for 48 boligenheder til spildevandsselskab, idet det ikke fandtes godtgjort, at ejendommen tidligere havde været tilsluttet et spildevandsanlæg, uanset der tidligere var etableret spildevandsledninger og gennemløbsbrønde til forsyning af de nordlige og østlige etaper i boligområdet på E’s ejendom, da en reel tilslutningsmulighed vil forudsætte grenrør eller påhug på ledningen, hvilket ikke var etableret.
Østre Landsrets dom af 12. marts 2024, 9. afd., sag BS-18495/2023-OLR
MRF 2024.87
Arealet omkring en høfde var omfattet af strandadgangsretten i naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 1, og den af A opsatte afskærmning langs høfden udgjorde en forhindring i strid med naturbeskyttelseslovens § 22, stk. 3, da offentligheden forudgående havde haft mulighed for at passere høfden via et opsat trinbræt.
Østre Landsrets dom af 20. marts 2024, 18. afd., sag BS-41268/2020-OLR
MRF 2024.88
Søgsmål om gyldigheden af anlægsloven for Lynetteholm ikke tillagt opsættende virkning, da der ikke var rimeligt grundlag for at antage, at der var sket en tilsidesættelse af krav om høring af andre Østersøstater efter VVM-direktivet art. 7-8a, og da en eventuel tilsidesættelse af miljøvurderingsloven § 38 og Espoo-konventionens art. 2-7 ikke kunne føre til anlægslovens ugyldighed.
Østre Landsrets kendelse af 22. marts 2024, 14. afd., sag BS-7904/2022-OLR
MRF 2024.89
Udlejer af jordareal havde krav på adgang til det lejede areal, hvorfra Shell som lejer drev benzintank, for at gennemføre forureningsundersøgelser med henblik på udlejers salg af arealet.
Østre Landsrets kendelse af 8. april 2024, 21. afd., sag B-180-24
MRF 2024.90
Firma, der foretog højtryksafrensning af et asbestholdigt tag, var erstatningsansvarlig for ejers udgifter til fuldstændig oprensning af asbestforurening af jorden, da der stilles krav om skærpet agtpågivenhed og særlige forholdsregler ved denne type aktiviteter under hensyn til sundhedsrisikoen ved asbest, som ikke var iagttaget af firmaet. Den omstændighed, at der muligvis var en mindre asbestforurening af jorden forud for tagrensningen, kunne ikke medføre nedsættelse af ejers erstatningskrav.
Østre Landsrets dom af 9. april 2024, 6. afd., sag BS-119/2023-OLR
MRF 2024.91
Tvangsbøder pålagt i 2022 for manglende efterkommelse af påbud efter landbrugsloven henholdsvis byggeloven og planloven forhøjet fra 6.000 kr. til 12.000 kr. månedligt. Der kunne ikke ske fornyet prøvelse af påbuddenes lovlighed.
Østre Landsrets dom af 9. april 2024, 10. afd., sag S-67-24
MRF 2024.92
Ikke grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skønsmæssige vurdering af, at 2-årsfristen for behandling af et fredningsforslag kunne forlænges, fordi sagsbehandlingen i perioder havde været sat i bero som følge af covid-19.
Retten i Hillerøds dom af 3. januar 2024, sag BS-36650/2022-HIL
MRF 2024.93
Affaldshåndteringsvirksomheden A erstatningsansvarlig for det driftstab, som spildevandsselskaberne B1 og B2 var påført ved A’s levering af spildevand med pesticidrester under EAK-kode 161001 uden oplysning om pesticidrester, hvor driftstabet bestod i, at B1’s udledning af pesticidholdigt spildevand havde medført forbud mod udledning efter miljøbeskyttelseslovens § 69. Ansvarsgrundlaget vurderet ud fra parternes aftale og almindelige erstatningsretlige principper, mens det ikke blev tillagt betydning, om A efter affaldslovgivningen måtte anses for mægler eller affaldsindsamlingsvirksomhed.
Retten i Glostrups dom af 2. februar 2024, sag BS-59245/2019-GLO
MRF 2024.94
Nabo havde ikke søgsmålskompetence (retlig interesse) vedrørende Aalborg Kommunes dispensation fra skovbyggelinjen, da naturbeskyttelseslovens regler ikke varetager nabohensyn, og da der ikke forelå en sådan refleksvirkning, at udgangspunktet om manglende søgsmålskompetence på grundlag af nabointeresser burde fraviges.
Retten i Aalborgs dom af 7. februar 2024, sag BS-611/2023-ALB
MRF 2024.95
Selvom en kommune havde meddelt ejer tilsagn til byggeprojekt, hvilket kunne forstås som et bindende forhåndstilsagn, havde ejeren ikke retskrav på byggetilladelse eller dispensation fra lokalplanen, men kommunen var erstatningspligtig for de merudgifter til projektering mv., som ejeren havde afholdt i tillid til kommunens tilsagn.
Retten i Helsingørs dom 18. marts 2024, sag BS-6846/2023-HEL
MRF 2024.96
T ApS idømt bøde på 50.000 kr. for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 27 ved at rekvirere virksomhed B A/S til nedbrydning af olietank uden at sikre, at olietanken var forskriftsmæssigt lukket, hvorved der skete forurening, og for overtrædelse af miljøbeskyttelseslovens § 71 ved ikke straks at have underrettet myndighederne. Bøden nedsat under hensyn til, at T ApS havde afholdt omkostningerne ved oprydning.
Retten i Odenses dom 24. april 2024, sag 4-628/2024
MRF 2024.97
Frifindelse for kørsel med svensk indregistreret varebil i miljøzone, da anklagemyndigheden ikke havde ført bevis for, at køretøjet ikke var forsynet med et partikelfilter.
Retten på Frederiksbergs dom af 7. maj 2024, sag 10175/2023
MRF 2024.98
Afslag på opsættende virkning af klage over ”afgørelse” om, at indretning af bo- og opholdssted i udlejningsejendom ikke udgjorde en ændret anvendelse, der krævede landzonetilladelse efter planlovens § 35.
Planklagenævnets afgørelse af 10. april 2024, j.nr. 24/02992
MRF 2024.99
Ikke medhold i klage over plangrundlag for transformerstation, uanset at miljøvurderingen ikke belyste fænomenet ”vagabonderende strøm”, da viden om denne strøms påvirkning af husdyr er begrænset og derfor ikke kan kræves i miljørapporten.
Planklagenævnets afgørelse af 15. april 2024, j.nr. 24/01450, 24/02763 og 24/02764
MRF 2024.100
Ikke medhold i klage over miljøvurdering af lokalplan og kommuneplantillæg, der muliggjorde udvidelse af bioteknologivirksomhed, da det var vurderet, at udledning af kvælstof i Roskilde Fjord ikke ville påvirke Natura 2000-område væsentligt. Udledning af fosfor skulle ikke inddrages i miljørapporten.
