MRF 2024.266
Planklagenævnets afgørelse af 28. november 2024, j.nr. 24/03917
Lovliggørende dispensation fra bevarende lokalplan til ombygning af bevaringsværdig bygning ikke i strid med planens principper, idet der var tale om dispensationsbestemmelser. Inddragelse af hensynet til, at ombygningen havde været forbundet med store omkostninger, fandtes ikke blot sagligt, men pligtmæssigt under hensyn til proportionalitetsprincippet og værdispildshensyn.
Varde Kommune meddelte i marts 2024 lovliggørende dispensation til E fra en bevarende lokalplan til udskiftning af vinduer, døre og porte i en bevaringsværdig bygning i Henne. Ejendommen var omfattet af en lokalplan, der bl.a. havde til formål at fastlægge området til ferie og fritidsformål, herunder bed and breakfast samt café. Lokalplanens § 7.1.1 fastsatte, at den omhandlende bygning var bevaringsværdig, at denne ikke måtte nedrives, og at der i øvrigt ikke måtte ske ændring i en række bygningsdele uden tilladelse fra kommunen, herunder måtte der bl.a. ikke ske udskiftning af vinduer. § 7.1.2 fastsatte bl.a. at udvendige døre, porte og vinduer skulle have samme udformning som de oprindelige døre, porte og vinduer. Kommunens dispensationen til døre og vinduer var begrundet med, at udformningen fastholdt materialer, den oprindelige arkitektur, og det håndværksmæssige særpræg i huset. Dispensationen til porte var begrundet med, at portene ikke blev blændet af. Kommunen havde desuden lagt vægt på, at der havde været tale om et langstrakt og uhensigtsmæssigt forløb, som havde haft store økonomiske omkostninger. Afgørelsen blev påklaget af en lokal bevaringsforening, der navnlig gjorde gældende, at dispensation var i strid med planens principper, at det var irrelevant for vurdering af dispensation, at der var store omkostninger forbundet med projektet, og at dispensation var i strid med kommuneplanen. Planklagenævnet (formanden) bemærkede indledningsvist, at nævnet opfattede bestemmelsen i § 7.1.1, jf. § 7.1.2 som en dispensationsbestemmelse jf. planlovens § 15, stk. 2, nr. 21. Da der var tale om en dispensationsbestemmelse fandt nævnet, at dispensation efter bestemmelsen ikke ville være i strid med planens principper. Dertil bemærkede nævnet, at nævnet ikke kunne prøve kommunens vurdering af, om den oprindelige arkitektur og det håndværksmæssige særpræg var fastholdt, idet dette ville indebære en prøvelse af kommunens skøn, hvilket nævnet ikke havde kompetence til. Nævnet lagde til grund, at der kan meddeles dispensation fra en lokalplan efter planlovens § 19, uanset dispensationen er i strid med kommuneplanen jf. planlovens § 12, stk. 1. Herefter blev spørgsmålet, om kommunen havde inddraget usaglige hensyn, ved at kommunen i afgørelsen havde lagt vægt på, at forløbet i sagen havde været langstrakt og uhensigtsmæssigt og havde haft store omkostninger. Med henvisning til proportionalitetsprincippet fastslog nævnet, at kommunen har pligt til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse, før der træffes afgørelse om fysisk lovliggørelse, og at det i den sammenhæng er sagligt at lægge vægt på hensynet til at undgå eller begrænse værdispild, hvorfor nævnet fandt, at kommunens afgørelse var baseret på saglige om planlægningsmæssigt relevante hensyn. Nævnet kunne herefter ikke give medhold i klagen.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at når der i lokalplan er bestemmelser om, at kommunen kan tillade bestemte afvigelser fra lokalplanen, skal sådanne bestemmelser fortolkes på den måde, at en dispensation ikke afviger fra lokalplanens principper, og at dispensation derfor er mulig. Den omstændighed, at en dispensation måtte være i modstrid med kommuneplanen ændrer ikke herved. Afgørelsen understreger endvidere, at kommunen forud for påbud om fysisk lovliggørelse har pligt til at vurdere muligheden for retlig lovliggørelse, hvilket er i overensstemmelse med den overvejende del af praksis, jf. MRF 2024.14 Pkn og MRF 2024.18 Pkn, men se dog MRF 2024.10 Pkn. Afgørelsen understreger endvidere, at værdispildshensyn og forløbet af en sag på baggrund af proportionalitetsprincippet er pligtmæssige hensyn i kommunens afvejning af, om dispensation fra lokalplanen kan meddeles. Se tilsvarende MRF 2023.36 Pkn og MRF 2023.238 Pkn, men noget anderledes MRF 2024.264 Pkn, hvor nævnet stadfæstede afslag på lovliggørende dispensation fra lokalplan af sommerhus i Rørvig.