MRF 2024.307
Retten på Frederiksbergs dom 15. maj 2024, sag BS-36744/2022-FRB
A og B (adv. Mikkel Mathias Steinø) mod Frederiksberg Kommune (adv. Eva Daniella Gabris)
Lovliggørelsespåbud efter byggelovens § 16 C til ejere af fredet ejendom om straks at indstille anvendelsen af et høloft til forsamlings- og eventaktiviteter var gyldigt, da anvendelsen krævede byggetilladelse og brandgodkendelse, hvilket ikke forelå.
A og B købte i 2017 en fredet ejendom på Frederiksberg. Ejendommen omfattede en bygning, der i 1850 var opført som stald, og som i lokalplanen var registreret som vognport og garage, men som ejerne anvendte til arrangementer, herunder bl.a. julemarked, fester og receptioner. I 2021 modtog kommunen en borgerklage over støjgener fra bygningen, hvilket førte til en kommunal undersøgelse af anvendelsen af bygningen. Kommunen vurderede, at anvendelsen af høloftet var ulovlig, da bygningen hverken var godkendt til forsamlingslokale eller opfyldte kravene til brand- og byggetekniske forhold. På den baggrund meddelte kommunen i marts 2022 påbud efter byggelovens § 16 C om straks at indstille anvendelsen. A og B indbragte påbuddet for domstolene og gjorde bl.a. gældende, at anvendelsen var i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser, og at kommunen tidligere havde godkendt bygningens funktioner. A og B gjorde endvidere gældende, at der ikke var foretaget væsentlige ændringer af bygningen, og at de alene anvendte den inden for de rammer, der var fastsat i ejerforeningens vedtægter, som var godkendt af både kommunen og Slots- og Kulturstyrelsen. Kommunen påstod frifindelse og gjorde gældende, at anvendelsen som forsamlingslokale var en væsentlig ændring, der krævede byggetilladelse. Kommunen anførte endvidere, at bygningen var fredet, og at Slots- og Kulturstyrelsen ikke havde godkendt en ændret anvendelse. Byretten lagde til grund, at efter byggeloven efter lovens § 2 også omfatter ændringer af benyttelsen af eksisterende bygninger, når anvendelsesændringerne har betydning for de formål, som loven regulerer. Retten fandt, at anvendelsen af høloftet til forsamlingsformål var en væsentlig ændring, der krævede byggetilladelse, og at der var hverken søgt om eller opnået en sådan byggetilladelse og heller ikke foretaget de nødvendige brandsikringstiltag. Med henvisning hertil fandt retten, at det var berettiget, at kommunen havde vurderet, at anvendelse af bygningen var ulovlig og skulle lovliggøres, hvorfor der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens lovliggørelsespåbud. Kommunen blev derfor frifundet.
Kommentar: Dommen vedrører indhentelse af nødvendige tilladelser ved anvendelsesændringer af ældre bygninger. Dommen viser, at selv om en anvendelse har været praktiseret upåtalt i en periode, kræver det fortsat en byggetilladelse, der bl.a. skal sikre de nødvendige brandsikringsforanstaltninger. Henset til, at der i denne sag var tale om manglende brandsikring, kan dommens konklusion ikke undre. I forhold til ejernes indsigelser, som på forskellig vis fokuserede på kommunens passivitet og ejerens berettigede forventninger, kan det næppe overraske, at disse hensyn måtte vige i forhold til manglende brandsikring.