MRF 2024.216
Planklagenævnets afgørelse af 26. september 2024, j.nr. 24/02595
Ophævet uvarslet tidsubestemt forbud efter samlingsstedslovens § 1, stk. 1, mod rockergruppes anvendelse af ejendom i Kastrup som samlingssted, da gruppen ikke havde anvendt ejendommen som samlingssted i gyldighedsperioden af tidligere tidsbegrænset forbud, jf. § 1, stk. 5, 2. pkt., og da det ikke var godtgjort, at gruppens anvendelse af ejendommen efter udløbet af gyldighedsperioden for det tidbegrænsede forbud var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende, jf. § 1, stk. 5, 3. pkt.
Tårnby Kommune nedlagde den 29. november 2023 et uvarslet tidsubegrænset forbud efter § 1, stk. 1, i lov om forbud mod anvendelse af bestemte ejendomme som samlingssted for en gruppe (samlingsstedsloven) mod anvendelsen af en ejendom i Kastrup som rockerklub. Forbuddet gjaldt fra den 29. november 2024, indtil kommunen tilbagekaldte det, jf. lovens § 1, stk. 5. Forbuddet blev afleveret på den omhandlede ejendom den 29. november og blev tinglyst på ejendommen den 30. november. Kommunen havde tidligere den 17. maj 2023 meddelt et tidsbegrænset forbud mod anvendelse af ejendommen som rockerklub, der udløb den 17. august 2023, hvilket blev påklaget af ejeren E til Planklagenævnet, der ikke gav medhold i klagen (MRF 2024.215 Pkn). Efter udløbet af det tidsbegrænsede forbud anmodede kommunen politiet om en politifaglig vurdering, idet kommunen var blevet opmærksom på, at ejendommen igen var taget i brug som samlingssted for gruppen. Det fremgik af politiets vurdering dateret den 24. oktober 2023, at gruppen udøvede organiseret kriminalitet på bl.a. Amager. Politiet havde i forbindelse med tilsyn på ejendommen, der ikke var foretaget på baggrund af anmeldelser, konstateret, at personer med tilknytning til gruppen opholdt sig på ejendommen. Politiet, der ikke havde haft egentlige politiforretninger på ejendommen, vurderede, at ejendommen i en række tilfælde havde været tilholdssted for personer med tilknytning til gruppen. Kommunen begrundede afgørelsen om det tidsubegrænsede forbud med, at gruppen havde genoptaget anvendelsen af ejendommen som samlingssted, og henviste til de forhold, som kommunen havde lagt vægt på i dens tidligere afgørelse om det tidsbegrænsede forbud, herunder at der havde været et brandattentat mod ejendommen i september 2022, at det af en politifaglig vurdering fremgik, at der fortsat var en betydelig risiko for angreb mod tilholdsstedet, at politiet i de første måneder af 2023 havde oprettet 75 sager med skønnet tilknytning til gruppen, hvoraf syv vedrørte såkaldt utryghedsskabende kriminalitet, samt at der i en radius af 750 m fra ejendommen lå flere skoler, børneinstitutioner og sportsfaciliteter, og at børn og unge havde daglig færdsel forbi ejendommen. Kommunen lagde endvidere vægt på, at personer med tilknytning til en anden rockergruppering var blevet varetægtsfængslet i forbindelse med brandattentatet mod ejendommen, hvorfor kommunen vurderede, at der fortsat var risiko for angreb på ejendommen. Afgørelsen blev påklaget af ejendommens ejer, E, der navnlig anførte, at kommunen ikke havde godtgjort, at anvendelsen af ejendommen var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for de omkringboende. Planklagenævnet bemærkede indledningsvis, at kommunen, såfremt gruppen havde anvendt ejendommen som samlingssted perioden, hvor det tidsbegrænsede forbud var gældende, kunne nedlægge nyt forbud, indtil kommunen tilbagekaldte det, jf. samlingsstedslovens § 1, stk. 5, 2. pkt. Såfremt ejendommen først efter udløbet af de 3 måneder igen blev anvendt som samlingssted for gruppen, kunne kommunen inden for 2 år fra det første forbud nedlægge nyt forbud, der gjaldt indtil kommunen tilbagekaldt det, jf. § 1, stk. 5, 3. pkt. Nævnet bemærkede med henvisning til forarbejderne til samlingsstedsloven, at det var tilstrækkeligt for på ny at nedlægge forbud, at der kunne konstateres et vist antal gener eller en enkelt alvorlig gene. Herefter konstaterede nævnet, at der ikke var oplysninger om, at gruppens medlemmer havde anvendt ejendommen som samlingssted i gyldighedsperioden for det tidsbegrænsede forbud, hvorfor nævnet lagde til grund, at dette ikke var tilfældet. Spørgsmålet var derfor, om gruppens anvendelse af ejendommen efterfølgende havde medført gener, der kunne begrunde nyt forbud. Med henvisning til kommunens begrundelse fandt et enstemmigt nævn, at kommunen ikke i tilstrækkeligt omfang havde godtgjort, at gruppens anvendelse af ejendommen i perioden efter forbuddets udløb var egnet til at medføre væsentlig ulempe og utryghed for omkringboende. Nævnet lagde navnlig vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at gruppens anvendelse i perioden havde medført gener, og at det fremgik af den politifaglige vurdering fra oktober 2023, at politiet ikke havde haft egentlige politiforretninger på eller ved ejendommen. Da kommunen dermed ikke havde haft hjemmel til at nedlægge tidsubestemt forbud mod anvendelsen af ejendommen, ophævede nævnet enstemmigt kommunens afgørelse.
Kommentar: Afgørelsen må sammenholdes med afgørelsen i MRF 2024.215 Pkn, hvor Planklagenævnet stadfæstede et tidsbegrænset forbud på tre måneder i samme sag. Begge afgørelser illustrerer, hvilke krav der stilles til kommunens oplysning og dokumentation, hvilket må ses i lyset af, at loven skal administreres, så den ikke kommer i modstrid med grundlovens regler om forsamlingsfrihed. Se tillige MRF 2024.108 Pkn om en sag fra Odense om anvendelse af samlingsstedsloven.