MRF 2025.170
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. december 2025, j.nr. 22/04584
Ophævet og hjemvist tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til udledning af renset spildevand til målsat vandløb inden for Natura 2000-område, da det for blandingszonen med en længde på 100 meter ikke fremgik, hvilke forurenende stoffer blandingszonen var udpeget for, og derved om blandingszonen ud fra bedst tilgængelig teknik var begrænset mest muligt, hvorved § 8, stk. 2, i bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder ikke var overholdt.
Vejen Kommune meddelte i marts 2022 ny tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til en eksisterende udledning af renset spildevand fra virksomhed til målsat vandløb inden for Natura 2000-område nr. 90, Snebum Å, med udmunding i Vadehavet. Tilladelsen var meddelt for en spildevandsmængde forøget med 30 procent i forhold til de hidtidige forhold, men på baggrund af forbedret renseteknik for en uændret samlet mængde årligt udledt kvælstof og fosfor. Tilladelsen indeholdt vilkår om, at krav om målopfyldelse efter vandplanloven og indsatsprogrammet ikke var gældende inden for blandingszone på 100 meter. Afgørelsen blev påklaget af en organisation. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) henviste til, at ved meddelelse af tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, fremgår af bekendtgørelse 2017/1433 om krav til udledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder, at tilladelsen blandt andet ikke må medføre en overskridelse af de miljøkvalitetskrav, der fremgår af miljømålsbekendtgørelsens bilag 2. Efter bekendtgørelsens § 8 kan der dog udpeges blandingszone omkring et udledningspunkt, hvor miljøkvalitetskravet efter miljømålsbekendtgørelsens bilag 2 overskrides, hvis dette ikke påvirker muligheden for opfyldelse af miljømålet i den øvrige del af overfladevandsområdet. I givet fald vil det efter § 8, stk. 2, være en forudsætning, at blandingszonen afgrænses til udledningspunktets umiddelbare nærhed, og at blandingszonen afgrænses ud fra de forurenende stoffers koncentration ved udledningspunktet og vurderet ud fra anvendelse af bedst tilgængelige teknik. Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterede, at det ikke fremgik af afgørelsen, hvilke stoffer vilkåret om blandingszone var udpeget for, og det derved ikke var vurderet, om længden af blandingszonen var begrænset mest muligt. På den baggrund anså Miljø- og Fødevareklagenævnet afgørelsen for at lide af en væsentlig retlig mangel, da det ikke var godtgjort, at kravene i bekendtgørelse 2017/1433 om krav til udledning af visse forurenede stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder var overholdt, hvorfor nævnet ophævede og hjemviste sagen til fornyet behandling.
Kommentar: Afgørelsen understreger, at hvis der ved udledningstilladelser fastsættes vilkår om blandingszoner for at undgå forringelse af vandmiljøet i modstrid med indsatsbekendtgørelsen og vandrammedirektivet, skal der foreligge en meget konkret vurdering af de enkelte stoffer. Afgørelsen er desuden endnu et eksempel på klagenævnets uheldige anonymisering af ansøger og spildevandsudleder, der efter sagens øvrige oplysninger synes at være et af Vejen Kommunes spildevandsrensningsanlæg. Der er imidlertid ingen hensyn, der kan begrunde anonymisering af rensningsanlæg ejet af de kommunale vandselskaber, mens den i loven indbyggede myndighedsinhabilitet af godkendelsesmyndigheden i sig kan begrunde, at klagenævnet oplyser navn på offentlige rensningsanlæg, da dette i sig selv kan have betydning for klagenævnets prøvelse, jf. FOB 2023-31. Se tilsvarende uheldig anonymisering i MRF 2025.139 Mfk, MRF 2025.140 Mfk, MRF 2025.145 Mfk og MRF 2025.166 Mfk.