Planklagenævnets afgørelse af 16. april 2024, j.nr. 22/08689
MRF 2024.101
Ikke medhold i klage over § 14-forbud mod nedrivning af bygning registreret som bevaringsværdig, da sagsbehandlingstid på 7 måneder ikke oversteg rimelig undersøgelses- og overvejelsestid. Officialprincippet var ikke tilsidesat ved ikke at forelægge Plan- og Vejudvalget tilstandsrapport over den omhandlede bygning, da oplysningerne indgik i kommunens sagsbehandling inden nedlæggelse af forbud. Registrering efter SAFE-metoden kunne ikke påklages, da der ikke var tale om en afgørelse efter planloven.
Planklagenævnets afgørelse af 16. april 2024, j.nr. 23/13172
MRF 2024.102
Lokalplan for opstilling af 11 vindmøller i Ulkær Mose ikke ugyldig, da kommunens væsentlighedsvurdering af påvirkning af ynglefugle i nærliggende Natura 2000-område var tilstrækkelig, og da oplysninger fra DOF-databasen var suppleret af feltundersøgelser. Minimumskrav til miljørapporten var opfyldt, da okker, jordbalance og terrænregulering samt påvirkning på § 3-lokaliteter var beskrevet i tilstrækkeligt omfang.
Planklagenævnets afgørelse af 16. april 2024, j.nr. 23/14555 og 24/01147
MRF 2024.103
Afvist klage over Viborg Kommunes vedtagelse af tillæg til planstrategi efter planlovens § 23 a, der skulle anvendes til ansøgning til ministeren om udlæg af nyt sommerhusområde ved Hjarbæk efter planlovens § 5 b, stk. 4, da klagen ikke indeholdt retlige spørgsmål vedrørende kommunens afgørelse.
Planklagenævnets afgørelse af 26. april 2024, j.nr. 24/02128
MRF 2024.104
§ 14-forbud mod nedrivning af traditionelt fiskerhus i Tisvildeleje og opførelse af nyt sommerhus meddelt tre måneder efter ansøgning om byggetilladelse var gyldig, selvom forbuddet blev meddelt to uger efter kommunens vedtagelse af forslag til bevarende lokalplan, hvor de midlertidige retsvirkninger efter planlovens § 17 var trådt i kraft.
Planklagenævnets afgørelse af 29. april 2024, j.nr. 23/14211
MRF 2024.105
Stadfæstet Egedal Kommunes tilsynsafgørelse om, at kommunen ved passivitet havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse af entreprenørvirksomheds brug af bygninger i landzone, da forholdet havde eksisteret upåtalt i 34 år, men ophævet afgørelse om, at lovliggørelseskrav om landzonetilladelse var bortfaldet for udendørsarealer grundet kontinuitetsbrud.
Planklagenævnets afgørelse af 6. maj 2024, j.nr. 23/02227
MRF 2024.106
Miljøvurdering af lokalplan, der muliggjorde udvidelse af kro, var tilstrækkelig, da muligheden for at vurdere støj var begrænset af, at omfanget af udeservering ikke var fastlagt af kroejeren.
Planklagenævnets afgørelse af 16. maj 2024, j.nr. 23/13568 og 24/00692
MRF 2024.107
Ophævet og hjemvist afslag på dispensation fra lokalplan til opsætning af interaktiv skiltepylon, da hensyn til trafiksikkerheden ikke fandtes at være et planlægningsmæssigt relevant hensyn, da hensyn i forhold til skilte, der kan virke vildledende eller være til ulempe for færdslen, specifik varetages af politiet i medfør af færdselslovens § 99, stk. 3.
Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/04627
MRF 2024.108
Ikke medhold i klage over uvarslet forbud efter samlingsstedslovens § 1, stk. 1, mod rockergruppes anvendelse af ejendom som samlingssted, da anvendelsen af ejendommen konkret fandtes at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende med henvisning til politiets nedlæggelse af midlertidigt forbud og verserende national bandekonflikt. Ikke modstrid med grundlovens § 79 eller EMRK art. 11 om forsamlingsfrihed eller proportionalitetsprincippet. Dissens.
Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/13753
MRF 2024.109
Tilbygning mellem stuehus og eksisterende driftsbygning med indbygget spa- og poolområde og ændret anvendelse af driftsbygning krævede ikke landzonetilladelse, da driftsbygningsarealet konkret fandtes erhvervsmæssig nødvendigt, og da tilbygningen var omfattet af planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, hvorfor tidligere ulovlige indretninger anset for fysisk lovliggjort. Dissens. Klagefrist regnet fra modtagelse af aktindsigt, da kommunens ”afgørelse” efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 10, ikke var offentliggjort.
Planklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 24/00719
MRF 2024.110
Stadfæstet Silkeborg Kommunes landzonetilladelse til opførelse af 48 m høj antennemast grundet en betydelig samfundsmæssig interesse som følge af den dækningsforpligtelse, der påhvilede ansøgeren. Alternative placeringsmuligheder afsøgt, og det var sandsynliggjort, at der var valgt en placering med mindst mulig påvirkning på landskabet. Dissens.
Planklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 23/08826
MRF 2024.111
Ophævet og hjemvist Køge Kommunes landzonetilladelse til opførelse af 42 m høj antennemast for at forbedre mobildækningen. Den nye lempeligere regel i planlovens § 35, stk. 12, fandt konkret anvendelse, men ansøger havde ikke godtgjort, at den samfundsmæssige interesse i mobildækning kunne begrunde den fritliggende placering, selvom det fandtes godtgjort, at masten ville forbedre dækningen i området.
Planklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 23/10711
MRF 2024.112
Lokalplan og kommuneplantillæg til udvidelse af Aarhus Havn ophævet som ugyldig grundet manglende begrundelse i forhold til planlovens regler om byvækst og kystnærhedszonen, og da miljørapporten var utilstrækkelig, bl.a. fordi påvirkningen af Natura 2000-områder ikke var inddraget.
Planklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 23/14591, 23/14599, 23/14601, 23/14609, 23/14612, 23/14616, 23/14617 og 24/01547
MRF 2024.113
Stadfæstet Faaborg-Midtfyn Kommunes landzonetilladelse til opførelse af 48 m høj antennemast uden nærhed til bebyggelse, da der var godtgjort en betydelig samfundsmæssig interesse grundet den dækningsforpligtelse, der påhvilede ansøgeren. Alternative placeringsmuligheder var afsøgt, men bemærkning om mulighed for ekspropriation efter masteloven.
Planklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 24/02407
MRF 2024.114
Stadfæstet landzonetilladelse til opførelse af servicebygning på kirkegård med henvisning til, at tilladelse ikke ville stride med hensynet bag landzonereglerne, da bygningen skulle tjene til driften af en kirkegård, og da kirkegården var omgivet af bymæssig bebyggelse i byzone. Nabogener antog ikke et omfang, der kunne begrunde afslag.
Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2024, j.nr. 23/08556
MRF 2024.115
Etablering af spillehal i ejendom udlagt i lokalplan til centerformål, herunder serviceerhverv og publikumsorienterede liberale erhverv, var i strid med lokalplanen, da spillehal ikke fremgik direkte af anvendelsesbestemmelsens note. Da der var tale om en anvendelsesbestemmelse, hvor det ansøgte ikke lå tæt op af det umiddelbart tilladte, var dispensation i strid med planens principper.
Planklagenævnets afgørelse af 17. juni 2024, j.nr. 23/11643
MRF 2024.116
I genoptagelsessag, hvor der forelå nye oplysninger fremkommet under syn og skøn i forbindelse med verserende retssag om Planklagenævnets tidligere ophævelse af lovliggørende landzonetilladelse, stadfæstede nævnet kommunens lovliggørende landzonetilladelse til plateau til varmeanlæg, bl.a. fordi kommunen siden 2013 havde haft kendskab til anlægget, men fastholdt afslag på terrænregulering, da denne ikke havde sammenhæng med jordvarmeanlægget og ikke havde nogen landbrugsmæssig funktion.
Planklagenævnets afgørelse af 19. juni 2024, j.nr. 24/04459
MRF 2024.117
Gyldigt § 14-forbud mod om- og tilbygning af eksisterende tofamiliehus til 12 studieboliger, da passivitetsindsigelse afvist, og kommunens dialog forud for byggeansøgningen ikke kunne anses for et bindende forhåndstilsagn.
Planklagenævnets afgørelse af 24. juni 2024, j.nr. 24/00682
MRF 2024.118
Lokalplan og kommuneplantillæg for opførelse af sommerhuse tæt ved kysten i Strøby Ladeplads var ikke i strid med planlovens § 5 b eller Fingerplanen om udlæg af nye sommerhusområder, da området siden 1998 havde været udlagt som sommerhusområde og områdets zonestatus var fastholdt. At området i Fingerplanens kortbilag var markeret som byområde, ændrede ikke herved.
Planklagenævnets afgørelse af 26. juni 2024, j.nr. 23/13735, 23/14480, 24/00800 og 24/00877
MRF 2024.119
Ophævet afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplanregler om afstand til skel for bygning A, da kommunen havde fortabt retten til at kræve lovliggørelse, fordi bygningen havde eksisteret upåtalt i 17-18 år. Ophævet og hjemvist afslag på lovliggørende dispensation til bygning B, der kun havde eksisteret i 11 år, da officialprincippet var tilsidesat.
Planklagenævnets afgørelse af 28. juni 2024, j.nr. 23/09497
MRF 2024.120
Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afvisning af behandling af klage over påbud i sag om lovliggørelse af lokalplanstridigt forhold, da afslag på dispensation ikke var påklaget, og da klagepunkterne vedrørende kommunens sagsbehandling og hvorvidt der forelå et ulovligt forhold ikke kunne prøves ved et påklaget påbud. Nye klagepunkter der ikke var gjort gældende i den oprindelige klagesag, kunne ikke begrunde genoptagelse.
Planklagenævnets afgørelse af 2. juli 2024, j.nr. 24/04534
MRF 2024.121
Norwegians forpligtelse til at returnere CO2-kvoter kunne ikke omdannes til dividendekrav for myndighederne som led i tvangsakkord under rekonstruktionsbehandling.
EFTA-domstolens dom af 9. august 2024, sag E-12/23, Norwegian Air Shuttle
MRF 2024.122
Tvangsfuldbyrdelse af administrationsafgift til ECHA i forbindelse med registrering af kemikalier i henhold til REACH-forordningen skal ske ved de nationale domstole i henhold til nationale procesregler, som dog skal overholde effektivitets- og ækvivalensprincipperne. TEUF art. 299 finder ikke anvendelse på pengekrav fastsat af ECHA.
EU-Domstolens dom af 5. september 2024, 2. afd., de forenede sager C-256/23 og C-290/23, ECHA
MRF 2024.123
Fuglebeskyttelsesdirektivets art. 4(1) og 4(2) forpligter medlemsstaterne til for hvert særligt fuglebeskyttelsesområde at vedtage og gennemføre foranstaltninger for alle bilag I-fuglearter og trækfugle, der forekommer på den enkelte lokalitet, uanset om den pågældende art er en del af udpegningsgrundlaget. Konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6(3) kan ikke begrænses til de fuglearter, der fremgår af udpegningsgrundlaget, men omfatter alle de bilag I-fuglearter og trækfugle, der forekommer på den enkelte lokalitet.
EU-Domstolens dom af 12. september 2024, 1. afd., sag C-66/23, Elliniki Ornithologiki Etaireia m.fl.
MRF 2024.124
Maltas tilladelse af fældefangst for syv finkearter begrundet med forskningsmæssige formål opfyldte ikke kravene i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9, da det ikke var godtgjort, at det forskningsmæssige formål ikke kunne nås med mindre indgribende fangstmetoder.
EU-Domstolens dom af 19. september 2024, 1. afd., sag C-23/23, Kommissionen mod Malta
MRF 2024.125
Den irske regerings beslutning om rammer for national planlægning (NPF) og national udviklingsplan (NDP) var ikke omfattet af SMV-direktivet, da de var vedtaget af regeringen alene på grundlag af forfatningens bestemmelse om, at regeringen udgør den udøvende myndighed.
EU-Domstolens dom af 4. oktober 2024, 2. afd., sag C-727/22, Friends of the Irish Environment
MRF 2024.126
Bekendtgørelse, der udlagde naturbeskyttelsesområde i et Natura 2000-område og fastsatte visse forbud samt undtagelser herfra, var ikke omfattet af krav om miljøvurdering efter SMV-direktivets art. 3, stk. 2, litra b, idet bekendtgørelsen var direkte forbundet med Natura 2000-områdets forvaltning og dermed undtaget fra krav om konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3.
