MRF 2025.160
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse af 31. oktober 2025, j.nr. 22/05990
Ophævet og hjemvist Viborg Kommunes nye vandløbsregulativ fra 2022 af Natura 2000-vandløbet Resen Bæk som erstatning for tidligere regulativ om naturvandløb, da væsentlighedsvurderingen efter habitatbekendtgørelsen af det nye regulativ ikke inddrog grødeskæring, og vurderingen af påvirkning af regulativkrav om oprensning ikke kunne udsættes til tidspunktet for oprensning. Vandområdeplanens indhold ophæver ikke kravene om vurdering i habitatbekendtgørelsens § 6.
I april 2022 vedtog Viborg Kommune efter vandløbslovens § 12 et nyt vandløbsregulativ for Resen Bæk, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 og beliggende inden for Natura 2000-område nr. 40 med udpegningsgrundlag i form af vandløb med vandplanter, grøn kølleguldsmed samt hav-, flod- og bæklampret. Vandløbet er efter miljømålsbekendtgørelsen målsat til god økologisk og god kemisk tilstand, men økologisk tilstand er ringe og kemisk tilstand ukendt. Det nye vandløbsregulativ for Resen Bæk afløste tidligere regulativ fra 1993 om naturvandløb ved at fastlægge krav til vandløbets vandføringsevne ud fra en teoretisk skikkelse. Efter det nye regulativ skal Resen Bæk som udgangspunkt henligge uden grødeskæring, men hvis nødvendigt for at sikre gunstig bevaringsstatus for grøn kølleguldsmed samt hav- og flodlampret, kan grødeskæring maksimalt ske én gang om året. Regulativet angav endvidere, at der kunne ske oprensning af vandløbet til maksimalt 10 cm under den teoretiske regulativmæssige bund, men at oprensningen skulle ske under hensyn til miljømålet for vandløbet. Det nye regulativ var vedtaget på baggrund af en væsentlighedsvurdering efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvoraf fremgik, at der ikke ville ske andre fysiske indgreb i vandløbet en maksimalt én årlig grødeskæring, og at dette ikke kunne forventes at påvirke vandplanter med en forringelse af en klasse i forhold til tilstanden af vandløbet, idet grødeskæring ikke var mere intens, end det hidtidige niveau af grødeskæring, hvorfor regulativet ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Vedtagelsen af det nye regulativ blev påklaget af Danmarks Sportsfiskerforbund, der bl.a. gjorde gældende, at grødeskæring ville påvirke udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område nr. 40 væsentligt. Under klagesagsbehandlingen oplyste Viborg Kommune, at der i hvert fald siden 2008 havde været én årlig grødeskæring. Miljø- og Fødevareklagenævnet (formanden) lagde til grund, at kommunen havde gennemført én årlig grødeskæring siden Resen Bæk i 2008, hvor Resen Bæk var udlagt som naturvandløb. Videre lagde nævnet til grund, at det nye regulativ giver mulighed for oprensning af vandbunden. Dette var ikke belyst i kommunens væsentlighedsvurdering, hvilket nævnet sammenholdt med, at en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området er grøn kølleguldsmed og lampretter, hvor lampretlaver og nymfer af guldsmed graver sig ned i vandløbsbunden og opholder sig i flere år grundet deres livscyklus, hvorved stillingtagen til oprensning ville blive udskudt til tidspunktet for den konkrete oprensning. Endvidere konstaterede nævnet, at væsentlighedsvurderingen ikke inddrog oplysninger indhentet under klagesagsbehandlingen om, at der i hvert fald siden 2008 rent faktisk havde været foretaget grødeskæring. Nævnet bemærkede hertil, at når der ikke tidligere er foretaget en væsentlighedsvurdering af hidtidige påvirkning, skal der foretages en vurdering af den samlede påvirkning. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at vurdere, om ændringerne med det nye vandløbsregulativ isoleret set medførte væsentlig påvirkning af Natura 2000-området. Selv om det fremgik af regulativet, at der alene må grødeskæres, hvis det sker for at forbedre tilstanden og sikre gunstig bevaringsstatus for grøn kølleguldsmed og hav- og flodlampret, fandt nævnet, at dette var en for upræcis fastlæggelse af, hvornår der må grødeskæres, ligesom der manglede vurdering af påvirkning af vandplanter, da kommunen alene havde anført, at regulativets grødeskæring efter kommunens vurdering ikke vil medføre, at det rykker en målsætningsklasse ned i henhold til vandområdeplanerne, hvilket nævnet ikke fandt kan tilsidesætte kravene i habitatbekendtgørelsens § 6 om væsentlighedsvurdering/konsekvensvurdering. Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede herefter det nye vandløbsregulativ for Resen Bæk og hjemviste sagen, idet nævnet bl.a. bemærkede, at det fremgik af sagens dokumenter, at kommunen havde truffet en upåklaget screeningsafgørelse om, at miljøvurdering ikke var nødvendig.
Kommentar: Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse understreger flere forhold, som skal iagttages ved vedtagelse af nye vandløbsregulativer. For det første præciserer afgørelsen, at når der vedtages regler for grødeskæring, er disse nye regler omfattet af kravet om væsentligheds- eller konsekvensvurdering i habitatdirektivets art. 6, stk. 3, hvis den tidligere grødeskæring ikke var vurderet efter art. 6, stk. 3, hvilket er helt på linje med EU-Domstolens dom i sag C-226/08, Stadt Papenburg. For det andet understreger afgørelsen, at overholdelse af EU-Domstolens fortolkning af forbuddet mod forringelse af vandmiljøet i vandrammedirektivets art. 4(1)(a) ikke fritager for en selvstændig væsentligheds- eller konsekvensvurdering efter habitatdirektivets art. 6, stk. 3. For det tredje understreger afgørelsen, at når der i et vandløbsregulativ er bestemmelser om grødeskæring, er dette udtryk for en endelig stillingtagen til, hvor tit og hvordan grødeskæring kan ske, hvorfor mulige påvirkninger af Natura 2000-udpegningsgrundlag skal belyses og ikke kan udsættes til senere. Som følge heraf vil en vandløbsbestemmelse om, at grødeskæring kun kan ske, når det gavner arter på udpegningsgrundlaget, være for ubestemt – men med den tilføjelse, at dette konkret kan være adresseret i Natura 2000-planen som en afvejning af fordele og ulemper ved grødeskæring.
Som det fremgår, afløste det nye vandløbsregulativ et tidligere naturvandløbsregulativ for Resen Bæk. Det er uklart, hvornår dette regulativ blev vedtaget, og hvordan kommunen regulativmæssigt har forholdt sig til den vandløbsrestaurering, som skulle være sket efterfølgende. Dette ændrer ikke ved, at klagenævnet måtte ophæve og hjemvise afgørelsen, men ophævelsen betyder samtidig, at der ikke er noget gyldigt vandløbsregulativ for Resen Bæk, da der ikke i vandløbsloven er hjemmel til i et regulativ at udlægge offentligt vandløb som naturvandløb, jf. FOB 2001.248, hvilket ligeledes er lagt til grund i klagenævnets praksis, jf. MRF 2023.167 Mfk, MRF 2024.27 Mfk, MRF 2025.66 Mfk, MRF 2025.161 Mfk og MRF 2025.171 Mfk. I MRF 2024.27 Mfk antog nævnet, at nævnet ikke kan prøve vedligeholdelsespligt, så længe regulativet er ugyldigt, og i MRF 2025.125 B blev sagsanlæg fra berørte lodsejere om gyldigheden af denne afgørelse afvist pga. manglende retlig interesse.