MRF 2025.165
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 27. november 2025, j.nr. 24/00962
Stadfæstet afgørelse om ikke at gennemføre vandløbsvedligeholdelse af Vester Nebel Å på to delstrækninger af vandløbet med den begrundelse, at Vester Nebel Å i det gældende vandløbsregulativ fra 1988 ulovligt var udlagt som naturvandløb, og regulativet derfor ikke fastlagde en gyldig skikkelse eller vandføringsevne for vandløbet.
Sagen drejer sig om Kolding Kommunes vedligeholdelse af det offentlige vandløb Vester Nebel Å, hvor en bredejer (B) i en årrække havde klaget over kommunen manglende vedligeholdelse af vandløbet, der er omfattet af regulativ fra 1988, hvorefter vandløbsvedligeholdelsen fra st. 1980- st. 13.726 ”skal foretages ud fra ønsket om at bevare en naturlig tilstand med de angivne dimensioner som retningsgivende for vandløbets skikkelse”, og hvor det af regulativets afsnit 8.4 fremgår, at strækningen st. 1980- st. 13.726 henligger som naturvandløb. Vester Nebel er samtidigt omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. I juli 2017 traf kommunen afgørelse om, at en del strækningen af Vester Nebel Å ikke skulle oprenses, mens kommunen ville oprense en anden delstrækning, hvilket efter klage fra B blev ophævet i MRF 2021.177 Mfk. Efter anmodning fra kommunen genoptog klagenævnet sagen og ophævede og hjemviste herefter den 14. marts 2022 (j.nr. 21/10207) kommunens afgørelse om, at der ikke skulle gennemføres vandløbsvedligeholdelse, med henvisning til begrundelsesmangler. Kommunen traf herefter i april 2022 afgørelse om, at kommunens vandløbsvedligeholdelse på en bestemt strækning var i overensstemmelse med vandløbsregulativet fra 1988, da vandløbets vandføringsevne svarede til vandføringsevnen ved regulativets vedtagelse. Afgørelsen blev efter klage ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet i maj 2023, da nævnet ikke fandt, at kommunen havde godtgjort, at vedligeholdelsespligten var opfyldt, men med bemærkning om, at kommunen ikke var forpligtet til at rense op til de i regulativet fastsatte bundkvoter, da regulativets oplysninger om vandløbets skikkelse var utilstrækkelige (MRF 2023.167 Mfk). Kolding Kommune meddelte herefter godkendelse efter vandløbslovens § 17 til de eksisterende dimensioner af Vester Nebel Å på delstrækningen st. 2.653 til st. 2.740, hvilket efter klage blev ophævet af Miljø- og Fødevareklagenævnet MRF 2025.164 Mfk. I december 2023 traf Kolding Kommune afgørelse om, at der ikke foretages oprensning af Vester Nebel Å på de to delstrækninger st. 2.460-2.653 og st. 2.740-5.565. Det fremgik af afgørelsen, at kommunen ikke mente at kunne træffe afgørelse om oprensning af de to delstrækninger på baggrund af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i MRF 2023.167 Mfk. Afgørelsen blev påklaget af B, der bl.a. gjorde gældende, at kommunen efter vandløbslovens § 27, stk. 1 er forpligtet til at vedligeholdelse vandløbet. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at vandløbsregulativet udgør det retlige grundlag for kommunens vedligeholdelsespligt af vandløb, men fandt herefter, at det ikke var muligt for kommunen at overholde vedligeholdelsespligten ”efter vandløbslovens § 27, jf. § 31, idet regulativet ikke fastlægger en gyldig skikkelse eller vandføringsevne for strækningerne, jf. vandløbslovens § 12, stk.1.” Nævnet lagde ”vægt på, at det nuværende regulativ ulovligt udlægger strækningerne som naturvandløb, samt at der ikke er en gyldig regulativbestemmelse, der fastlægger hvilken skikkelse eller vandføringsevne, Kolding Kommune skal søge at bevare ved sin vedligeholdelse”, idet nævnet fandt, at et offentligt vandløbs skikkelse eller vandføringsevne kun kan fastsættes gyldigt i et regulativ. Med henvisning hertil stadfæstede nævnets kommunens afgørelse.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er på linje med nævnets tidligere afgørelse i samme sag i MRF 2023.167 Mfk og er ligeledes på linje med MRF 2024.27 Mfk og MRF 2024.54 Mfk om Ringsted Å. Hertil må bemærkes, at efter vandløbslovens §§ 27 og 31 er der en ubetinget pligt for kommunen til at gennemføre den nødvendige vandløbsvedligeholdelse, uden der i ordlyden eller forarbejderne til §§ 27 og 31 er grundlag for, at kommunens vedligeholdelsespligt skulle være betinget af et gyldigt vandløbsregulativ. Selv om et ulovligt naturvandløbsregulativ efterlader usikkerhed om vandløbets dimensioner, ændrer det ikke ved, at vandløb skal vedligeholdes. Usikkerheden kan derfor alene tillægges den betydning, at kommunen har et bredere skøn for vedligeholdelsespligtens omfang, uden at dette fritager kommunen fra at vedligeholde offentlige vandløb med regelmæssig grødeskæring og oprensning af bundmateriale, hvilket svarer for vedligeholdelsespligten for private vandløb. Det må ligeledes fastholdes, at hvis kommunen har tilsidesat sin pligt til vandløbsvedligeholdelse, er kommunen forpligtet til at meddele påbud efter vandløbslovens § 54 til sig selv, jf. i samme retning MRF 2025.44 B, hvor byretten dog samtidig tilsluttede sig Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning i MRF 2024.27 Mfk og MRF 2024.54 Mfk af, at der kunne påbydes vandløbsvedligeholdelse, når vandsløbsregulativet var ugyldigt. Konsekvensen af denne fortolkning af vandløbslovens §§ 27 og 31 er, at lovovertræderen belønnes – i dette tilfælde de kommuner, som ulovligt vedtog et såkaldt naturvandløbsregulativ i 1980’erne og 1990’erne og fortsat ikke har fået regulativet afløst af et gyldigt vadløbsregulativ. Dette må sammenholdes med, at Folketingets Ombudsmand helt tilbage i 2001 fastslog, at der ikke i vandløbsloven er hjemmel til naturvandsløbsregulativer (FOB 2001.248), hvorfor der i denne sag om Vester Nebel Å er tale om, at der i knap 40 år har været et ulovligt vandløbsregulativ, og at kommunen i hvert fald siden 2001 burde have været vidende om, at vandløbsregulativet var ulovligt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser efter vandløbsloven tyder på, at der ikke er tale om sjældne undtagelser, hvorved der tillige kan henvises til MRF 2025.160 Mfk om Resen Bæk i Viborg, MRF 2025.161 Mfk om Simested Å i Rebild, hvor det i alle klagesagerne drejer sig om vandløbsregulativer, som kommunerne trods ombudsmandens udtalelse ikke har ændret i 25 år. Det kan ganske vist noteres, at det ulovlige vandløbsregulativ ikke udelukker, at kommunen kan blive erstatningsansvarlig for oversvømmelsesskader, som det forudsætningsvis fremgår af MRF 2025.171 Mfk, hvor klagenævnet ophævede Aalborg Kommunes nye vandløbsregulativ for Skovåen til afløsning af naturvandløbsregulativ.