EU-Domstolens dom af 17. oktober 2024, 7. afd., sag C-461/23, Umweltforum Osnabrücker Land
MRF 2024.127
Danmarks Naturfredningsforening (DN) ikke klageberettiget over tilladelse efter vandløbslovens §§ 17 og 38 til driftsændring af pumpeanlæg, da DN ikke havde en væsentlig og individuel interesse. Projektet udløste ikke VVM-pligt eller krav dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. april 2024, j.nr. 21/07737
MRF 2024.128
Ophævet Miljøstyrelsens afgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at miljøgodkendelse til udvidelse af åbningstider i sommerhalvåret og af sæsonlængden for Dyrehavsbakken ikke var VVM-pligtig, da der forelå væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser, og da overskridelsen ville forekomme hyppigt over hele åbningssæsonen. Uden betydning, at der var stillet vilkår, som afveg fra de generelle støjgrænser.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. april 2024, j.nr. 22/00101 og 22/00103
MRF 2024.129
Ophævet Miljøstyrelsens VVM-screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at tillæg til Dyrehavsbakkens miljøgodkendelse om udvidelse af sæsonen for vinterhalvåret ikke var VVM-pligtig, da afgørelsen ikke var aktuel, fordi nævnet samme dag havde ophævet den VVM-screeningafgørelse, der lå til grund for selve Dyrehavsbakkens miljøgodkendelse, som var en forudsætning for tillægget til miljøgodkendelsen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. april 2024, j.nr. 22/00076, 22/00086 og 22/00091
MRF 2024.130
Fredningsnævnets fredning af arealer ved Skærum Ådal ændret, så fredningen omfattede et lidt mindre areal, og med tilføjelse af ny bestemmelse om, at Energinet med fredningsnævnets tilladelse kunne foretage fornyelse/renovation af to eksisterende højspændingsledninger, mens uopsættelige reparationer kunne ske uden forudgående tilladelse. Klagenævnet havde i februar 2020 stadfæstet fredningsnævnets screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens§ 10 om, at fredningen ikke krævede SMV-procedure.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. april 2024, j.nr. 20/05391
MRF 2024.131
Stadfæstet lovliggørelsespåbud fra 2021 om retablering af § 3-beskyttet mose- og engareal, da lagt til grund, at der var tale om § 3-beskyttet natur, og der var foretaget ulovlige tilstandsændringer i form af jordbehandling, gødskning, tilsåning mv., bl.a. med henvisning til forbuddet mod gødskning i § 4, der trådte i kraft i 2022.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. april 2024, j.nr. 22/01291
MRF 2024.132
Afvist klage over afgørelse om afledning af vejvand til § 3-beskyttet sø, da afgørelsen var truffet som led i kommunens tilsynsvirksomhed og dermed ikke kunne påklages, jf. miljøbeskyttelseslovens § 69, stk. 3, hvorfor nævnet ikke kunne prøve, om forholdet krævede nedsivnings- eller udledningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 28. Tillige afvist klage over, at ændring af vejafvandingen ville kræve tilladelse efter vandløbslovens § 6 og dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3, da der ikke var ansøgt herom, og projektet derfor var uaktuelt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 9. april 2024, j.nr. 24/00077
MRF 2024.133
Stadfæstet VVM-tilladelse til etablering af 400 kV ledningsanlæg på et i alt 75 km langt tracé, som skulle forstærke elnettet, da miljøkonsekvensrapporten levede op til miljøvurderingslovens krav mht. beskrivelse af projektets visuelle påvirkninger og påvirkningen af befolkningen og menneskers sundhed. Af miljøkonsekvensrapporten fremgik, at der var udarbejdet en konsekvensvurdering i forhold til påvirkningen af Natura 2000-områder.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. april 2024, j.nr. 23/08529
MRF 2024.134
Ophævet afgørelse om ikke at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 42 om nedbringelse af røg- og lugtgener fra røgerivirksomhed beliggende i Helsingør havn med en advokatvirksomhed som nabo, da kommunen havde inddraget usaglige hensyn til områdets karakter og til, om en bestemt virksomhed er naturligt hjemmehørende i havnen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 18. april 2024, j.nr. 22/05638
MRF 2024.135
Ophævet Vejle Kommunes ”afgørelse” om, at kommunens terrænregulering i form af opfyldningen af areal med moræneler og etablering af sti nær E’s ejendom ikke var i strid med vandløbslovens § 6, idet foranstaltningerne havde ændret vandets naturlige afløb ved E’s ejendom. Hjemvisning med bemærkning om, at forholdet skulle lovliggøres.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. april 2024, j.nr. 19/07925
MRF 2024.136
Afvist grundejerforenings klage over regnvandshåndteringsplan, der var vedlagt som bilag til et tillæg til spildevandsplan, da regnvandshåndteringsplanen ikke var en afgørelse, der lå inden for nævnets ressortområde. Afvist klage over SMV-screening af spildevandstillægget pga. overskridelse af klagefrist. Afvist klage over byggeri på § 3-beskyttet hedeareal pga. manglende klageret.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. april 2024, j.nr. 24/00294
MRF 2024.137
Stadfæstet afgørelse efter vandløbslovens § 32 om, at omlægning af offentligt vandløb var omfattet af bestemmelsen, og at kommunen dermed ikke skulle afholde udgifterne til omlægningen, da kommunen havde dokumenteret, at sædvanlig vedligeholdelse ikke længere kunne sikre rørledningens funktion, og at kommunen ikke havde forsømt sin vedligeholdelsespligt.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. april 2024, j.nr. 19/08337
MRF 2024.138
Jernbomme opsat på grusvej, der udgjorde en del af vandreruten Camønoen, udgjorde en hindring af offentlighedens adgang i strid med naturbeskyttelseslovens § 26, hvorfor nævnet ophævede kommunens ”afgørelse” om, at forholdet ikke var ulovligt. Nævnet udtalte, at kommunen ved fornyet behandling skulle iagttage kravene i handicapkonventionens art. 9 til tilgængelighed.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. april 2024, j.nr. 22/10728
MRF 2024.139
Afvist opsættende virkning af klage over screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 vedr. nedgravning af fjernvarmerør, da klager ikke havde gjort forhold gældende, som gjorde det overvejende sandsynligt, at der forelå en væsentlig overtrædelse af miljøvurderingsloven. Beboer i projektområdet var en del af den berørte offentlighed og var derfor klageberettiget.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 2. maj 2024, j.nr. 24/02159
MRF 2024.140
Ophævet VVM-screeningafgørelse af tilladelse til råstofindvinding, da regionen ikke havde sikret sig, at projektet ikke ville skade yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter af flagermus i forbindelse med nedrivning af bebyggelse og fældning af træer, og med bemærkning om, at screeningsafgørelser ikke kan indeholde vilkår.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 3. maj 2024, j.nr. 22/07504 og 22/07528
MRF 2024.141
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling (repowering) af 11 vindmøller i Ulkær Mose ved § 3-beskyttede vandløb, bl.a. fordi projektets påvirkning af okker i vandløb, grundvandssænkning og jordbundsforhold i tilstrækkelig grad var beskrevet i miljøkonsekvensrapporten.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. maj 2024, j.nr. 23/14556
MRF 2024.142
Delvis ophævelse af Miljøstyrelsens påbud efter jordforureningslovens § 41 til medicinalvirksomhed om at oprense jordforurening forårsaget af tankanlæg for regenereret acetone fra fremstilling af fusidinsyre, da grænseværdien for, hvor meget der skulle ryddes op af jord forurenet med fusidinsyre var baseret på grænsevædier for mikroorganismer i jord, hvilket ikke kunne anvendes som farlighedsvurdering vedr. arealanvendelsen og grundvandsressourcen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. maj 2024, j.nr. 21/03577
