MRF 2025.139
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 5. august 2025, j.nr. 22/08561
Ophævet og hjemvist lovliggørende tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1, til spildevandsselskabs udledning af opspædet spildevand fra eksisterende overløbsbassin til Hundstrup Å, da kommunens vurdering af påvirkning af bilag IV-arter var baseret på, at der ikke skete ændringer af eksisterende forhold, der var etableret uden tilladelsen.
Svendborg Kommune meddelte i juli 2022 lovliggørende tilladelse til udledning af opspædet spildevand til Hundstrup Å fra eksisterende overløbsbassiner, der var etableret i 1980 og ændret i 2000, uden at der tidligere var meddelt tilladelse til udledningen. Kommunen lagde bl.a. vægt på, at den samlede økologiske tilstand var gået op i miljøklasse efter det danske faunaindeks, hvor tilstanden opstrøms og nedstrøms afløbet var i faunaklasse 7 og ved udløbet faunaklasse 4. Den kemiske tilstand for vandløbet var ukendt. Der var registreret bilag IV-arten hasselmus i området, der er egnet levested for flagermus, frøer, tudser, vandsalamander og marfirben, men kommunen havde lagt vægt på, at levevilkårene ikke ændres, da der var tale om lovliggørelse af eksisterende forhold. Tilladelsen blev påklaget af en lodsejer, der bl.a. gjorde gældende, at kommunen ikke havde begrundet, hvorfor udledningen ikke skader bilag IV-arters levesteder, at kommunen ikke havde inddraget bekendtgørelsen om miljømål for vandløb. Hundstrup Å er i indsatsprogrammet under vandplanloven målsat til god økologisk tilstand, men ifølge vandområdeplanen er tilstanden for planter og alger nedstrøms udledningspunktet moderat for planter og alger og ringe for fisk og den kemiske tilstand er ukendt. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) fandt alene anledning til at tage stilling til, at kommunens vurdering af den lovliggørende tilladelses påvirkning af bilag IV-arter var utilstrækkelig. Nævnet henviste til, at kommunens vurdering alene havde karakter af en konstatering af, at der ikke ændres på vilkårene for bilag IV-arterne i området, selv om der ikke var meddelt tilladelse til den udledning, som blev lovliggjort med tilladelsen, hvorfor klagenævnet ophævede og hjemviste den lovliggørende tilladelse med bemærkning om, at kommunen ved den videre behandling af sagen skulle forholde sig til spildevandets indhold af metaller (må formentlig sigte til spildevandets kemiske tilstand).
Kommentar: Afgørelsen giver anledning til flere principielle bemærkninger, hvor den første vedrører nævnets manglende oplysning om, hvem der ansøgte om tilladelsen, som det tilsvarende ses i MRF 2025.140 Mfk og MRF 2025.145 Mfk, men det fremgår dog af klagers indsigelse vedrørende spildevandsselskabets ret til at benytte ledningen, at ansøger må være det kommunale spildevandsselskab. I afgørelsen tog klagenævnet alene direkte stilling til, at ved lovliggørende udledningstilladelser skal vurderingen af påvirkning af bilag IV-arters levesteder omfatte den faktiske virkning af udledningen, siden udledningen blev etableret, og at der ikke som i kommunens vurdering alene kan lægges vægt på, at der ikke sker faktiske ændringer, når den oprindelige udledning er sket uden tilladelse. Dette må forstås på den måde, at kommunen skal foretage en vurdering af, hvordan forholdene for bilag IV-arter vil være, hvis anlægget ikke var etableret for 25 år siden, da det ellers ikke er muligt at vurdere, hvordan fortsat udledning påvirker bilag IV-arter. Dette rejser imidlertid et selvstændigt problem, som Miljø- og Fødevareklagenævnet undlod at forholde sig til. Problemet er, at ophør af spildevandsudledningen også kan påvirke bilag IV-arternes levesteder, især når den ulovlige udledning er foregået i 25 år. Hvis kommunen måtte nå frem til, at udledningstilladelsen skader bilag IV-arternes levesteder, vil det formentlig efterfølgende kræve en vurdering af, om et ophør af udledningen kan skade bilag IV-arters levesteder, hvilket ikke er utænkeligt, når udledningen har stået på i mindst 25 år. Og hvis både udledning og ophør af udledning er skadelig for bilag IV-arters levesteder, må der foretages en afvejning som anført af Kotzareis: MRF 2024C.5 samt Kotzareis: TfMKE 2025, s. 150. Afgørelsen illustrerer tillige, at det danske faunaklasseindeks fortsat anvendes af nogle kommuner, selv om indekset ikke er afstemt med parametrene for økologisk og kemisk tilstand i vandrammedirektivets bilag V. Miljø- og Fødevareklagenævnet kunne med fordel have gjort nogle bemærkninger herom, ligesom nævnet burde have tydeliggjort, at der for udledning af fortyndet spildevand kan foretages en vurdering af både vandløbets kemiske tilstand og af spildevandets kemiske sammensætning.