MRF 2025.166
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 28. november 2025, j.nr. 23/11836
Ophævet og hjemvist tilladelse til nedsivning efter miljøbeskyttelseslovens § 19 samt tilslutning af drænvand fra kunstgræsbane til spildevandselskabs afløbssystem fra motorvej efter § 28, stk. 3, da vurdering af indhold af miljøfremmede stoffer og effekt af filtermuld var baseret på erfaring fra anden kunstgræsbane i kommunen og ikke i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsens § 42 indeholdt en vurdering af de konkrete jord- og grundvandsforhold på stedet for kunstgræsbanen. Ved en ny tilslutningstilladelse efter § 28, stk. 3, skal fastsættes vilkår, der sikrer, at vilkår i udledningstilladelsen til forsyningsselskab kan overholdes efter tilslutning.
I september 2023 meddelte Vejle Kommune tilladelser til nedsivning af overfladevand fra kunstgræsbane efter miljøbeskyttelseslovens § 19 og tilslutning af drænvand fra kunstgræsbane til motorvejs afløbssystem efter § 28, stk. 3. Af afgørelsen fremgik, at banen ville bestå af kunstgræsbelægning af polypropylen, der var coatet med latex, hvor der mellem kunstgræsstråene ville være et lag af gummigranulat. Opbygningen af banen ville være med stabilgrus og sand, hvor der langs banen ville blive etableret drænledninger til opsamling af overfladevand, der efter passage af filtermuld og prøvetagningsbrønd ville blive tilledt spildevandsselskabets regnvandssystem for motorvej med udledning via eksisterende regnvandsbassin til det målsatte vandløb Bole Bæk. Kommunen havde lagt til grund, at analyser af drænvand for en kunststofbane med tilsvarende opbygning etableret ved Give viste, at indholdet af metaller i overfladevand afledt fra kunstgræsbaner efter passage af filtermuld lå væsentligt under detektionsgrænsen og niveauet for ftalater på samme niveau, som dokumenteret med Miljøstyrelsens miljøprojekt nr. 2000 af april 2018, Kunstgræsbaner. Afgørelsen var meddelt med vilkår om, at der i det første år, hvor kunstgræsbanen var i brug, skulle udtages fire årlige prøver af drænvandet. Afgørelsen blev påklaget af Danmarks Naturfredningsforening, der bl.a. gjorde gældende, at arealet for kunstgræsbanen var beliggende inden for indvindingsopland for almen vandforsyning, hvorfor risikoen for spredning af miljøfremmede stoffer i grundvand burde have været tydeligere belyst. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) konstaterede, at kunstgræsbanen ikke blev opbygget på kassette eller lignende, hvilket ville afskære overfladevand fra nedsivning, og at overfladevand fra kunstgræsbanen ville have en anden sammensætning af farlige stoffer end almindeligt tag- og overfladevand. Betingelserne for tilladelse til nedsivning efter miljøbeskyttelseslovens § 19 fulgte af spildevandsbekendtgørelsens § 42, herunder med krav om beskrivelse af, at de hydrologiske forhold sandsynliggør, at nedsivning kan ske uden risiko for forurening af grundvandsressourcer anvendelige til vandforsyningsformål. Nævnet konstaterede, at tilladelsen var baseret på erfaringer fra kunstgræsbanen placeret i Give, mens der ikke forelå en konkret vurdering af jord- og grundvandsforholdene på det sted, hvor kunstgræsbanen skulle etableres, herunder den konkrete dybde for grundvandsspejlet. På den baggrund fandt Miljø- og Fødevareklagenævnet, at afgørelsen led af en væsentlig retlig mangel, hvorfor nævnet ophævede afgørelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling, hvor der skulle tages højde for, at tungmetaller bundet i filtermuld ved saltning kan medføre risiko for mobilisering, og en prøvetagningsperiode derved ikke burde være begrænset til det første år for anvendelsen af kunstgræsbanen. Endvidere bemærkede nævnet, at for tilslutning til spildevandssystemet ville det være nødvendigt gennem specifikt fastsatte kravværdier at sikre, at vilkår i udledningstilladelse for den regnvandsledning, der ville ske tilledning til, også efter tilslutning ville kunne overholdes.
Kommentar: I forhold til tilladelsen efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 3, til tilslutning til det kommunale spildevandselskabs afløbssystem ved motorvej viser afgørelsen, at drænvand fra kunstgræsbaner ikke kan sidestilles med almindeligt tag- og overfladevand, og at der derfor skal foreligge nærmere oplysninger om drænvandets indhold af miljøfarlige stoffer. Der savnes i afgørelsen oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvornår der er truffet VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21, og i relation til genoptagelse vil det i alle tilfælde være nødvendigt at træffe en ny VVM-screeningsafgørelse af projektet. Afgørelsen er endnu et eksempel på klagenævnets uheldige anonymisering af ansøger, der efter sagens øvrige oplysninger synes at være Vejle Kommune, ligesom der i afgørelsen savnes oplysninger om, hvorvidt og i givet fald hvornår der er truffet VVM-screeningsafgørelse efter miljøvurderingslovens § 21. Som andre eksempler på tilsvarende uheldig anonymisering i MRF 2025.139 Mfk, MRF 2025.140 Mfk, MRF 2025.145 Mfk og MRF 2025.170 Mfk.