MRF 2024.291
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 25. november 2024, j.nr. 23/14892
Ophævet og hjemvist VVM-screeningafgørelse om, at fornyelse af tilladelse til indvinding af grundvand til markvanding ikke krævede miljøvurdering, da fornyelsen af tilladelsen ikke tog højde for, at der de seneste ti år var indvundet væsentligt mindre grundvand fra boringerne end indvindingstilladelse muliggjorde, og da screeningen ikke var sket på grundlag af den ansøgte mængde, men en reduceret mængde, og en screeningsafgørelse ikke kan indeholde vilkår.
Silkeborg Kommune traf i november 2023 screeningafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21 om, at fornyet tilladelse efter vandforsyningsloven til L’s indvinding af 50.500 m3 grundvand til markvanding pr. år fra to grundvandsboringer ikke var omfattet af VVM-pligt. Siden 2002 havde L haft tilladelse til samlet indvinding fra de to boringer på 50.000 m3 årligt, men den faktiske indvinding havde de seneste 10 år været væsentligt lavere end det tilladte, med maksimal samlet indvinding på 43.000 m3 årligt. Kommunen havde forud for screeningafgørelsen modtaget ansøgning om tilladelse til indvinding af 63.000 m3 vand pr. år til markvanding. Idet kommunen fandt, at den ansøgte forøgelse af vandindvinding ville medføre påvirkning af målsatte vandløb, naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og yngle- og raste områder for registrerede bilag IV-arter, ville kommunen alene meddele ”tilladelse” til en årlig indvinding fra de to boringer på 50.500 m3 grundvand, som var den maksimalt målte indvinding de sidste 10 år plus 25 %. Kommunen havde vurderet, at der kunne meddeles tilladelse på trods af den mulige akkumulerede påvirkning på beskyttede naturområder, idet den tilladte vandindvinding var ”sædvanlig praksis”. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening (DN), der navnlig gjorde gældende, at vandindvindingen medførte en tilstandsændring af nærliggende § 3-områder, og at dette ikke var udtryk for hidtidig lovlig drift, og at indvindingen kunne medføre skade på bilag IV-arters yngle- og rasteområder. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at en screening skal tage udgangspunkt i de faktiske lovlige aktiviteter. Nævnet konstaterede, at screeningen var baseret på, at indvindingen ikke ville føre til væsentlige ændringer ift. de nuværende forhold, hvilket tog udgangspunkt i indvindingsmængderne i de tidligere gældende indvindingstilladelser. Nævnet fandt derfor, at kommunens screeningafgørelse var truffet på et forkert grundlag, da grundlaget for afgørelsen var de tidligere tilladte indvindingsmængder, og ikke tidligere faktiske indvindingsmængder. Ved denne vurdering havde nævnet lagt vægt på, at kommunens vurderinger var foretaget på baggrund af, at projektet på samlet 50.500 m3 udgjorde en reducering ift. de tidligere tilladte 55.000 m3 årligt, og dermed havde vurderet, at en indvinding på 15.000 m3 og 35.500 m3 årligt fra de to boringer ikke ville have en negativ indvirkning på miljøet. Det fremgik imidlertid, at der de seneste 10 år maksimalt havde været indvundet henholdsvis 15.000 m3 og 28.500 m3 årligt fra de to boringer, hvorfor en årlig indvinding på 50.500 m3 var en stigning i forhold til de faktiske forhold. Afslutningsvist henviste nævnet til, at der var ansøgt om indvinding af en større mængde end kommunen havde truffet afgørelse om, hvortil nævnet bemærkede, at screeningafgørelser træffes på baggrund af bygherrens oplysninger og at en screeningafgørelse ikke udgjorde en tilladelse der kunne ledsages af vilkår, hvormed et ændret projekt ikke kunne være grundlag for afgørelsen. Nævnet ophævede og hjemviste derfor afgørelsen.
Kommentar: Afgørelsen understreger to forhold, som jævnligt overses i screeningsafgørelser efter miljøvurderingslovens § 21. Det ene er, at det vurdering af et projekts påvirkning af miljøet skal tage udgangspunkt i den faktiske hidtidige påvirkning, ikke i den tilladte. Det andet er, at når der indsendes anmeldelse af et projekt efter miljøvurderingslovens § 19, er det alene det ansøgte projekt, der skal screenes – og ikke kommunens ønsker om ændring af projektet, hvilket er begrundet med, at en screeningsafgørelse ikke kan indeholde vilkår. Se tilsvarende MRF 2024.233 Mfk og de heri indeholdte henvisninger.