MRF 2024.143
Stadfæstet VVM-tilladelse til opstilling af tre vindmøller, bl.a. fordi der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens væsentlighedsvurdering og konsekvensvurdering af påvirkningen af to Natura 2000-områder. Ikke tillagt betydning, at der først på et senere tidspunkt ville blive meddelt tilladelse til grundvandssænkning og spildevandsudledning samt dispensation fra skovbyggelinjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 7. maj 2024, j.nr. 23/14572 og 23/14658
MRF 2024.144
Ophævet SMV-screeningsafgørelse om, at tillæg til spildevandsplan ikke krævede miljøvurdering, da tillæggets projekter for forsinkelse og rensning af overfladevand før udledning til recipient var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 10.g og 11.c og dermed var omfattet af krav om obligatorisk miljøvurdering efter lovens § 8, stk. 1, nr. 1. Da tillægget omfattede 10 projekter med et samlet areal på 30 ha, kunne det ikke anses for et mindre område på lokalt plan, hvorfor undtagelsen i § 8, stk. 2, nr. 1, ikke fandt anvendelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 8. maj 2024, j.nr. 22/17069
MRF 2024.145
Stadfæstet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 2, og § 27, stk. 1, om at tillade forbud mod at medtage hund og mod at cykle og lign. på Kollerup Enge-stien placeret på smalt og stejlt dige i Hadsund med den ændring, at forbuddet ikke gjaldt på den første del af stien fra Hadsted bymidte og frem til digets begyndelse. Dissens.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. maj 2024, j.nr. 23/03508
MRF 2024.146
Etablering af nyt boligområde var ikke et tungtvejende samfundsmæssigt hensyn, der kunne begrunde delvis ophævelse af fredningskendelse fra 1980, uanset at området siden 1980 efter endt råstofindvinding havde ændret karakter, da området fortsat rummede fredningsværdige værdier, som fredningen ydede beskyttelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. maj 2024, j.nr. 23/09776
MRF 2024.147
Ophævet og hjemvist screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at et projekt, der forudsatte sænkning af grundvandsstanden til 1 m under bundkoten for ledningsgrav i nærheden af § 3-beskyttet sø, ikke var VVM-pligtigt, da screeningen forudsatte vilkår om overvågning af søens vandspejl og krav om afhjælpende foranstaltninger med tilledning af vand ved konstateret sænkning, og en screeningsafgørelse ikke kan indeholde vilkår.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 15. maj 2024, j.nr. 24/03621
MRF 2024.148
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på ansøgning om miljøgodkendelse af lempede vilkår for maksimal koncentration i spildevand fra virksomhed med animalske biprodukter med direkte udledning til saltvand, da mellemkommende BAT-konklusioner efter U 2020.657 H og MRF 2023.312 Mfk skal inddrages som ny viden under klagesagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. maj 2024, j.nr. 20/07549
MRF 2024.149
Ikke medhold i klage over indirekte afgørelse om, at udviklingsplan for Lyngby Centrum ikke var omfattet af miljøvurderingsloven, da planen udgjorde et strategisk styringsredskab, der ikke var retligt bindende for myndighedsudøvelsen. Andelsforening havde ikke partsstatus, da den indirekte afgørelse havde betydelige fællestræk med processuelle beslutninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. maj 2024, j.nr. 23/07388
MRF 2024.150
Stadfæstet Miljøstyrelsens tillæg fra 2018 til miljøgodkendelse til udvidelse af deponeringsanlæg ved Avedøre fra 1,52 mio. m3 til 2,02 mio. m3 blandet affald, da godkendelsen fandtes at indeholde nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forurening ved anvendelse af BAT, idet virksomhedens udledning af spildevand til offentligt spildevandsselskab ikke er omfattet af miljøgodkendelsen, men sker ved tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 16. maj 2024, j.nr. 23/07767
MRF 2024.151
E, der var bredejer til Natura 2000-vandløbet Kongeåen, havde ikke klageret over tilladelse efter vandløbslovens § 47 til underboring af 400 kV kabel under Kongeåen, da E’s indsigelser om natur var udtryk for en mere generel interesse i vandløbets natur- og miljømæssige forhold og derfor ikke kunne begrunde klageberettigelse efter vandløbslovens § 84, uanset at en del af projektet skulle gennemføres på E’s ejendom.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 17. maj 2024, j.nr. 24/02075
MRF 2024.152
Ophævet og hjemvist tilladelse til tilslutning af dræn under kunstgræsbane til regnvandsledning tilhørende spildevandsforsyningsselskab med direkte udledning til recipient i form af offentligt vandløb, da der ikke kunne dokumenteres tilladelse for udledningen til recipienten, og der dermed var usikkerhed om, hvorvidt udledningstilladelsen kunne overholdes. En fornyet sagsbehandling af tilslutningstilladelsen skulle afvente, at der blev meddelt tilladelse for den eksisterende udledning til recipient.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 23. maj 2024, j.nr. 21/04468
MRF 2024.153
Stadfæstet Miljøstyrelsens afgørelse om, at der ikke forelå en miljøskade som følge af spildevandsselskabs udledning af estimeret 30.000 m3 urenset spildevand med miljøfarlige forurenende stoffer i Fladså, da spildevandet måtte karakteriseres som husholdningsspildevand og almindeligt belastet tag- og overfladevand, vandføringen i udledningsperioden havde fortyndet de miljøfarlige og forurenende stoffer, og der ikke var konstateret nævneværdig forskel på kvalitetselementet smådyr, uden det blev tillagt betydning, at der ikke var foretaget kemiske undersøgelser af udledningens påvirkning af Fladså.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 24. maj 2024, j.nr. 23/13518
MRF 2024.154
Stadfæstet tilbagekaldelse af indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens § 20 til havevanding i Grindsted, da der forelå sundhedsfare som følge af forurening fra Grindsted gamle losseplads, hvilket udgjorde et tungtvejende (og sagligt) hensyn i afvejningen af, hvorvidt der kunne ske tilbagekaldelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 22/10150
MRF 2024.155
Ikke medhold i klage over VVM-screeningafgørelse, om at vandløbsrestaurering af å ikke krævede VVM-tilladelse, da der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at projektet ikke kunne forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/05447 og 23/05448
MRF 2024.156
Stadfæstet tilladelse efter vandløbslovens § 37 til vandløbsrestaurering, da nævnet fandt, at kommunen havde foretaget en vurdering af de afvandingsmæssige interesser i overensstemmelse med det gældende vandløbsregulativ for åen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. maj 2024, j.nr. 23/07549
MRF 2024.157
Ophævet Hillerød Kommunes tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand fra Centralanlæg Syd til Pøle Å, da kommunen havde meddelt en ny udledningstilladelse, som erstattede den påklagede tilladelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 21/05495
MRF 2024.158
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af Dyrehavsbakken, herunder med ændrede åbningstider, da klagenævnet i MRF 2024.128 Mfk havde ophævet styrelsens VVM-screeningafgørelse om, at miljøgodkendelsen ikke krævede miljøvurdering.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. maj 2024, j.nr. 21/07238, 21/07239, 21/07241 og 21/07242
MRF 2024.159
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens tilladelse til klapning af 450.000 m3 oprensnings- og uddybningsmateriale fra Odense Havn på klaplads nord for Fyn, da styrelsen ikke havde vurderet optagning i tilladelsen, uanset at en klapningstilladelse efter havmiljølovens § 26 skal omfatte både optagningen og klapningen af havbundssedimentet. (Afgørelsen er i oktober 2024 genoptaget (j.nr. 24/08921), hvorefter nævnet har afvist klagen fra realitetsbehandling.)
