MRF 2024.221
Planklagenævnets afgørelse af 27. september 2024, j.nr. 23/14245, 24/00165 og 24/02773
Ophævet kommuneplanramme for boligområde på E’s matrikel i Korsør, da kommunen ved planvedtagelsen havde tilføjet, at der alene kunne lokalplanlægges for tre åben-lave boliger på matriklen, hvilket fratog E muligheden for at realisere det byggeprojekt på 5-6 boliger, der lå til grund for E’s anmodning om udlæg af arealet, hvorfor kommunen inden vedtagelsen skulle have hørt E efter planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Dissens.
Slagelse Kommune vedtog i september 2023 endeligt Kommuneplan 2022 med tilhørende miljørapport. Kommuneplanen indeholdt bl.a. kommuneplanramme 2.4B4, der udlagde et område ved Stibjergvej i Korsør, som hidtil havde henligget uplanlagt i landzone, til boligområde i byzone til åben-lav bebyggelse. Rammeområdet lå inden for kystnærhedszonen og grænsede mod vest op til eksisterende boliger. Området havde et samlet areal på ca. 1,3 ha, hvoraf 7.300 m2 udgjorde en ubebygget matrikel ejet af E. Under høringen af forslaget til kommuneplanen havde E anmodet om, at området ved Stibjergvej blev udlagt til boligformål med mulighed for udstykning, og forvaltningen indstillede til byrådet, at anmodningen blev taget til følge, så der blev givet mulighed for at udstykke grunde med et areal på mindst 1.200 m2. I forbindelse med den endelige planvedtagelse blev det tilføjet til kommuneplanrammen, at der alene kunne lokalplanlægges for tre nye åben-lave boliger på E’s matrikel. Planvedtagelsen blev påklaget af E og af en nabo til rammeområdet, N. E anførte navnlig, at kommunen ikke havde orienteret ham om ændringen af kommuneplanrammen forud for den endelige planvedtagelse, og at der skulle være sket fornyet høring. N gjorde bl.a. gældende, at kommunen skulle have foretaget en konsekvensvurdering af planens påvirkning på et Natura 2000-område beliggende 550 m fra rammeområdet, at kommunen skulle have undersøgt forekomsten af bilag IV-arter, og at der ikke var den fornødne begrundelse for placering inden for kystnærhedszonen. Under sagen anførte E, at N ikke var klageberettiget. Planklagenævnet fandt, at N på tidspunktet for klagens indgivelse var ejer af naboejendommen, der var beliggende ca. 80 m fra rammeområde 2.4B4, og at N havde en retlig interesse i sagens udfald og dermed var klageberettiget. Det ændrede ikke herved, at N efterfølgende havde videreoverdraget sin ejendom, da de senere ejere havde samme interesse i sagens behandling som N. N var derfor klageberettiget. Hvad angik klagepunktet om påvirkning af Natura 2000-området fandt nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens væsentlighedsvurdering, hvorefter det udlagte rammeområde ikke ville medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området henset til områdets beskedne størrelse og omfang, og at det muliggjorde lokalplanlægning for tre nye boliger. Nævnet fremhævede i den forbindelse kommuneplanlægningens overordnede karakter, der indebærer, at væsentlighedsvurderingen nødvendigvis vil være af en tilsvarende mere overordnet karakter, idet der i forbindelse med den konkrete lokalplanlægning for boligområdet ville skulle foretages en nærmere vurdering af den mulige påvirkning af Natura 2000-området. For så vidt angik forekomsten af potentielle bilag IV-arter fandt nævnets flertal (9 mod 2), at kommunen havde foretaget en tilstrækkelig vurdering, idet der ikke var registreret forekomst af bilag IV-arter inden for selve rammeområdet, og da der i forbindelse med senere lokalplanlægning for boligområdet skulle foretages en nærmere vurdering af den mulige påvirkning. Mindretallet fandt, at kommunens vurdering var utilstrækkelig, da der i miljørapporten alene var henvist til, at der ikke var registreret bilag IV-arter inden for selve området, uanset at der lå § 3-beskyttede søer og naturområder på begge sider af planområdet, og der var registreret forekomst af spidssnudet frø vest for planområdet. Nævnet fandt endvidere, at kommunen havde overholdt miljøvurderingslovens minimumskrav til indholdet af en miljørapport i forhold til kumulativ påvirkning, da det fremgik af miljørapporten, at det på kommuneplanens overordnede