MRF 2024.259
Planklagenævnets afgørelse af 21. november 2024, j.nr. 24/07067 og 24/07068
Anvendelse af Dyrskuepladsen i Odense til afholdelse af store koncerter med op til 70.000 deltagere var lokalplanpligtig og kunne ikke anses for fortsat lovlig anvendelse af arealet som dyrskueplads, hvorfor kommunens afvisning af lokalplanpligt blev ophævet.
Sagen vedrørte anvendelsen af Dyrskuepladsen i Odense Sydvest til afholdelse af større koncerter og arrangementer. Der var de senere år afholdt en række større koncerter på pladsen med op til 47.000 tilskuere. Odense Kommune havde i vinteren og i foråret 2024 gennemført en renovering af pladsen, så pladsen fremover ville have kapacitet til at rumme større koncerter og events med op til 70.000 tilskuere. Renoveringen indebar bl.a. etablering af forsyningsledninger til vand, spildevand, el og internet, og kommunen havde endvidere i den sammenhæng meddelt nedrivningstilladelse til en række bygninger på pladsen. Dyrskuepladsen havde et areal på ca. 112.500 m2, og grænsede op ad Odense Universitetshospital mod nord, og boligbebyggelse mod syd. Pladsen er omfattet af en byplanvedtægt fra 1972, der udlagde området til sygehusformål, herunder til embedsboliger til læger og sygeplejersker. Det fremgik af byplanvedtægten, at denne ikke var til hinder for fortsat opstilling af fornødne og midlertidige bygninger til dyrskueformål, indtil området blev inddraget til sygehusformål. En forening havde rettet henvendelse til kommunen om, at afholdelsen af events og koncerter på pladsen samt renoveringsarbejderne udløste lokalplanpligt. Hertil svarede kommunen den 7. juni 2024, at kommunen ikke mente, der var lokalplanpligt, med henvisning til byplanvedtægten, idet kommunen anførte, at pladsen var udlagt til medarbejderboliger i tilknytning til Odense Universitetshospital, men at arealet ikke var udnyttet til dette formål og dermed stadig henlå som dyrskueplads, og at afholdelse af events og koncerter mv. udgjorde en naturlig del af anvendelsen af en dyrskueplads. Kommunen henviste til, at der var tale om at fortsætte hidtidig lovlig anvendelse, at antallet af tilskuere ikke var afgørende, og at koncerter eller tilsvarende arrangementer ikke krævede en fysisk udvidelse eller væsentlig forandring af pladsen. Foreningen påklagede kommunens svar til Planklagenævnet og gjorde i klagen navnlig gældende, at de koncerter og events, der skulle afholdes på pladsen i fremtiden, gik udover, hvad der kunne forstås ved lovligt bestående forhold efter byplanvedtægten. Planklagenævnet (læge nævn) lagde til grund, at kommunen med svaret havde truffet afgørelse om ikke-lokalplanpligt. Foreningen havde indgivet klage over kommunens afgørelse inden for klagefristen, og nævnet fandt, at foreningen konkret havde en retlig interesse i sagens udfald, da der var tale om en lokal forening, hvis medlemmer havde bopæl i nærheden, og foreningen var oprettet med det formål at varetage interesserne for beboerne i området omkring Dyreskuepladsen. Herefter udtalte nævnet, at den foretagne renovering skulle vurderes i sammenhæng med de aktiviteter der allerede foregik, og at der i relation til lokalplanpligten skulle foretages en samlet vurdering af anvendelsen af ejendommen. Efter nævnets opfattelse var der gradvist sket en udvidelse af anvendelsen af dyrskuepladsen til koncertformål, og med den foretagne renovering var tilsigtet mulighed for endnu større arrangementer. Planklagenævnet fandt, at der ikke var tale om fortsættelse af eksisterende lovlig anvendelse, der kunne sidestilles med en dyrskueplads, men ændrede det eksisterende miljø. Nævnet fandt derfor, at ændringen var lokalplanpligtig, hvorved nævnet lagde vægt på afholdelsen af de store koncerter med plads til 70.000 tilskuere under én koncert. Samlet var der efter nævnets opfattelse tale om en væsentlig ændring af områdets karakter, bl.a. ved støjpåvirkning og øget trafik, hvortil kom at pladsen grænsede op mod boligområder, rekreative områder og et hospital. Samlet var der tale om sådanne ændringer, at det i en planmæssig sammenhæng krævede inddragelse af borgere. I forlængelse heraf afviste nævnet, at lokalplanpligten var bortfaldet, fordi byplanvedtægten indeholdt nærmere bestemmelser om projektet, jf. planlovens § 13, stk. 5. Nævnet henviste til byplanvedtægten, der udlagde området til sygehusformål og tillod fortsat anvendelse til dyrskueformål, og til at denne ikke indeholdt bestemmelser, der gav offentligheden mulighed for at forholde sig til store koncerter og events i det oplyste omfang. På denne baggrund ophævede nævnet kommunens afgørelse om at anvendelsen af Dyrskuepladsen ikke udløste lokalplanpligt.
Kommentar: Nævnets vurdering af lokalplanpligten er på linje med Planklagenævnets afgørelse fra 2017 om Skanderborg Festival (NMK-31-01775 trykt i MAD 2017.143), hvor tærsklen dog var betydeligt lavere for lokalplanpligt. Planklagenævnets behandling af kommunens afvisning af lokalplanpligt over for lokal borgergruppe giver dog anledning til en principiel bemærkning, da Planklagenævnet dermed forudsætter, at kommunens svar på en henvendelse om anvendelse af bestemte regler udgør en ’afgørelse’, der kan påklages. Nævnet afviste således kommunens indsigelse om, at klagefristen var overskredet over, at kommunen i forbindelse med nedrivningstilladelse i december 2023 havde truffet en indirekte afgørelse om, at der ikke var lokalplanpligt med henvisning til, at kommunens svar fra juni 2024 var en ”ny afgørelse” med en selvstændig begrundelse og uden henvisning til kommunens tidligere vurderinger. Begrundelsen forekommer søgt, da det vil føre til, at kommunen ved en kort henvisning til nedrivningstilladelsen kunne hav afskåret klageadgang. På den anden side må det medgives Planklagenævnet, at det i sagen var rimeligt oplagt, at der er lokalplanpligt, og at borgerforeningen kunne have opnået klageret ved at anmode kommunen om at standse den planlovsstridige ændring af Dyreskuepladsen med henvisning til lovliggørelsespligten efter planlovens § 51, idet nævnet i så fald formentlig havde haft pligt til at behandle kommunens afvisning. Se tillige MRF 2024.258 Pkn, hvor Planklagenævnet i en anden sag fra Odense fastslog, at afholdelse af 5-10 årlige koncerter for ca. 500 tilskuere på en parkeringsplads ved restaurant i Odense var lokalplanpligtig.