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2024, j.nr. 19/04249
MRF 2024.160
Ophævet og hjemvist tilladelse til Kystdirektoratet til klapning af i alt 150.000 m3 oprensningsmateriale i Grønsund beliggende i marint Natura 2000-område, da screening (væsentlighedsvurdering) efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, 1. pkt., ikke godtgjorde, at projektet i sig eller i forbindelse med andre planer og projekter ikke kunne påvirke Natura 2000-området væsentligt. Ved fornyet vurdering skulle der bl.a. foretages en vurdering af klapningens påvirkning af vandområdets kemiske tilstand.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2024, j.nr. 21/00155
MRF 2024.161
Stadfæstelse med mindre vilkårsændring af Haderslev Kommunes påbud til Forsvaret efter jordforureningslovens § 40 om undersøgelse af PFAS-forurening forårsaget af brandøvelser på Flyvestation Skrydstrups brandøvelsesplads, der havde været i drift fra 1987-2020, uanset at der i grundvandet var sket en vis sammenblanding med forurening fra en ældre brandøvelsesplads, der var ophørt i 1987.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2024, j.nr. 22/08894
MRF 2024.162
Stadfæstet Miljøstyrelsens afslag på miljøgodkendelse til nyt havbrug, der i strid med indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3, ville medføre kvælstofudledning til vandområder uden målopfyldelse og med kvælstofreduktionsbehov. Ikke grundlag for at tilsidesætte styrelsens vurdering af, at der ikke forelå et særligt tilfælde, som kunne begrunde fravigelse efter bekendtgørelsens § 8, stk. 4. Stadfæstet afslag på placeringstilladelse, da den ansøgte placering ikke var forenelig med gennemførelse af militære træningsaktiviteter i området.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. maj 2024, j.nr 22/16996
MRF 2024.163
Stadfæstet ophævelse af landvæsenskendelse fra 1953 og nedlægning af rørlagt afledningsgrøft fra 1940’erne, da betingelserne i vandløbslovens § 62 var opfyldt, idet rørledningen ikke var funktionsdygtig og var erstattet af en nyere afledningsgrøft, der havde eksisteret upåtalt siden 1980’erne.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 4. juni 2024, j.nr. 19/09130
MRF 2024.164
Ophævet § 3-registrering af ca. 4.800 m2 areal som biologisk overdrev, da der på baggrund af luftfotos ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at der havde indfundet sig en sammenhængende og veludviklet overdrevsvegetation på arealet inden opdyrkning i 2012, og da der ikke forelå vegetationsdata for arealet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 6. juni 2024, j.nr. 23/05584
MRF 2024.165
Ophævet og hjemvist § 3-registrering af arealer som sø, mose og eng, da der var truffet afgørelse på et utilstrækkeligt grundlag, idet registeringen af et bestemt areal som beskyttet mose alene var baseret på ortofotos og et enkelt billede taget i forbindelse med besigtigelse af andre arealer, og da der ikke var foretaget besigtigelse og udarbejdet artliste.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 11. juni 2024 j.nr. 23/02292
MRF 2024.166
Ophævet § 3-registrering af 88 m2 areal med bregner og fliseterrasse som mose på ejendom ud til Furesøen, da arealet havde været opretholdt som have, siden moser blev omfattet af forbuddet mod tilstandsændringer i 1979, idet bregnerne (strudsvinge) måtte karakteriseres som haveplanter og på baggrund af luftfotos formentlig var plantet i 1971.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 12. juni 2024, j.nr. 22/16918
MRF 2024.167
Stadfæstet registrering af § 3-beskyttet fersk eng, da der på baggrund af luftfotos ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering. Nævnet henviste i dets bemærkninger til forbuddet mod gødskning, sprøjtning og omlægning i naturbeskyttelseslovens § 4, der trådte i kraft i 2022.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. juni 2024, j.nr. 23/00443
MRF 2024.168
Stadfæstelse med mindre vilkårsændring af påbud efter jordforureningslovens § 40 til tidligere grundejere om undersøgelse af nedgravet byggeaffald, herunder asbestholdige eternitplader, fra bygninger nedbrændt i 2006. Nedgravningen var sket i strid med miljøbeskyttelseslovens § 43 og asbestbekendtgørelsens § 26 og var derfor uforsvarlig, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 2, og anslåede omkostninger på 150.000-200.000 kr. var ikke i strid med proportionalitetsprincippet.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 14. juni 2024, j.nr. 20/09902
MRF 2024.169
Ophævet og hjemvist afgørelse fra december 2020 om ikke at meddele påbud efter jordforureningslovens §§ 40 og 41 eller miljøbeskyttelseslovens § 46 til lejer af ejendom i anledning af lejerens højtryksrensning af eternittag, da kommunen ikke havde undersøgt, om der var sket asbestforurening som anført af en nabo.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 20. juni 2024, j.nr. 21/00813
MRF 2024.170
Stadfæstet påbud efter jordforureningslovens § 40 til den ene ejer af en landbrugsejendom om undersøgelse af potentiel asbest fra nedrevet bygning med eternittag og afbrænding af affald, hvor der indtil 2010 havde været minkfarm, idet ejeren havde handlet culpøst, jf. jordforureningslovens § 41, stk. 3, nr. 2, med henvisning til miljøbeskyttelseslovens § 43, affaldsbekendtgørelsen § 50 og asbestbekendtgørelsens § 10.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 21. juni 2024, j.nr. 21/03002
MRF 2024.171
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om ikke-VVM-pligt af etablering af minivådområde i privat drænsystem, der havde udløb i målsatte Halskov Bæk, da kommunen ikke havde vurderet, om reduceret vandføring og opvarmet vand ville medføre en forringelse af vandløbets tilstand i strid med vandrammedirektivets art. 4(1)(a) og indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 3. Reguleringstilladelse efter vandløbslovens § 17 ophævet som følge heraf.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. juni 2024, j.nr. 21/10751
MRF 2024.172
Ophævet og hjemvist Miljøstyrelsens tillæg til miljøgodkendelse, der indebar udvidelse af efterårs- og vintersæson for Dyrehavsbakken, da VVM-screeningen af tillægget var ophævet i MRF 2024.129 Mfk, og miljøgodkendelsen var ophævet i MRF 2024.158 Mfk.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. juni 2024, j.nr. 22/00084, 22/00089 og 22/00093