niveau var svært at udpege de kumulative effekter, men at de var vurderet i det omfang, som var muligt. I forhold til inddragelse af offentligheden fandt nævnet, at høringsreglerne var overholdt, da både det oprindelige forslag og det senere ændrede forslag havde været fremlagt offentligt i 8 uger. Med hensyn til E’s klagepunkt om, at han skulle have været hørt forud for ændringen af kommuneplanrammen, så der alene kunne planlægges for tre åben-lave boliger på E’s matrikel, fandt et flertal (10 mod 1), at ændringen berørte E som ejer af den ubebyggede matrikel på en væsentlig måde, og at E derfor skulle have haft lejlighed til at udtale sig før planvedtagelsen, jf. planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Flertallet lagde vægt på, at E som følge af tilføjelsen kun havde mulighed for at opføre tre boliger på ejendommen og ikke 5-6 som oprindeligt angivet i E’s høringssvar, hvor E havde anmodet om udlægning af arealet til boligformål. Dermed var E reelt frataget muligheden for at realisere det byggeprojekt, der lå til grund for anmodningen. Den endelige vedtagelse af kommuneplanen var derfor i strid med planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvilket henset til planlovens formål om offentlig inddragelse udgjorde en væsentlig retlig mangel. For så vidt angik den kystnære placering fandt et flertal (6 mod 5), at kommunen havde godtgjort, at der var den fornødne særlige planlægningsmæssige begrundelse for kystnær lokalisering, jf. planlovens § 5 b, stk. 1, nr. 1, henset til, at rammeområdet havde en begrænset størrelse, at der alene var mulighed for etablering af tre nye boliger, at det ubebyggede areal i det væsentligste lå bagved og imellem eksisterende boligbebyggelse, og at området var uden særlige beskyttelsesinteresser. Mindretallet fandt, at kommunen ikke havde godtgjort, at der forelå en planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for etablering af nye boliger kun ca. 300 m fra kysten. Endelig fandt klagenævnet, at der ikke kunne gives medhold i de øvrige klagepunkter om, at kommuneplanrammen var i strid med planlovens § 11 b, at udlæg til byvækst var i strid med planlovens § 11 a, stk. 6 og 7, at kommuneplanrammen stred mod berettigede forventninger hos N, at planvedtagelsen var i strid med lighedsgrundsætningen og grundsætningen om saglig forvaltning, og at kommuneplanrammen havde ekspropriativ karakter over for E. På den baggrund ophævede Planklagenævnet kommuneplanramme 2.4B4, da kommunen ikke havde overholdt høringsreglen i planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt., over for E, mens nævnet ikke kunne give medhold i de øvrige klagepunkter.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at de almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring er udfyldende for fortolkning af planlovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også selvom det gælder generelle retsakter som kommuneplanrammer. Se tillige MRF 2022.124 Pkn og MRF 2023.115 Pkn, hvor planlovens § 27, stk. 2, ikke fandtes tilsidesat. Afgørelsen illustrerer endvidere, at Planklagenævnet ved klager over kommuneplaner kan vælge kun at annullere enkelte dele af planen, uden at det nødvendigvis fører til, at planen i sin helhed er ugyldig, jf. som et andet eksempel MRF 2022.324 Pkn med kommentar. Denne praksis kan ikke uden videre overføres til andre plantyper, jf. f.eks. MRF 2023.177 Mfk, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Sjællands Råstofplan 2020 i sin helhed, da planens retningslinjer for to graveområder hvilede på usaglige hensyn, og da væsentlighedsvurderingen for et tredje graveområde inddrog afværgeforanstaltninger. Som Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede i afgørelse af 9. november 2023 (j.nr. 23/10098) om afslag på genoptagelse af sagen vedr. Region Sjællands Råstofplan 2020 adskiller planer og planhierarkiet på planlovens område sig fra planlægning for indvinding af og forsyning med råstoffer på råstofområdet. Dette forekommer velbegrundet, idet råstofplanen – i modsætning til en kommuneplan – skal tage højde for det samlede forsyningsbehov i regionen, hvorfor udlæg af de enkelte graveområder ikke kan anskues isoleret.