MRF 2024.173
Ophævet tilladelser til kystbeskyttelsesprojekt i Natura 2000-område og på § 3-beskyttet overdrev, da tilladelserne pga. bonusvirkning skulle inddrage hensyn til naturbeskyttelseslovens § 3, og da vurderinger ift. bilag IV-arten markfirben var mangelfulde. Ophævet væsentlighedsvurdering efter kysthabitatbekendtgørelsen, da en naturtype på udpegningsgrundlaget ikke indgik i vurderingen trods Miljøstyrelsens kortlægning, og kommunen ikke har kompetence til at ændre udpegningsgrundlaget.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 26. juni 2024, j.nr. 23/14796 og 24/01760
MRF 2024.174
Ophævet Egedal Kommunes ”afgørelse” efter vandløbslovens § 27, jf. § 31, om, at kommunen havde vedligeholdt to offentlige vandløb i overensstemmelse med det gældende regulativ, da kommunen ikke havde dokumenteret opfyldelse af vedligeholdelsespligten ift. grødeskæring.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2024, j.nr. 19/08483
MRF 2024.175
Ophævet og hjemvist VVM-tilladelse til vandløbsregulering, da der forelå myndighedsinhabilitet, og kommunen som bygherre og VVM-myndighed ikke havde sikret en passende adskillelse af funktioner efter miljøvurderingslovens § 40, stk. 3. Ved fornyet behandling skulle kommunen være opmærksom på forbuddet med projektopdeling, og at væsentlighedsvurderingen efter habitatreglerne ikke må inddrage afværgeforanstaltninger.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2024, j.nr. 22/12073
MRF 2024.176
Ophævet ”afgørelse” om, at skovgræsning af ca. 280 ha fredskovspligtigt areal i Natura 2000-område ikke var omfattet af VVM-reglerne, da projektet var omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2, pkt. 1.d, idet projektet forudsatte fældning af nåletræsplantager, og det efter EU-Domstolens praksis er uden betydning, hvilket formål projektet har, og om skovarealerne fortsat ville være skov efter skovlovens regler.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2024, j.nr. 23/07929
MRF 2024.177
Ophævet og hjemvist screeningafgørelse om ikke-VVM-pligt af ny kommunal kunstgræsbane i Albertslund, da projektet medførte støj, der væsentligt overskred de vejledende støjgrænser, hvilket normalt udløser VVM-pligt, og da der ikke i VVM-screeningen kan lægges vægt på mulighederne for at begrænse støjen.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. juni 2024, j.nr. 23/09146
MRF 2024.178
Ophævet miljøgodkendelse af virksomhed for oplag af ikke-farligt affald i form af afgasset biomasse fra biogasanlæg, da samtidig meddelt landzonetilladelse var ophævet af Planklagenævnet, og lokaliseringsprincippet efter miljøbeskyttelseslovens § 4 i almindelighed kræver, at forholdet til planloven er afklaret på tidspunktet for meddelelse af miljøgodkendelse.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. juni 2024, j.nr. 23/08448
MRF 2024.179
[Resumé under udarbejdelse]
Højesterets dom af 23. oktober 2024, 2. afd., sag BS-11936/2024-HJR m.fl.
MRF 2024.180
T idømt bøde på 40.000 kr. for ikke at efterkomme påbud om separation af regnvand og spildevand til offentlig kloak, for ulovlig affaldsafbrænding til Sankt Hans samt for ikke rettidigt at efterkomme påbud om sløjfning af privat vandboring og lovliggørelsespåbud om at fjerne jord i beskyttet § 3-mose, da påbuddene fandtes gyldige. Byrettens tvangsbøder ophævet vedr. sløjfning af boring og fjernelse af jord, da påbuddene blev efterkommet inden landsrettens dom.
Vestre Landsrets dom af 1. maj 2024, 11. afd., sag S-0812-23
MRF 2024.181
Andelsboligejers 14 m høje bøgetræ tæt ved skel til N med grene, der gik op til 8 m ind over N’s have, overskred naboretlig tålegrænse. Påbud om beskæring af træ til højde på 3 m og beskæring af grene, der overskred skel.
Vestre Landsrets dom af 13. maj 2024, 4. afd., sag BS-41755/2022-VLR
MRF 2024.182
Tillægsfristen på ét år efter forældelseslovens § 21, stk. 4, ved isoleret bevisoptagelse skulle regnes fra landsrettens kendelse om, at den afgivne skønserklæring ikke kunne tilsidesættes. A’s erstatningskrav for skader på sin kvægbestand som følge af nabos sprøjtning var dermed forældet.
Vestre Landsrets dom af 15. maj 2024, 8. afd., sag BS-49697/2023-VLR
MRF 2024.183
Afvist sagsanlæg fra E som ejer af tjenende ejendom om gyldighed af parkeringsservitut mod kommune som påtaleberettiget, da samme indsigelser var afgjort i domme i 2012 og 2015 anlagt af påtaleberettiget ejerlav efter samme servitut mod E, hvorfor dommene havde retskraft, uanset at kommunen ikke havde været part i de tidligere sager.
Vestre Landsrets dom af 31. maj 2024, 13. afd., sag BS-51338/2023-VLR
MRF 2024.184
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 3. juni 2024, 4. afd., sagerne BS-34108/2023-VLR og BS-34456/2023-VLR
MRF 2024.185
Afslag på dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til arealoverførsel mellem A’s to kystnære matrikler, idet der ikke var grundlag for at tilsidesætte Miljø- og Fødevareklagenævnets skøn, og da hensynet til at undgå uønsket præcedens var et sagligt og lovligt kriterium.
Vestre Landsrets dom af 4. juni 2024, 5. afd., sag BS-25940/2022-VLR
MRF 2024.186
Bøde på 5.000 kr. for ikke rettidigt at efterkomme påbud fra 2013 om fjernelse af ulovlig bade- og bådebro. Bødens størrelse nedsat pga. lang sagsbehandlingstid. Ikke idømt tvangsbøder, da kommunen efter byrettens dom havde meddelt lovliggørende tilladelse til en reduceret bro, og tiltalte havde tilrettet broen i overensstemmelse hermed.
Vestre Landsrets dom af 10. juni 2024, 12. afd., sag S-1501-23
MRF 2024.187
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 10. juni 2024, 7. afd., sag BS-34457/2023-VLR
MRF 2024.188
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 20. juni 2024, 5. afd., sag BS-24832/2023-VLR
MRF 2024.189
Tidligere domme vedr. afslag på dispensation fra saneringsplan til overkørsel fra A’s ejendom til fælles gårdareal og påbud efter byggeloven om lovliggørelse af carport havde retskraft i forhold til ny retssag om påbuddets gyldighed og opfyldelse og om betydningen af privatvejslovens regler.
Vestre Landsrets dom af 25. juni 2024, 11. afd., sag BS-5669/2024-VLR
MRF 2024.190
Ejer af ejendom i landzone pålagt at fjerne 22-24 m høje vestamerikanske poppeltræer i bælte på 25 m fra skel på en 143 m strækning, da skyggegener og nedfaldne blade og grene overskred den naboretlige tålegrænse.
Vestre Landsrets dom af 12. juli 2024, 2. afd., sag BS-27898/2022-VLR
MRF 2024.191
Minkfarmer havde ikke på grundlag af naboretten krav på erstatning for driftstab og værditab som følge af støjulemper fra fire 130 m høje vindmøller etableret i 2013, da det på det nuværende forskningsmæssige stade ikke er muligt at fastslå eller udelukke årsagsforbindelse mellem vindmøllestøj og påvirkning af mink.
Vestre Landsrets dom af 16. august 2024, 8. afd., sag BS-162/2023-VLR
MRF 2024.192
Ejer af ældre ejendom fra 1880 havde ikke krav på erstatning for revnedannelser i bygningen forårsaget af kommunes vejarbejder ved etablering af trafikknudepunkt, da de af kommunen og entreprenøren iværksatte arbejder ikke efter sædvanlig praksis ved sådanne mindre entrepriseopgaver krævede vibrationsmålinger, hvorfor der ikke forelå culpa. Byretten var nået til det modsatte resultat.
Vestre Landsrets dom af 22. august 2024, 2. afd., sagerne BS-40509/2022-VLR og BS-40861/2022-VLR
MRF 2024.193
Frifindelse for tvangsbøder for ikke at efterkomme påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 30 om rensning af sanitært spildevand, idet det nedstrøms liggende vandløb i de nye vandområdeplaner var vurderet til god økologisk tilstand, hvorfor der ikke længere var grundlag for påbuddet.
Vestre Landsrets dom af 27. august 2024, 8. afd., sag S-1732-23
MRF 2024.194
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 27. september 2024, 15. afd., sag BS-57978/2023-VLR
MRF 2024.195
[Resumé under udarbejdelse]
Vestre Landsrets dom af 27. september 2024, 15. afd., sag BS-58922/2023-VLR
MRF 2024.196
Entreprenørselskabet T A/S frifundet for ulovlig affaldsforbrænding og manglende kildesortering af erhvervsaffald ved afbrænding af sankthansbål i 2018, da bålet foregik på en ejendom ejet af sønnen til ejeren af T A/S, og det ikke var godtgjort, at T A/S havde bidraget med affald eller været ansvarlig for afbrændingen.
Østre Landsrets dom af 16. april 2024, 6. afd., sag S-3739-22
MRF 2024.197
Afvist retssag om størrelsen af bod for forsinkelse af gravearbejde, jf. vejlovens § 76, stk. 2, nr. 6, da der var tale om et retligt spørgsmål vedr. kommunens gravetilladelse, som ikke var påklaget rettidigt til Vejdirektoratet og derfor ikke kunne indbringes for domstolene, jf. lovens § 132, stk. 5.
Østre Landsrets dom af 1. maj 2024, 16. afd., sag BS-52301/2022-OLR
MRF 2024.198
Udgifter til fjernelse af olieforurening opstået ved olieleverandør O A/S’ påfyldning af forkert studs til olietank på B A/S’ betonvirksomhed ikke omfattet af miljøskadeerstatningslovens objektive erstatningsansvar. O A/S’ forsikringsselskab F, der havde afholdt omkostningerne til oprydning af forureningen, havde krav på regres med 1/3 fra B A/S, da B A/S havde overtrådt olietankbekendtgørelsen, hvilket var en særlig omstændighed, der begrundede fravigelse af erstatningsansvarslovens § 25 om, at tabet bæres af den ansvarsforsikringsdækkede skadevolder.
Østre Landsrets dom af 14. maj 2024, 23. afd., sag BS-51879/2022-OLR
MRF 2024.199
E havde ikke retlig interesse i søgsmål om gyldigheden af Planklagenævnets afgørelse, der angik en kommuneplans udpegning af økologiske forbindelser, fordi kommuneplanens udpegning var erstattet ved et senere kommuneplantillæg, hvorved udpegningen i kommuneplanen reelt var uden betydning for E’s retsstilling, og fordi E’s søgsmål ikke udsprang af en konkret eller aktuel retstvist.
Østre Landsrets dom af 15. maj 2024, 17. afd., sag BS-24905/2022-OLR
MRF 2024.200
Rabatten af en ikke matrikuleret kommunal vej var en del af vejen og dermed kommunens ejendom, hvorfor skelforretnings fastsættelse af skel blev tiltrådt. Ejer, der havde pløjet helt op til asfaltkanten, skulle erstatte kommunens udgifter til at genoprette rabatten.
Østre Landsrets dom af 17. maj 2024, 12. afd., sag BS-3352/2021-OLR
MRF 2024.201
Fire grundejere havde vejret til en markvej, da denne måtte anses for privat fællesvej, idet markvejen var udlagt ved den udskiftning af landbrugsjorden, der fandt sted i sidste halvdel af 1700-tallet for at skaffe vejadgang til de omlagte jorder, herunder de fire grundejeres matrikler, hvorfor de fire grundejeres vejret hvilede på offentligretligt grundlag og var gyldig uden tinglysning, jf. tinglysningslovens § 52.
Østre Landsrets dom af 11. juni 2024, 13. afd., sag BS-51610/2022-OLR m.fl.
MRF 2024.202
Banedanmarks passive benyttelse af areal op til A’s hegn uden fjernelse af selvsået beplantning tæt ved A’s hegn var ikke i modstrid med hegnslovens § 19, stk. 1, under hensyn til, at A ikke blev forhindret i at beskære vegetation på Banedanmarks areal op til hegnet, hvorfor hegnssynets afgørelse om, at Banedanmark skulle vedligeholde arealet, blev ophævet. [Anket]
Østre Landsrets dom af 1. juli 2024, 4. afd., sag BS-16508/2023-OLR
MRF 2024.203
Etablering af udendørs legepark med samlet areal på 2 ha krævede landzonetilladelse, og afslag på landzonetilladelse var meddelt med rette. Påbud om fysisk lovliggørelse ved fjernelse af legeparken inden for 3 måneder fra landsrettens dom.
Østre Landsrets dom af 4. juli 2024, 4. afd., sag BS-10893/2022-OLR
MRF 2024.204
Registreret ejer af ældre varebil uden partikelfilter idømt bøde på 9.750 kr. for kørsel i miljøzone i november og december 2020, uanset tiltaltes forklaring om, at bilen i oktober 2020 var videresolgt til en overbo, der havde lovet at omregistrere bilen, og at tiltalte havde anmodet myndighederne om omregistrering, da forklaringen ikke var underbygget af skriftligt materiale.
Østre Landsrets dom af 26. august 2024, 12. afd., sag S-2225-22
MRF 2024.205
Bøde på 5.000 kr. til folkepensionist for at have besiddet og anvendt rottegift uden at være autoriseret rottebekæmper og ved at have anvendt rottemiddel, der ikke var godkendt efter biocidforordningen.
Østre Landsrets dom af 13. september 2024, 5. afd., sag S-2783-21
